20

Navnet Norge er en Forkortelse for Norvegr, d. e. den nordlige Vei. Dette Navn passer godt; thi Landet 21udstrækker sin Fjeldkyst længst nord af alle Lande i Europa; dets nordligste Dele skyde endog sine nøgne Næs ud i Nordishavet. Men længere sydpaa bliver Landet venere, indtil den ene store frugtbare Dal udbreder sig jevnsides den anden langs med vakre Søer og Elve. Dalførene skilles enten ved skovdækte Aaser eller ved høie, nøgne Fjelde, hvor ofte Sne- og Isbræerne ligge Aaret rundt. Hver af Landets større Dele eller Stifter bestaar af slige Dalklynger. Af Naturen deles Norge i det Nordenfjeldske, Søndenfjeldske, Vestenfjeldske og Østenfjeldske; dog falder det Søndenfjeldske og Østenfjeldske sammen. Dovrefjeld fra Øst mod Vest skiller mellem det Nordenfjeldske og Søndenfjeldske, og Langfjeldene fra Nord mod Syd afskjære det Vestenfjeldske fra det Østenfjeldske. I Øst hænger Norge sammen med Rusland og Sverige, og Fjeldkjeden Kjølen følger her Rigsgrændsen et langt Stykke; men paa de øvrige Kanter er vort Fødeland omgivet af det vilde Hav: Nordishavet mod Nord, Atlanterhavet og Nordsøen mod Vest, Skagerrak og Kattegat mod Syd. Hinsides Havet mod Syd har det Danmark til Naboland og mod Sydvest og Vest det store Øland England og Skotland med alle dets Øer. Længere Nord ude i Havet ere Færøerne og Island de nærmeste Lande, og faa Dagsreiser fra Island strækker det øde og barske Grønland sig ud i et isfuldt Hav.

20. Størrelse og Inddeling.

Norges største Længde fra Nordost til Sydvest er 230 geografiske Mile. Bredden er høist forskjellig, størst fra de yderste Øer i Bergens Stift til Rigsgrændsen mod Sverige, omtrent 60 Mile, medens den paa andre Steder, især i Nordland, kun er et Par Mile. Hele Landets Fladeindhold er omtrent 5,800 geogr. □ Mile, eller omtrent 2500 norske □ Mile. I geistlig Henseende er Norge delt i 6 Stifter eller Bispedømmer, nemlig Kristiania Stift og Hamar Stift i Sydost, Kristianssands Stift i Sydvest, Bergens Stift i Vest, Throndhjems Stift Nord for Dovre, og Tromsø Stift, som indbefatter Nordlandene og Finmarken, Nord for Throndhjems Stift. Bispedømmerne ere igjen delte i Provstier og disse i Præstegjeld, hvoraf de fleste indbefatte flere Kirkesogne. Overøvrigheden for Stiftet er Biskopen og Stiftamtmanden, og for Skolevæsenets Vedkommende Skoledirektøren. Tilsammen kaldes denne Styrelse Stiftsdirektionen. I verdslig Henseende er Norge delt i Amter eller Overøvrighedsdistrikter og disse igjen i Fogderier. Landets Folkemængde udgjør omtrent 1½ Million. Det er altsaa kun en ringe Folkemængde paa et saa stort Stykke af Jordkloden, ja en eneste By i England, nemlig London, har næsten dobbelt saa mange Mennesker som hele Norges Land. Men Sagen er, at af Sletteland har Norge kun lidet; derimod er det meste af Landet en sammenhængende Fjeldmasse af de haardeste Bjergarter, bedækket med tyndt Jordlag, og saaledes er den baade af den Grund, og fordi den ligger over Væxtgrændsen, ikke skikket til Opdyrkning.

