Man skulde tro, at Norge, siden det ligger saa nær ved Polen, maa have et ligesaa barskt Klimat eller Veirlag som andre Lande under samme Beliggenhed; men dette er ikke Tilfældet. Her voxe de samme Frugter som i England, det nordlige Frankrige og Tyskland. Træfrugter opnaa endog en større Fuldkommenhed somme Steder i vore Fjorddale end i hine Lande. Dette kommer af, at Landet ligger ved et stort Hav, hvor Strømninger fra Jordens varmeste Strøg nærme sig vore Kyster og meddele Vandet en Del af sin Varme; denne udbreder sig da ogsaa over Landet formedelst 25Havets Uddunstninger. Under disse Omstændigheder komme Bjergene os tilgode; thi den milde Havluft strømmer ind igjennem de trange, dybe Fjorde, og Fjeldvæggene holde den tilbage i længere Tid, end om Landet havde været fladt. Jorden og Planterne faa saaledes Tid til at indsuge denne milde, frugtbargjørende Luft, og dette tilligemed den stærke Solvarme i de trange Dale bevirker, at Væxterne kunne udvikle sig i en forholdsvis kortere Tid end i de sydligere Slettelande.
Vi har altsaa Uret i at klage over, at Norge af Naturen er stedmoderligt behandlet. Det er vel sandt, at Jorden mange Steder ikke er meget frugtbar, og at den er vanskeligere og kostbarere at dyrke end i mange andre Lande; men det er ikke Veirlagets Skyld. Ligetil Kautokeino i Finmarken kan Poteten opnaa Modenhed. Langt mod Nord modnes ogsaa Kirsebær. Imidlertid er Veirlaget forskjelligt i de forskjellige Egne af Landet; selv i den samme Egn, ja selv paa den samme Gaard er det saa forskjelligt, at Kornet kan være modent i Bakkehældninger mod Syd, medens det paa den nordre Side af Bakken endnu er grønt. Myrenes Uddunstninger og Skovenes Kjølighed har ogsaa megen Indflydelse paa Veirlaget i en Egn. Jo mere og jo bedre Jorden bliver opdyrket, desto mildere bliver Veirlaget. Imidlertid have ogsaa Skovene sin store Nytte for Jorddyrkningen. De trække Skyerne til sig, som ved Regn og Taage gjør Klimatet fugtigt. Derimod lide Egne, som ere blottede for Skov, Mangel paa Regn, og har følgelig et tørt, ofte for tørt Veirlag for Planternes Væxt.
Jo længere man kommer fra Havkysten, desto stadigere bliver Veirlaget. I Kystegnene forandrer det sig hyppigt og hurtigt; den ene Storm afløser den anden; Solskin og Regn afvexle ofte flere Gange daglig. Den stærke Flod og Fjære i Havet fører dette med sig, og hverken Kulde eller Varme er her meget stærk. Ja, medens Kulden ved Kysten sjelden naar op til 10 Grader, er den inde i Landet dobbelt saa streng, og det samme Forhold finder Sted med Varmen. Begge Dele har sine Fordele og Mangler. Ved Kysten tiltrænger Kornet formedelst den mindre Varme længere Tid til at opnaa Modenhed; men saa er det heller ikke udsat for at dræbes eller skades af Frosten. Inde i Landet derimod er dette ofte Tilfældet; thi den pludselige Overgang fra den stærke Varme om Dagen til Kulden om Natten er større, end at Planternes fine saftfyldte Rør kan taale den. Ind- eller Oplandet har derfor i Almindelighed streng og stadig Vinterkulde, og dette har til Følge, at Elve, Vande og Myrer fryse. Færselen med tunge Læs bliver derved mulig paa Steder, hvor det under andre Omstændigheder vilde være ufremkommeligt. Sneen beskytter Planterne for de pludselige og ødelæggende Overgange af Kulde og Varme og giver de grusbedækkede Veie et Overlag, hvorpaa Bondens Slæde glider frem med Lethed.
Vi se saaledes, at Landets Veirlag bereder Beboerne mange Fordele, som fuldelig opveie Ubehagelighederne. Disse kunne afhjælpes ved varme Klæder og gode Huse, saa at Vinterens Kulde ikke kan siges at være brydsommere end Sommerens Hede. I det Hele taget er Norges 26Klimat sundt som faa Landes, og de Sygdomme, som synes at være en Følge af Klimatet, vilde være langt sjeldnere, dersom Menneskene tog mere fornuftigt Hensyn til Veirlaget og gjorde et flittigere Brug af det herlige Vand til Legemets Renlighed og Forfriskning, og af den gode Luft til sine Boligers Renselse for alle Slags usunde Uddunstninger.