78

Vi fortsætte vor Baadfart og komme snart til en Holme, som et talrigt Selskab af Terner udelukkende har taget i Besiddelse for sig alene. Disse nette, smaa, letflyvende Fugle ere kun halvt saa store som de mindste af Maagerne, til hvis Familie de nærmest høre. De have meget lange og spidse Vinger og en dybt kløftet Hale, hvilket giver dem nogen Lighed med Svalerne. Deres Farve er hvid, med lys blaaagtig Ryg, sort Kalot, høirøde Fødder. De have rødt Neb, der er spidst i Enden og ikke ligesom Maagernes forsynet med en Krog. Deres Skrig, som de idelig lade høre under sin lette, hoppende Flugt, lyder som „kriæh, kriæh“ og er ganske behageligt.

Vi maa nu skynde os at ro hen til en liden Holme ret forud, for at tage i nærmere Øiesyn en Fugl, som vi hidindtil kun have 79seet fra længere Hold. Det er Kjælden, jeg mener. — Ser du, hvor dens sorte og hvide Krop ligner Skjærens?

Nu kan du tydelig se dens lange røde Neb og de høie teglstensrøde Fødder. — Den røber megen Uro og Forbitrelse over, at vi ville lande og maaske forstyrre dens Rede.

Kjælden er en af vore almindeligste Strandfugle, der overalt baade lader sig se og høre. Den er noget mindre end en Kraake og hører ligesom Spoverne og Heiloen til Sumpfuglenes Orden, der søge sin Næring paa sumpige eller fugtige Steder, i Stranden og paa Myrer. Alle de andre Fugle, vi have truffet, ere derimod Svømmefugle. Disse nære sig paa Søen, idet de dels dukke under efter Føden, dels svæve, som Maagerne og Ternerne, paa deres lange Vinger omkring i Luften og speide efter Smaafisk i Vandskorpen, hvilke de gribe ved fra Høiden at styrte sig ned efter dem.

Da der kun er et kort Stykke tilbage til de yderste Skjær i Været, reise vi ogsaa derhen. Her træffe vi ikke saa ganske faa af de stadselige Ærstægger.

Disse forlade nemlig, saasnart Hunnen har værpet, de indre Øer og Holmer og drage længere tilsøs. I store Selskaber tilbringe de hele den egentlige Sommer ved de yderste Havskjær. Med sin hvide Ryg, sorte Underliv, svovlgule Bryst, fløielssorte Kalot og lysegrønne Kinder er Ærstæggen en af de smukkest farvede Fugle i vort Land.

78

Vi fortsetter vår Baadfart og komme snart til en Holme, som et tallrikt Selskab av terner utelukkende har tatt i besittelse for seg alene. Disse nette, små, letflyvende fugler er kun halvt så store som de minste av måkene, til hvis familie de nærmest høre. De har meget lange og spisse vinger og en dypt kløftet hale, hvilket giver dem noen likhet med svalene. Deres farge er hvit, med lys blåaktig rygg, sort kalott, høyrøde føtter. De har rødt nebb, der er spisst i enden og ikke likesom måkenes forsynet med en krok. Deres skrik, som de idelig lade høre under sin lette, hoppende flukt, lyder som „kriæh, kriæh“ og er ganske behagelig.

Vi må nå skynde oss å ro hen til en liten Holme rett forut, for å ta i nærmere øyesyn en fugl, som vi hidindtil kun have 79sett fra lenger Hold. Det er Kjælden, jeg mener. — Ser du, hvor dens sorte og hvite kropp ligner Skjærens?

Nå kan du tydelig se dens lange røde nebb og de høye teglsteinsrøde føtter. — Den røper mye uro og forbitrelse over, at vi ville lande og maaske forstyrre dens rede.

Kjælden er en av våre alminneligste strandfugler, der overalt både lader seg se og høre. Den er noe mindre enn en kråke og hører likesom spovene og Heiloen til Sumpfuglenes orden, der søke sin næring på sumpige eller fuktige steder, i stranden og på myrer. Alle de andre fugler, vi har truffet, er derimot svømmefugler. Disse nære seg på sjøen, idet de dels dukke under etter føden, dels svæve, som måkene og ternene, på deres lange vinger omkring i luften og speide etter småfisk i vannskorpen, hvilke de griper ved fra høyden å styrte seg ned etter dem.

Da der kun er et kort stykke tilbake til de ytterste Skjær i Været, reiser vi også derhen. Her treffer vi ikke så ganske få av de staselige Ærstægger.

Disse forlate nemlig, så snart hunnen har verpet, de indre øyer og holmer og dra lenger til sjøs. I store selskaper tilbringe de hele den egentlige sommer ved de ytterste Havskjær. Med sin hvite rygg, sorte underliv, svovlgule bryst, fløyelssorte kalott og lysegrønne kinner er Ærstæggen en av de smukkest fargede fugler i vårt land.