21. De høieste Fjeldtoppe.

Paa de store Fjeldstrækninger rage 22enkelte Toppe høit op i Veiret; de vigtigste ere: Sulitjelma og Syltoppene paa Kjølen, Snehætten og Rundane paa Dovre, Galdhøpiggen og Lomseggen i Gudbrandsdalene og Skagastølstinderne i Sogn paa Langfjeldene. Galdhøpiggen er af alle disse den høieste; den naar næsten op til halvniende tusind Fod i Høide. Med Rette kaldes hele Fjeldmarken her for Jøtunfjeldene; den er omtrent 100 geogr. □ Mile og udgjør Norges høieste og vildeste Strøg. Jostedalsbræen, mellem Sognefjord og Nordfjord i Bergens Stift, er en Fjeldstrækning af 12—14 geogr. Miles Længde, belagt baade Sommer og Vinter med Sne og Is, og her rager Lodalskaupen omtr. 6,400 Fod op i Veiret. Folgefonden i Hardanger er en lignende Snebræ, der naar til 5,000 Fods Høide. Til hine Fjeldtinder kan vi endnu føie Gausta i Thelemarken; vi har da nævnt de vigtigste i Norge. Nordkap i Nord, Stat i Vest og Lindesnes i Syd ere de yderste Fjeldspidser (Forbjerge) ud imod Havet.

Naar man kunde laane en Ørns Vinger og svinge sig op i Luften og derfra betragte Landet, vilde dette se ud som en stor Fjeldslette med mange større og mindre Revner eller Sprekker; det er disse Revner, vi kalde Dale og Fjorde, hvor Folket bor paa de smale Jordstrimler, som Fjeldet og Vandet levner dem. Man vilde ogsaa fra Høiden se Landet gjennemstrømmet af utallige større og mindre Elve, Aaer og Bække, der vise sig som blaa Baand. Havet har rundt om Norges Kyst, især i Vest, gjort dygtige Skaar i Fjeldmassen, der hæver sig bent op indtil flere tusinde Fods Høide. Hele Kysten bestaar af Tusinder af Halvøer, Øer og Holme, store og smaa om hinanden; for Ørnen maa Norges Kyst se ud som et i mangfoldige Tunger og Spidser udklippet Ark Papir*).

22. Dalfører og Vasdrag.

Af de Fordybninger i Bjergmassen, som vi kalde Dale, ere følgende de mærkeligste:

1. Østerdalen er Landets østligste Dalstrøg langs Rigsgrændsen. Den gjennemstryger Hamar Stift i sydlig Retning fra Bergstaden Røraas, og dens hele Længde er 45 geografiske Mile. Her er Norges næststørste Indsø, Fæmundsø, som er 8 Mile lang og ligger over 2000 Fod over Havet. Derfra udstrømmer Fæmunds-Elven, som falder i den svenske Indsø Venern, men gaar igjen ud af denne under Navn af Gøtaelv, som danner Fossen Trollhættan og falder ud i Havet ved Staden Gøteborg. — Glommen, Norges største Elv, gjennemstrømmer Dalføret ned til Kongsvinger, hvor den paa et lidet Stykke bøier mod Vest og saa mod Syd, til den falder i Øieren, en Indsø paa Nedre Romerike. Gjennem Mørkfos gaar den videre sydover, danner Sarpfossen ved Sarpsborg og falder ved Fredriksstad i Havet. Dens hele Længde er 80 geografiske Mile. Over Sarpfossen er nu bygget en prægtig Bro, et af Landets skjønneste Bygværker.

Østerdalen udvider sig mod Syd til en betydelig Slette, der underNavn 23af Romerike udbreder sig paa begge Sider af det nylig nævnte Elvedrag, Glommen. Her er Vasdraget Vormen, der kommer ud af Mjøsen og kan befares til Eidsvold. Ved Nes falder den ud i Glommen. Fortsættelsen af Romerikssletten kaldes Smaalenene, som begrændses af Rigsgrændsen og Kristianiafjorden. Hovedvasdraget er ogsaa her Glommen. — Østerdalens Rigdom bestaar i dens store Furu- og Granskove.

2. Gudbrandsdalene gaar vest for Østerdalen, skilt fra denne ved høie Fjelde og Aaser. Den er en af de frugtbareste og bedst befolkede af Norges Dale; dens hele Længde udgjør omtrent 15½ geografiske Mile; men selve Dalføret er intetsteds over en Mil bredt, i Almindelighed meget smalere. Vasdraget i denne Dal kaldes Laagen, der falder ud i Landets største Indsø Mjøsen, som er 12 Mile lang og ligger 400 Fod over Havet. — Her ender Gudbrandsdalene. — I Mjøsen ligger den deilige Helgeø, ved dens Nordende Byen Lillehammer og ved dens frugtbare Bredder de to nye Kjøbstæder Hamar og Gjøvik, den første paa den østlige, den sidste paa den vestlige Side. Omkring Indsøen ligger Landets frugtbareste Egne, Hedemarken og Thoten; her er Fjeld- og Aasmarken ubetydelig i Forhold til det opdyrkede Land.

