40

Norge, vort vidtstrakte Fædreland, er med Hensyn til sin Natur et af Europas mærkeligste Lande. Det har blandt dem alle den længste og ørigeste Kyststrækning; gjennem dybe og milelange Kløfter i Landets Fjeldmasse trænger Havet ind og danner de smale, men dybe Fjorde, hvori de fra Snefonderne udspringende Elve styrte ned over Fjeldvæggene, ofte i Fosse, som ved sin Høide og sine alvorlige, kjæmpestore Omgivelser fylde Beskueren med skrækblandet Beundring.

Paa og i Havet, der omgiver Kystbeltets utallige større og mindre Øer, Holmer og Skjær, rører sig et Liv saa rigt og mangfoldigt, baade iøinefaldende og skjult, at Naturforskerens Sind maaske i høiere Grad end ved andre Naturundersøgelser gribes af den tilbedende Følelse, der bragte Salmisten David til at udsjunge sin herlige Lovsang over Skaberens Almagt, Visdom og Godhed (104de Salme).

Fast ligesaa mærkeligt, og for Norge særegent, er dets vidtstrakte Høifjeldsletter. I en Høide af 3—4000 Fod over Havfladen, bedækkede med et broget Dække af forskjelligfarvede Mose- og Lavarter, Fjeldurter og krybende Buske af Fjeldbirk, Brisk, mangfoldige Slags Virevikkel og Lyngplanter, indtage de mere end Halvdelen af Landets Overflade. Derfra hæve sig mægtige Fjeldtoppe, enten enkeltstaaende eller flere samlede, ofte saa høit, at de naa over Snegrændsen og vise Beskueren midt om Sommeren et Billede, der har bragt en af vore Digtere til at sammenligne dem med staalklædte Kjæmper med Sølvhjelm om Issen.

I Fjeldslettens mange Fordybninger samler sig Vandet fra den smeltende Sne og den faldende Regn og danner en utallig Mængde større og mindre Fjeldvande, der oplive det ensformige i Landskabet.

De større Fordybninger, der strække sig fra Høifjeldene ned mod Fjordbundene, kaldes Dalfører, og i intet Land ere disse længere, trangere og mere maleriske end i vort Fædreland. I disse Dale, som i de lavere Dele ved Havet ofte udvide sig saaledes, at der dannes betydeligere Sletter, bor Størstedelen af Norges Befolkning. Skraaningen af disse Fordybninger og selve Dalbunden, der altid gjennemstrømmes af en Elv, vare fordum bedækkede med sammenhængende Skove af Gran og Furu, og i mange Dalstrækninger er dette endnu Tilfældet, medens den tiltagende Befolkning og ufornuftig Behandling af Skovene i andre have gjort Fjeldsiderne nøgne.

En af Norges Digtere, Johan Nordal Brun, har i en af sine Sange skildret Fædrenelandets Natur og Herlighed, saaledes som den fremtræder i dets Fjeld, Dal og Hav, med saa sande og livlige Træk, at den er bleven en af vore kjæreste Fædrelandssange, og jeg vil derfor i min udførligere Skildring af Norges Dyreliv følge den af Digteren angivne Bane, idet jeg indbyder mine unge Læsere til at følge mig paa nogle Udflugter mellem vore Høifjelde, i vore skovrige Dale og dyrkede Sletter og tilsidst paa Havet mellem de klippefaste Øer. Jeg skal forsøge 41derunder at vise eder de mærkværdigste og for enhver af disse Egne mest eiendommelige Dyr og fortælle eder et og andet om deres Udseende og Levemaade.

40

Norge, vårt vidstrakte fedreland, er med hensyn til sin natur et av Europas merkeligste land. Det har blant dem alle den lengste og ørigeste kyststrekning; gjennom dype og milelange kløfter i Landets fjellmasse trenger havet inn og danner de smale, men dype Fjorde, hvori de fra snøfonnene utspringende elver styrte ned over fjellveggene, ofte i Fosse, som ved sin høyde og sine alvorlige, kjempestore omgivelser fylde beskueren med skrekkblandet beundring.

På og i havet, der omgiver Kystbeltets utallige større og mindre øyer, holmer og Skjær, rører seg et liv så rikt og mangfoldig, både iøynefallende og skjult, at Naturforskerens sinn maaske i høyere grad enn ved andre naturundersøkelser gripes av den tilbedende følelse, der brakte Salmisten David til at udsjunge sin herlige lovsang over Skaberens allmakt, visdom og godhet (104de Salme).

Fast likeså merkelig, og for Norge særegent, er dets vidstrakte høyfjellsletter. I en høyde av 3—4000 fot over havflaten, bedekkede med et broket dekke av forskjelligfargede Mose- og Lavarter, fjellurter og krypende busker av Fjeldbirk, brisk, mangfoldige Slags Virevikkel og Lyngplanter, innta de mer enn halvdelen av Landets overflate. Derfra heve seg mektige fjelltopper, enten enkeltstående eller flere samlede, ofte så høyt, at de nå over snøgrensen og vise beskueren midt om sommeren et bilde, der har brakt en av våre diktere til å sammenligne dem med staalklædte kjemper med Sølvhjelm om issen.

I fjellslettens mange fordypninger samler seg vannet fra den smeltende Sne og den fallende Regn og danner en utallig mengde større og mindre fjellvann, der oplive det ensformige i landskapet.

De større fordypninger, der strekke seg fra høyfjellene ned mot fjordbunnene, kalles Dalfører, og i intet land er disse lenger, trangere og mer maleriske enn i vårt fedreland. I disse daler, som i de lavere dele ved havet ofte utvide seg således, at der dannes betydeligere sletter, bor størstedelen av Norges befolkning. Skråningen av disse fordypninger og selve dalbunnen, der alltid gjennomstrømmes av en Elv, vare fordum bedekkede med sammenhengende skoger av Gran og furu, og i mange dalstrekninger er dette ennå tilfellet, mens den tiltagende befolkning og ufornuftig behandling av skogene i andre have gjort fjellsidene nakne.

En av Norges Digtere, Johan Nordal Brun, har i en av sine sanger skildret Fædrenelandets natur og herlighet, således som den fremtrer i dets Fjell, Dal og hav, med så sanne og livlige trekk, at den er blitt en av våre kjæreste fedrelandssanger, og jeg vil derfor i min udførligere skildring av Norges dyreliv følge den av dikteren angitte bane, idet jeg indbyder mine unge lesere til å følge meg på noen utflukter mellom våre høyfjell, i våre skogrike daler og dyrkede sletter og til sist på havet mellom de klippefaste øyer. Jeg skal forsøke 41derunder å vise dere de mærkværdigste og for enhver av disse Egne mest eiendommelige dyr og fortelle dere et og annet om deres utseende og levemåte.