Vi ere under Beskrivelsen af vort kjære Fædreland nu komne til dets yderste Grændser, og det er da rimeligt og rigtigt at standse og endnu engang lade Blikket glide henover dets Fjelde og Dale. I dette Land var det, at vore Fædre levede, stred og virkede i gode som i onde Dage. Her — tænker enhver brav Nordmand — her saa ogsaa mit Øie første Gang Dagens Lys; her stod min Vugge, her er jeg opammet. Meget godt har jeg allerede nydt her i baade timelig og aandelig Henseende. Norges Love ere gode og vise; de tilstaa mig stor Frihed og beskytte mig mod Vold og Uret. Enkelte andre Lande ere rigtignok rigere end mit Fødeland; men Luften er sjelden saa sund, Vandet sjelden saa rent og friskt som her, og paa faa Steder er man saa sikker paa Liv og Eiendom som her. Vel giver Moder Norge mig Føden noget sparsomt iblandt; men derved lærer hun mig at udvikle mine legemlige og aandelige Kræfter, holder mig fra Dorskhed, Blødhed og Vellyst, lærer mig at bede til ham, som alene raader for Liv og alt, og opdrager mig strengt, men derfor saare godt. Derfor vil jeg ogsaa elske Moder Norge fremfor alle andre Lande paa Jorden; jeg 39vil love hende Troskab og vise mig som hendes taknemmelige og lydige Søn, flittig og blid i Fred, uforsagt og kjek i Krig, om hun nogensinde skulde komme i Fare. Lykken følger den Modige, har man sagt; men, hvorledes det end har sig hermed, saa ved jeg forvist, at Vorherre følger den Gudfrygtige. „Aldrig har jeg seet en Retfærdig forladt eller hans Børn mangle Brød,“ siger David, og der har vist aldrig nogen seet, at et gudfrygtigt Folk enten er gaaet tilgrunde eller er blevet varigen undertrykt af sine Fiender. Gudsfrygt er Rigernes Styrke langt mer end Volde, Mure og store Hære. Men Gudsfrygt er ogsaa den Enkeltes Styrke; jeg vil derfor blive i det Land, hvori Herren satte mig; jeg vil stole paa Herren og ernære mig redeligt.

Vi er under beskrivelsen av vårt kjære fedreland nå kommet til dets ytterste grenser, og det er da rimelig og riktig å stanse og enda engang lade blikket glide henover dets fjell og daler. I dette land var det, at våre fedre levde, stred og virket i gode som i onde dager. Her — tenker enhver brav nordmann — her så også mitt Øye første gang Dagens lys; her stod min vugge, her er jeg oppammet. Meget godt har jeg allerede nytt her i både timelig og åndelig Henseende. Norges Love er gode og vise; de tilstår meg stor Frihed og beskytte meg mot vold og Uret. Enkelte andre land er riktignok rikere enn mitt Fødeland; men luften er sjelden så sund, vannet sjelden så rent og friskt som her, og på få steder er man så sikker på liv og eiendom som her. Vel giver mor Norge meg føden noe sparsomt iblant; men derved lærer hun meg å utvikle mine legemlige og åndelige krefter, holder meg fra dorskhet, bløthet og vellyst, lærer meg å bede til ham, som alene råder for liv og alt, og oppdrager meg strengt, men derfor såre godt. Derfor vil jeg også elske mor Norge fremfor alle andre land på jorden; jeg 39vil love henne troskap og vise meg som hennes takknemlige og lydige sønn, flittig og blid i fred, uforsagt og kjekk i krig, om hun noensinne skulle komme i fare. Lykken følger den Modige, har man sagt; men, hvorledes det enn har seg hermed, så vet jeg forvist, at Vorherre følger den Gudfrygtige. „Aldri har jeg sett en Retfærdig forlatt eller hans barn mangle brød,“ sier David, og der har vist aldri noen sett, at et gudfryktig Folk enten er gått til grunne eller er blitt varigen undertrykt av sine fiender. Gudsfrykt er Rigernes styrke langt mer enn Volde, murer og store hærer. Men Gudsfrygt er også den Enkeltes styrke; jeg vil derfor bli i det land, hvori Herren satte meg; jeg vil stole på Herren og ernære meg redelig.