3. I de tvende lange Dale vestenfor Gudbrandsdalene og nærmest Bergens Stift, Valders og Hallingdal, strømme de Vasdrag, som tilsammen danne Dramselven, der ved Drammen falder ud i Dramsfjord. Her ere flere betydelige Indsøer, hvoraf Randsfjorden er halvt saa stor som Mjøsen. Valders og Hallingdal have endnu temmelig gode Skove, ligesom ogsaa Numedal og Sandsvær søndenfor, der gjennemstrømmes af en anden Laagen Elv, som falder ved Laurvik i Havet. — Syd for Randsfjorden ligger Tyrifjorden. Mellem begge disse har vi en af Landets vakreste og frugtbareste Egne, nemlig Ringeriket, bekjendt for sine historiske Minder og den vide og deilige Udsigt, man har fra Krogkleven, Indgangen til Ringeriket.

Alle disse Dalstrøg gaa i Retningen mod Syd eller Sydost; men i Thelemarken, Syd for disse, gaa Dalførene i meget forskjellige Retninger. Af Vasdrag her kan mærkes Maaneelven med Vandfaldet Rjukan, som har over 700 Fods Fald; Elven strømmer ned i Tinsøen, denne igjen i Hiterdalsvandet, som atter staar i Forbindelse med Nordsjø, der ved Skiens-Kanalen er sat i farbar Forbindelse med Skiens-Elven, som ved Porsgrund falder ud i Frierfjorden. — Foruden disse Dalfører kunne vi endnu mærke os den deilige Romsdal med Fjeldtoppen Romsdalshorn og Vasdraget Raumaelven, Guldalen med Gulelven, Orkedalen med Orkla-Elv og Namdalen med Vasdraget Namsen, alle i Throndhjems Stift. I Nordlandene ere Vasdragene smaa, i Finmarken større. Her kunne især mærkes Alten-Elv i Vestfinmarken og Tana-Elv i Østfinmarken. Den sidste er Grændseflod mod Rusland.

20

Navnet Norge er en forkortelse for Norvegr, d. e. den nordlige vei. Dette navn passer godt; thi landet 21udstrækker sin fjellkyst lengst nord av alle land i Europa; dets nordligste dele skyde endog sine nakne Næs ut i Nordishavet. Men lenger sydpå blir landet venere, inntil den ene store fruktbare Dal utbrer seg jevnsides den annen langs med vakre Søer og elver. Dalførene skilles enten ved skogdekte åser eller ved høye, nakne fjell, hvor ofte Sne- og isbreene ligge Aaret rundt. Hver av Landets større dele eller Stifter består av slike Dalklynger. Av Naturen deles Norge i det Nordenfjeldske, Søndenfjeldske, Vestenfjeldske og Østenfjeldske; dog faller det Søndenfjeldske og Østenfjeldske sammen. Dovrefjeld fra øst mot vest skiller mellom det Nordenfjeldske og Søndenfjeldske, og Langfjeldene fra nord mot Syd afskjære det Vestenfjeldske fra det Østenfjeldske. I øst henger Norge sammen med Rusland og Sverige, og fjellkjeden Kjølen følger her riksgrensen et langt stykke; men på de øvrige kanter er vårt Fødeland omgivet av det ville hav: Nordishavet mot nord, Atlanterhavet og Nordsjøen mot vest, Skagerrak og Kattegat mot Syd. Hinsides havet mot Syd har det Danmark til naboland og mot Sydvest og vest det store Øland England og Skottland med alle dets øyer. Lenger nord ute i havet er Færøerne og Island de nærmeste land, og få dagsreiser fra Island strekker det øde og barske Grønland seg ut i et isfuldt hav.

