103

For at en Ting skal kunne henregnes hertil, maa den tilhøre et Menneske og have Værdi. Dertil kræves tvende Egenskaber:

1. At den efter flere Menneskers Mening er nyttig. Dersom altsaa Eieren ikke længer ønsker at have Tingen, vil der være en anden, som giver ham et andet nyttigt Vederlag for at faa den. Ofte beror denne Nytte rigtignok paa en Indbildning eller endog paa en Vildfarelse og en Feil hos Menneskene. De allerkostbareste Gjenstande, nemlig Ædelstene og Perler ere til liden eller ingen Nytte. De tilfredsstille især Forfængeligheden. Mange leve af at tilvirke stærke Drikke. De kaldes rige, naar de have et stort Oplag deraf. Alligevel bruges den største Del deraf til Skade.

2. At Varen ikke findes i uendelig Mængde. De nyttigste Ting ere Luften og Vandet. Men disse regnes ikke til Formue, saalænge man-frit kan nyde af Skaberens Overflod. Men, saasnart der indtræder Mangel, som maa afbødes ved Arbeide og Omtanke, gives villigen en høi Pris t. Ex. for et luftigt Værelse paa et Sygehus, for en Drik Vand paa et Skib, for Vandkraften til at drive en Kværn o. s. v.

100. Værdien beror paa begge hine to Egenskaber, Nytten og Mængden. Dette kalder man ogsaa Kjøbernes Efterspørgsel og Sælgernes Forsyning. Dersom der indtræffer en Misvæxt paa Rug, vil ikke alene denne Kornsort blive mere efterspurgt og dyrere, men ogsaa alle andre Fødeemner, fordi de kunne bruges istedetfor Rug. Et rigt Aar vil derimod forsyne Sælgerne med saa store Forraad, at hver enkelt Korntønde bliver billigere.

Dersom Prisen bliver saa lav, at de Mennesker, som have tilveiebragt en Vare t. Ex. Bomuldstøi, ikke kunne leve af det, som Salget indbringer dem, maa nogle af dem holde op at væve. Der bliver altsaa mindre Forsyning og mere Efterspørgsel paa Bomuldstøi. Prisen stiger da saavidt, at de Arbeidere, som fremdeles tilvirke det, kunne finde Ophold.

Omvendt bevirker en større Efterspørgsel eller en høiere Pris, at flere Mennesker slaa sig paa Vævning. Deraf følger en større Forsyning og lavere Pris.

103

For at en ting skal kunne henregnes hertil, må den tilhøre et menneske og have verdi. Dertil kreves tvende egenskaper:

1. At den etter flere Menneskers mening er nyttig. Dersom altså eieren ikke lenger ønsker å ha tingen, vil der være en annen, som giver ham et annet nyttig vederlag for å få den. Ofte beror denne nytte riktignok på en innbilning eller endog på en villfarelse og en feil hos menneskene. De allerkostbareste gjenstander, nemlig edelstener og perler er til liten eller ingen nytte. De tilfredsstiller især forfengeligheten. Mange leve av å tilvirke sterke drikke. De kalles rike, når de har et stort opplag derav. Allikevel brukes den største del derav til skade.

2. At varen ikke finnes i uendelig mengde. De nyttigste ting er luften og vannet. Men disse regnes ikke til formue, så lenge man-fritt kan nyte av Skaberens overflod. Men, så snart der inntrer mangel, som må afbødes ved arbeide og omtanke, gives villigen en høy pris t. Ex. for et luftig værelse på et sykehus, for en drikk vann på et skip, for vannkraften til å drive en kvern o. s. v.

100. Verdien beror på begge hine to egenskaper, nytten og mengden. Dette kaller man også kjøpernes etterspørsel og selgernes forsyning. Dersom der inntreffer en misvekst på Rug, vil ikke alene denne kornsort bli mer etterspurt og dyrere, men også alle andre Fødeemner, fordi de kunne brukes i stedet for Rug. Et rikt år vil derimot forsyne selgerne med så store forråd, at hver enkelt korntønne blir billigere.

Dersom prisen blir så lav, at de mennesker, som har tilveiebrakt en Vare t. Ex. Bomullstøy, ikke kunne leve av det, som salget innbringer dem, må noen av dem holde opp å veve. Der blir altså mindre forsyning og mer etterspørsel på bomullstøy. Prisen stiger da såvidt, at de arbeidere, som fremdeles tilvirke det, kunne finne opphold.

Omvendt bevirker en større etterspørsel eller en høyere pris, at flere mennesker slå seg på vevning. Derav følger en større forsyning og lavere pris.