Uden Tilgang af den Luft, der ifølge en uforanderlig Naturens Orden omgiver Jordkloden, kan ingen Plante og intet Dyr leve og trives. Derfor bør vi altid erindre, at Nydelsen af ren Luft er i alle Maader ligesaa nødvendig for vort Velvære som af sund og tilstrækkelig Føde. Da Indaanding af ren Luft udkræves, for at vedligeholde et sundt Blod, og da alle Legemsdele ligefra Hjernen, der er Aandens Redskab, til den yderste Fingerspids dannes og næres af Blodvædsken, er det underligt, at nogen Erindring om at nyde denne os alle i lige Maal tildelte Gave skal være nødvendig. Det kan dog ikke negtes, at selv oplyste Folk meget sparsommere har gjort Brug af dette store Gode, end det stemmer med Naturens Krav; derom bærer den indeklemte Luft i saa mangen Stue et tydeligt Vidnesbyrd. Man sparer paa Luften, for at spare paa Veden, men tænker neppe paa, at de Lemmer af Familien, der ikke en stor Del af Døgnet kunne færdes i den fri Luft, lettelig vil tabe langt mere i Helbred, end Veden er værd. De gamle, aabne Skorstene i Stuen gav ofte en for stærk Træk; men Erfaringen tør dog vidne om, at disse Stuer ere sundere end de tætte og varme Rum, i hvilke Luften, under mange Menneskers, ja undertiden endog Menneskers og Dyrs Samvære, ved usunde Uddunstninger og mange omsvævende skadelige Stoffe bliver en Kilde til Vantrivsel og Sygelighed. — Lad os da stræbe til det Maal at gjøre endog en liden Bolig varm, uden at hindre den friske Lufts Tilgang, — og Kinden skal blive rødere og hele Legemet stærkere til at modstaa de Sygdomsspirer, hvilke vi i en slet Luft med hvert Aandedrag indsuge i vort Blod.

Uten tilgang av den luft, der ifølge en uforanderlig Naturens orden omgiver jordkloden, kan ingen plante og intet dyr leve og trives. Derfor bør vi alltid erindre, at nytelsen av ren luft er i alle måter likeså nødvendig for vårt velvære som av sund og tilstrekkelig føde. Da Indaanding av ren luft utkreves, for å vedlikeholde et sundt blod, og da alle legemsdeler like fra hjernen, der er åndens redskap, til den ytterste fingerspiss dannes og næres av blodvæsken, er det underlig, at noen erindring om å nyte denne oss alle i lige mål tildelte gave skal være nødvendig. Det kan dog ikke nektes, at selv opplyste Folk meget sparsommere har gjort Bruk av dette store gode, enn det stemmer med Naturens krav; derom bærer den inneklemte luft i så mangen stue et tydelig vitnesbyrd. Man sparer på luften, for å spare på veden, men tenker neppe på, at de lemmer av familien, der ikke en stor del av døgnet kunne ferdes i den fri luft, lettelig vil tape langt mer i helbred, enn veden er verd. De gamle, åpne skorsteiner i stuen ga ofte en for sterk trekk; men erfaringen tør dog vitne om, at disse stuer er sunnere enn de tette og varme rom, i hvilke luften, under mange Menneskers, ja undertiden endog Menneskers og Dyrs Samvære, ved usunne utdunstninger og mange omsvævende skadelige Stoffe blir en Kilde til vantrivsel og sykelighet. — La oss da strebe til det mål å gjøre endog en liten bolig varm, uten å hindre den friske Lufts tilgang, — og kinnen skal bli rødere og hele Legemet sterkere til å motstå de sykdomsspirer, hvilke vi i en slett luft med hvert åndedrag innsuge i vårt blod.