20. Størrelse og inndeling.

Norges største lengde fra nordost til Sydvest er 230 geografiske mil. Bredden er høist forskjellig, størst fra de ytterste øyer i Bergens Stift til riksgrensen mot Sverige, omtrent 60 mil, mens den på andre steder, især i Nordland, kun er et par mil. Hele Landets flateinnhold er omtrent 5,800 geogr. □ mil, eller omtrent 2500 norske □ mil. I geistlig Henseende er Norge delt i 6 Stifter eller bispedømmer, nemlig Kristiania Stift og Hamar Stift i Sydost, Kristianssands Stift i Sydvest, Bergens Stift i vest, Throndhjems Stift nord for Dovre, og Tromsø Stift, som innbefatter Nordlandene og Finmarken, nord for Throndhjems Stift. Bispedømmene er igjen delte i prostier og disse i prestegjeld, hvorav de fleste innbefatte flere kirkesogn. Overøvrigheten for stiftet er biskopen og stiftamtmannen, og for skolevesenets vedkommende Skoledirektøren. Tilsammen kalles denne Styrelse Stiftsdirektionen. I verdslig Henseende er Norge delt i Amter eller Overøvrighedsdistrikter og disse igjen i fogderier. Landets folkemengde utgjør omtrent 1½ million. Det er altså kun en ringe folkemengde på et så stort stykke av jordkloden, ja en eneste by i England, nemlig London, har nesten dobbelt så mange mennesker som hele Norges land. Men Sagen er, at av sletteland har Norge kun lite; derimot er det meste av landet en sammenhengende fjellmasse av de hårdeste bergarter, bedekket med tynt jordlag, og således er den både av den grunn, og fordi den ligger over vekstgrensen, ikke skikket til oppdyrking.

21. De høyeste fjelltopper.

På de store fjellstrekninger rage 22enkelte Toppe høyt opp i været; de viktigste er: Sulitjelma og Syltoppene på Kjølen, Snehætten og Rundane på Dovre, Galdhøpiggen og Lomseggen i Gudbrandsdalene og Skagastølstinderne i Sogn på Langfjeldene. Galdhøpiggen er av alle disse den høyeste; den når nesten opp til halvniende tusind fot i høyde. Med rette kalles hele fjellmarken her for Jøtunfjeldene; den er omtrent 100 geogr. □ mil og utgjør Norges høyeste og villeste strøk. Jostedalsbræen, mellom Sognefjord og Nordfjord i Bergens Stift, er en fjellstrekning av 12—14 geogr. Miles lengde, belagt både sommer og vinter med Sne og is, og her rager Lodalskaupen omtr. 6,400 fot opp i været. Folgefonden i Hardanger er en lignende snøbre, der når til 5,000 fots høyde. Til hine fjelltinder kan vi ennå føye Gausta i Thelemarken; vi har da nevnt de viktigste i Norge. Nordkap i nord, stat i vest og Lindesnes i Syd er de ytterste fjellspisser (Forbjerge) ut imot havet.

Når man kunne låne en Ørns vinger og svinge seg opp i luften og derfra betrakte landet, ville dette se ut som en stor fjellslette med mange større og mindre revner eller sprekker; det er disse revner, vi kalle daler og Fjorde, hvor Folket bor på de smale Jordstrimler, som fjellet og vannet levner dem. Man ville også fra høyden se landet gjennomstrømmet av utallige større og mindre elver, åer og bekker, der vise seg som blå bånd. Havet har rundt om Norges kyst, især i vest, gjort dyktige Skaar i fjellmassen, der hever seg bent opp inntil flere tusen fots høyde. Hele kysten består av Tusinder av halvøyer, øyer og Holme, store og små om hinannen; for ørnen må Norges kyst se ut som et i mangfoldige tunger og spisser utklippet ark papir*).

