109

Flere Frembringelser blive tilintetgjorte eller fortærede ved at bruges, saasom Mad og Brænde.

Andre Tilvirkninger kunne vare i mange Aar eller Aarhundreder, mens de gjøre Nytte, saasom et Hus, et Redskab af Metal. Dog slides eller forringes alle jordiske Ting, om end umærkeligt.

En ligesaa vigtig Forskjel er det, at en vis Art Forbrug kun har til Hensigt at frembringe noget mere værdifuldt. Bageren forbruger Melet og Skomageren Læderet, men kun for at istandbringe Brød og Sko, som ere nyttigere. Ved denne Brug forøges altsaa Samfundets Velstand. Til denne frembringende Anvendelse maa ogsaa regnes den Fortæring af Nødvendighedsvarer, som Arbeideren behøver, mens han tilvirker noget.

Den ikke frembringende (uproduktive) Forbrug bestaar i at fortære en Ting til Fornøielse, saasom Pynt, stærke Drikke. Denne Forbrug formindsker Samfundets Velstand. Den eneste Nytte, som man undertiden kan paavise deraf, er, at den i en vis Grad kan forøge en Persons Evne til nyttig Frembringelse. En forstandig og maadeholden Gjæstfrihed kan saaledes skaffe en Handelsmand flere Forretninger. Der gives i et ordentligt Samfund kun færre Mennesker, som blot forbruge, eller som underholdes, uden at frembringe nogetsomhelst nyttigt Vederlag. De, som leve af Tyveri, Ran og Bedrageri, ere en liden, men skjændig Klasse af skadelige Fortærere. De, som leve af Almisse eller Fattighjælp, ere oftest formedelst Alder og Svaghed udygtige og altsaa ulykkelige. Børn underholdes af andre. Men Omkostningen med deres Opdragelse 110er et Forskud, som de siden kunne afbetale ved sit Arbeide. De Rige ere sjelden unyttige Forbrugere, da de sædvanligvis, for at forøge sine Indkomster, anvende en stor Del af sin Tid til Frembringelse af Værdier. Omvendt gives der kun faa af de egentlig saakaldte Arbeidere, der ikke i nogle Henseender ere Forbrugere af Overflødighedsvarer, som ikke udfordres til Livets Ophold. Thi i alle de Egne, hvor Armoden ikke er kommen til det yderste, har den simpleste Arbeider nogen Evne til at bruge behagelige Ting til sin Opmuntring. Han kan ogsaa afse saa meget af sin Tid, som disse Adspredelser udkræve.

109

Flere Frembringelser bli tilintetgjorte eller fortærede ved å brukes, saasom mat og Brænde.

Andre Tilvirkninger kunne vare i mange år eller århundrer, mens de gjør nytte, saasom et hus, et redskap av metall. Dog slides eller forringes alle jordiske ting, om enn umerkelig.

En likeså viktig forskjell er det, at en viss art forbruk kun har til hensikt å frembringe noe mer verdifullt. Bakeren forbruker melet og skomakeren læret, men kun for at istandbringe brød og sko, som er nyttigere. Ved denne Bruk forøkes altså samfunnets velstand. Til denne frembringende anvendelse må også regnes den fortæring av nødvendighetsvarer, som arbeideren behøver, mens han tilvirker noe.

Den ikke frembringende (uproduktive) forbruk består i å fortære en ting til fornøyelse, saasom pynt, sterke drikke. Denne forbruk forminsker samfunnets velstand. Den eneste nytte, som man undertiden kan påvise derav, er, at den i en viss grad kan forøke en Persons evne til nyttig frembringelse. En forstandig og måteholden gjestfrihet kan således skaffe en handelsmann flere forretninger. Der gives i et ordentlig samfunn kun færre mennesker, som blot forbruge, eller som underholdes, uten å frembringe noe som helst nyttig vederlag. De, som leve av tyveri, Ran og bedrageri, er en liten, men skjendig klasse av skadelige Fortærere. De, som leve av almisse eller fattighjelp, er oftest formedelst alder og svakhet udyktige og altså ulykkelige. Barn underholdes av andre. Men Omkostningen med deres oppdragelse 110er et forskudd, som de siden kunne avbetale ved sitt arbeide. De rike er sjelden unyttige forbrukere, da de sædvanligvis, for å forøke sine innkomster, anvende en stor del av sin tid til frembringelse av verdier. Omvendt gives der kun få av de egentlig såkalte arbeidere, der ikke i noen henseender er forbrukere av overflødighetsvarer, som ikke udfordres til Livets opphold. Thi i alle de Egne, hvor armoden ikke er kommet til det ytterste, har den simpleste arbeider noen evne til å bruke behagelige ting til sin oppmuntring. Han kan også avse så meget av sin tid, som disse adspredelser utkreve.