Nu glider Solen bag Fjeldet ned,Nu gaar den til Hvile i Voven;Der er en drømmende, salig FredPaa Bjerg, i Dal og i Skoven;Og, som den synker, en StraaleglandsDen spreder over det Hele:Det er dens funklende Mindekrands,Det er dens Eftermæle.

O Gud! naar du i min AftenstundMig under at gange til Hvile,Da lad mig skue før sidste BlundDin Naade mit Værk tilsmile!Da Solen daled, en Stjerne gikMed Glands fra dybeste Dunkle;Lad Herre, saa for mit bristende BlikEn Evighedsstjerne funkle!

Nå glider solen bak fjellet ned,Nå går den til hvile i Voven;Der er en drømmende, salig FredPå Bjerg, i dal og i skogen;Og, som den synker, en StraaleglandsDen spreder over det hele:Det er dens funklende minnekrans,Det er dens Eftermæle.

O Gud! når du i min AftenstundMeg under å gange til hvile,Da la meg skue før siste blundDin nåde mitt verk tilsmile!Da solen dallet, en stjerne gikkMed glans fra dypeste Dunkle;Lad Herre, så for mitt bristende blikkEn evighetsstjerne funkle!