Læreplanatlas
Tredie SkoletrinAf Jordens og Folkeslagenes Beskrivelse.

136. Syrien, Fønikien og Jødeland eller Kanaan.

141

Disse Lande ere beliggende paa en smal bjergig Strimmel imellem Eufrat og Middelhavet, grændsende til Forasia, Babylon, Arabien og Ægypten. De have en saare gunstig Beliggenhed for Handel med Asias, Afrikas og Europas rigeste Lande.

Her opnaaede derfor allerførst Fønikerne i Tyrus og Sidon Velmagt paa Havet og opfandt, hvad der for Handelen er den første Nødvendighed og største Bekvemmelighed, nemlig Mynt og Regnekunst, ja endog Oplysningens første Hjælpemiddel, Bogstavskriften. Denne udbredtes meget tidligt fra Fønikerne til Jøderne, Grækerne og Romerne. Endog vore Forfædres Runer maa udledes fra dette Folk.

En af Kanaans skjønneste Egne var den Dal, som vandes af Floden Jordan. Den flyder igjennem Genesareths Sø, men styrter derfra ned i det døde Hav, som ligger 1200 Fod under Havfladen i en øde, usund Egn, omringet af Arabiens Ørkener. Da Jøderne besad dette Land, hvortil Moses førte dem fra Ægypten 1500 f. Chr., var det saare frugtbart og folkerigt.

Allermærkeligst blev det, fordi Guds Ords Lys skinnede der midt i Hedenskabets Nat rundt omkring. Dette skede ved Guds besynderlige Omhu; dette Folk kaldtes derfor ogsaa fremfor alle andre Folkeslag Guds Eiendomsfolk.

Da Perserkongen Cyrus undertvang deres Overvindere i Babylon omtrent 540 f. Chr. tillod han Jøderne at vende tilbage. De opnaaede nu atter, som skatskyldige under Persernes, Grækernes og Romernes mægtige Riger, megen Velmagt og Lykke. I dette Tidsrum indtraf den Tidens Fylde, at Jesus Christus, Verdens Frelser, blev født iblandt dem, medens Romernes Keiser Augustus var deres Overherre. Ved Apostlerne udbredtes siden Saliggjørelsens Ord over det hele romerske Rige.