Læreplanatlas
Andet SkoletrinFjerde Afdeling. Kirken.

180. Om Bibelselskaber.

166

Salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det! Den hellige Skrift er den eneste rene Kilde til kristelig Erkjendelse. Den er den Grundvold, hvorpaa den evangeliske Kirkes rene Lære klippefast er grundet. Da nu den hellige Skrift var bleven oversat paa Tysk af Dr. Martin Luther, saa den blev tilgjængelig ogsaa for dem, der ikke forstod Latin, Græsk og Hebraisk, var der endnu to Ting at gjøre: saa billigt som muligt, ja næsten for ingen Ting at bringe den i alle Kristnes Hænder ved at oversætte den i alle Verdens Tungemaal, og derpaa at gjøre den til en stor Verdens-Apostel for alle Folkeslag, til en Prædikant, der aldrig kunde dø og aldrig tage feil. Begge Dele have Bibelselskaberne udrettet.

Det første Bibelselskab blev stiftet i Tyskland for at udbrede den hellige Skrift i billige Udgaver blandt de tyske lutherske Kristne. En kristelig Mand, Baron Kanstein, satte i Aaret 1712 en saadan Indretning i Forbindelse med det af August Herman Franke i Halle grundede Børnehus, og herfra er hidtil udbredt over 5 Millioner Bibler.

Men den Velgjerning at skaffe den hellige Skrift i Hænderne paa alle 167Folkeslag, oversat i deres eget Sprog, den har Herren forbeholdt Engelskmændene, fordi de ved sin Verdenshandel staa i Forbindelse med alle Nationer og alle Lande. Sagen selv gik saaledes til. En Geistlig i England bemærkede, at Guds Ord kun sparsomt fandtes i hans Menighed, og raadslog derfor med kristelige Medbrødre i London om, hvorledes dette store Onde kunde afhjælpes; herved gav han Anledning til, at det britiske og udenlandske Bibelselskab blev stiftet den 7de Marts 1804. Dets Virksomhed bestaar i at udbrede Bibelen saa billigt som muligt i den hele Verden, ikke blot blandt de Evangeliske, men blandt Katholiker, Græker og overhovedet blandt Kristne af alle Bekjendelser, ja ogsaa blandt Jøder, Mohamedaner og Hedninger. Derfor lode de Bibelen oversætte i alle mulige Tungemaal og udbrede de trykte Bibler ved særegne Sendebud, der drage fra Sted til Sted og sælge eller forære den bort efter Omstændighederne. Overalt i England dannede der sig snart Underafdelinger, og mange velstaaende Folk, som havde Herren kjær, traadte ind i dem som Medlemmer. Thi kun ved store frivillige Gaver kan de uhyre Omkostninger bestrides, der udfordres til Udbredelsen af en saadan Masse Bibler. Nu har dette britiske og udenlandske Bibelselskab udbredt et helt Net af Bibelselskaber om hele Jorden. Disse enkelte Selskaber samle Bidrag ligesom Moderselskabet, udbrede Guds Ord gjennem Bibler og Ny Testamenter og feire Aarsfester, hvor de aflægge Regnskab for sin Virksomhed og ved Prædikener vinde nye Venner for den gode Sag.

Den 7de Marts 1854 feirede det britiske og udenlandske Bibelselskab sin femtiaarige Jubelfest. Det har i denne Tid udbredt eller hjulpet til at udbrede Millioner af den hellige Skrift, enten hel eller i enkelte Dele, i 175 Sprog. Dertil har det sammenskrabet og forbrugt en Sum af over 20 Millioner Specier.

Ogsaa i vort Land er et Bibelselskab virksomt, mest naturligvis for at udbrede den hellige Skrift blandt vort eget Folk. Det er stiftet den 26 Marts 1816, har sit Hovedsæde i Christiania, men sine Underafdelinger i de fleste Byer og de fleste Præstegjeld. I de 47 Aar, hvori det nu har virket, har det dels solgt til meget billig Pris, dels uden Betaling uddelt omtrent 130,000 Bibler og Ny Testamenter. Det er i Sandhed en Kjærlighedsgjerning at hjælpe til Udbredelsen af Guds Ord blandt saa mange, som sidde i Dødens Land og Skygge; ingen, som har en Spareskilling tilovers, — og hvor mange flere, end nu er Tilfældet, kunde ikke have den! — ingen saadan burde drage sin Haand bort fra Deltagelsen i den Gjerning.