22. Dalfører og Vasdrag.

Av de fordypninger i bergmassen, som vi kaller daler, er følgende de merkeligste:

1. Østerdalen er Landets østligste dalstrøk langs riksgrensen. Den gjennemstryger Hamar Stift i sydlig retning fra Bergstaden Røraas, og dens hele lengde er 45 geografiske mil. Her er Norges næststørste innsjø, Fæmundsø, som er 8 mil lang og ligger over 2000 fot over havet. Derfra udstrømmer Fæmunds-elven, som faller i den svenske innsjø Venern, men går igjen ut av denne under navn av Gøtaelv, som danner fossen Trollhættan og faller ut i havet ved staden Gøteborg. — Glommen, Norges største Elv, gjennomstrømmer dalføret ned til Kongsvinger, hvor den på et lite stykke bøyer mot vest og så mot Syd, til den faller i Øieren, en innsjø på Nedre Romerike. Gjennom Mørkfos går den videre sydover, danner Sarpfossen ved Sarpsborg og faller ved Fredriksstad i havet. Dens hele lengde er 80 geografiske mil. Over Sarpfossen er nå bygget en prektig bro, et av Landets skjønneste byggverker.

Østerdalen utvider seg mot Syd til en betydelig Slette, der underNavn 23av Romerike utbrer seg på begge Sider av det nylig nevnte elvedrag, Glommen. Her er vassdraget Vormen, der kommer ut av Mjøsen og kan befares til Eidsvold. Ved Nes faller den ut i Glommen. Fortsettelsen av Romerikssletten kalles Smaalenene, som begrenses av riksgrensen og Kristianiafjorden. Hovedvassdraget er også her Glommen. — Østerdalens Rigdom består i dens store Furu- og granskoger.

2. Gudbrandsdalene går vest for Østerdalen, skilt fra denne ved høye fjell og åser. Den er en av de fruktbareste og best befolket av Norges daler; dens hele lengde utgjør omtrent 15½ geografiske mil; men selve dalføret er intetsteds over en mil bredt, i alminnelighet meget smalere. Vassdraget i denne Dal kalles Laagen, der faller ut i Landets største Indsø Mjøsen, som er 12 mil lang og ligger 400 fot over havet. — Her ender Gudbrandsdalene. — I Mjøsen ligger den deilige Helgeø, ved dens Nordende byen Lillehammer og ved dens fruktbare bredder de to nye kjøpsteder Hamar og Gjøvik, den første på den østlige, den siste på den vestlige side. Omkring innsjøen ligger Landets fruktbareste Egne, Hedemarken og Thoten; her er Fjeld- og Aasmarken ubetydelig i forhold til det oppdyrkede land.

3. I de tvende lange daler vestenfor Gudbrandsdalene og nærmest Bergens Stift, Valders og Hallingdal, strømme de Vasdrag, som tilsammen danne Dramselven, der ved Drammen faller ut i Dramsfjord. Her er flere betydelige innsjøer, hvorav Randsfjorden er halvt så stor som Mjøsen. Valders og Hallingdal have ennå temmelig gode skoger, likesom også Numedal og Sandsvær sønnenfor, der gjennomstrømmes av en annen Laagen Elv, som faller ved Laurvik i havet. — Syd for Randsfjorden ligger Tyrifjorden. Mellom begge disse har vi en av Landets vakreste og fruktbareste Egne, nemlig Ringeriket, bekjent for sine historiske minner og den vide og deilige utsikt, man har fra Krogkleven, inngangen til Ringeriket.

Alle disse dalstrøk gå i retningen mot Syd eller Sydost; men i Thelemarken, Syd for disse, gå dalførene i meget forskjellige retninger. Av Vasdrag her kan merkes Maaneelven med Vandfaldet Rjukan, som har over 700 fots fall; Elven strømmer ned i Tinsøen, denne igjen i Hiterdalsvandet, som atter står i forbindelse med Nordsjø, der ved Skiens-kanalen er satt i farbar forbindelse med Skiens-elven, som ved Porsgrund faller ut i Frierfjorden. — Foruten disse Dalfører kunne vi ennå merke oss den deilige Romsdal med fjelltoppen Romsdalshorn og vassdraget Raumaelven, Guldalen med Gulelven, Orkedalen med Orkla-Elv og Namdalen med Vasdraget Namsen, alle i Throndhjems Stift. I Nordlandene er vassdragene små, i Finmarken større. Her kunne især merkes Alten-Elv i Vestfinmarken og Tana-Elv i Østfinmarken. Den siste er grenseflod mot Rusland.