Jeg indbyder dig nu, min unge Ven, til at følge mig paa en farligere og længere Reise, nemlig ud paa Havet. Her vil du blive bekjendt med et Stykke af vor vidtløftige Kyststrækning med dens mærkelige Fjeldformer, dens talløse Skjær og Øer, dens Hvaler og Sælhunde. — Men fremfor alt skal jeg vise dig dens store Rigdom af forskjellige Arter Søfugle; thi du ønsker jo især at lære at kjende det Liv, der rører sig i Dyreverdenen i Landets forskjellige Egne.
Den Kyststrækning af vort Fædreland, som især udmærker sig ved sin Fuglerigdom er Nordlandene, og vi ville derfor fornemmelig undersøge nogle Steder paa denne og dertil vælge den Aarstid, hvori Fuglene lægge sine Æg og udklække sine Unger.
I de første Dage gaar vor Reise, efterat vi ere komne ud fra Throndhjemsfjorden, langsmed en øde, sørgeligt udseende Kyst af skaldede, afrundede, graa og ensformige Fjelde. Vi finde dog allerede her nogen Afvexling. Mellem en Mængde store og smaa Øer, Holmer og Skjær styrer nemlig Dampskibet næsten hele Tiden sin Kurs snart gjennem trange, krogede Sund, snart over et friere eller mere aabent Farvand. Men ogsaa Øerne have langs hele denne Del af Kysten det samme skaldede, afrundede og ensformige Udseende som Fjeldene indenfor. Først, naar vi søndenfra ere komne et Stykke ind i Nordlandenes Amt, antager baade Kysten og Øerne mere afvexlende og ofte meget besynderlige Former, som det under Forbireisen ret vil more os at iagttage.
Men, endnu førend vi komme saa langt paa vor Reise, fængsles vor Opmærksomhed ved mange af Havets og Kystens Dyrearter, som vi ikke have seet paa vore Fjeld- og Skovvandringer. Mellem de mindre Skjær og Holmer længere borte fra Kysten træffe vi saaledes flere større og mindre Flokke af de store, smuktfarvede Ærstægger (Hannerne af Ederfuglen) dels flyvende forbi med sin tunge, ubekvemme Flugt, dels liggende paa Vandet, hvor de svømmende skynde sig afveien for Dampskibet. Paa Skjærene selv sidde forskjellige Arter Maager, nogle graaspraglede, nogle hvide, dels med sort, dels med lysfarvet blaaagtig Ryg. Andre seile paa sine lange Vinger omkring i Luften og gjøre med sit hæse, skraalende eller gjøende Skrig et ganske forfærdeligt Spektakel. Et Stykke forud og tilvenstre se vi endelig paa et lidet, enligt liggende Skjær et helt Selskab af de store sorte Skarve eller Aalekraaker; deres lange, smale Halse og den opreiste Stilling, hvori de sidde, give dem i denne Afstand Udseende af store Flasker. Idet vi reise forbi, tage nogle af dem Flugten, andre styrte sig hovedkuls i Søen, medens de modigste blive siddende igjen paa Skjæret, hvor vi saaledes bekvemt kunne tage dem i Øiesyn.