En Offiser beklagede sig engang for en Geistlig over, at det var saa vanskeligt for den Kommanderende at vise sig som en sand Kristen, allerede af den Grund, at det ikke var muligt at holde den tilbørlige Tugt og Orden blandt Soldaterne, uden at bande. „Og dog kjender jeg idetmindste en Offiser,“ svarede Præsten, „som ikke har bandet, og hvis Ord og Vink hans Undergivne dog punktlig adlød.“ — „Ja, den Mand maa De endelig nævne mig,“ udbrød Offiseren forundret; „hos ham vil jeg gjerne gaa i Skole!“ „Denne Mand,“ vedblev hin, „var en romersk Høvedsmand i Kapernaum. Han kommanderede sit Kompagni med faa, men bestemte Ord. „Kom!“ sagde han til den ene, og saa kom han. „Gaa!“ sagde han til den anden, saa gik han. „Gjør det!“ sagde han til den tredie, og saa gjorde han det. Nu skulde jeg dog tro, at hvad der var muligt i den romerske Krigshær, som bestod af hedenske Soldater, det maa ogsaa være muligt i en Hær, hvor hver Mand dog har modtaget Undervisning i Kristendom.

En offiser beklaget seg engang for en Geistlig over, at det var så vanskelig for den Kommanderende å vise seg som en sann kristen, allerede av den grunn, at det ikke var mulig å holde den tilbørlige tukt og orden blant soldatene, uten å bande. „Og dog kjenner jeg idetmindste en offiser,“ svarte presten, „som ikke har bandet, og hvis ord og vink hans Undergivne dog punktlig adlød.“ — „Ja, den mann må De endelig nevne meg,“ utbrøt offiseren forundret; „hos ham vil jeg gjerne gå i skole!“ „Denne mann,“ vedble hin, „var en romersk høvedsmann i Kapernaum. Han kommanderte sitt kompani med få, men bestemte ord. „Kom!“ sa han til den ene, og så kom han. „Gå!“ sa han til den annen, så gikk han. „Gjør det!“ sa han til den tredje, og så gjorde han det. Nå skulle jeg dog tro, at hva der var mulig i den romerske Krigshær, som bestod av hedenske soldater, det må også være mulig i en hær, hvor hver mann dog har mottatt undervisning i kristendom.