164

Vær i Korset tro og stille,Tænk, hvad Jesus for dig led,Lad dig ingen Jammer skilleFra hans store Kjærlighed!Tænk, hvor mangen Vei han gik,Før han dig tilbage fik,Da fra ham du vendte Hjertet;Tænk, om det ham ei har smertet!

Vær dog tro i Troens Stride,Uforandret, uforsagt!Hold dig fast ved Jesu Side,At du fra den visse Pagt,Som du har i Daaben gjort,Aldrig, aldrig viger bort,Men arbeider alle DageRet din Jesum at behage.

Vær dog tro i KjærlighedenTil din Gud af ganske Sjel,Elsk din Næste, og istedenFor hans Vrede und ham vel!Tænk, hvor Jesus bad for dem,Som ham pinte hvert et Lem!Tænk, Gud vil din Synd tilgive!Saadan maa du ogsaa blive.

Vær dog tro i Haab at vinde!Kan du ingen Udgang se,Gud kan snart et Middel finde,Til at ende al din Ve.Haab kun stadig! Gud er her,Som dig har af Hjertet kjær;Haab, at Gud din Sag vil fremme!Haabet skal dig ei beskjemme.

Vær dog tro i Dødsens Dale!Det er dog den sidste Strid.Herren selv skal dig husvale,Og hvor stor en Seiers Tid!Hvo med Gud i Kampen gaarOg med Jakob mandig staar,Han en evig Seier vinderOg den Livsens Krone finder.

Vær dog tro til sidste Ende,Før til Seier hver en Kamp,Lad det bide, lad det brænde,Koste blodig Sved og Damp!Al vor Trængsel er dog herIkke Herligheden værd,Som dig Jesus hisset giver,Naar du hans Medarving bliver.165I Guds Navn saa vil jeg lide,Elske, tro og haabe fast;Jesus hjælper mig at stride,Aldrig har han den forkast’,

Som i Korset stadig stodOg paa ham sig fast forlod;Ham vil jeg mig overgive,Han skal al min Nød fordrive.

164

Vær i korset tro og stille,Tenk, hva Jesus for deg led,La deg ingen jammer skilleFra hans store Kjærlighed!Tenk, hvor mangen vei han gikk,Før han deg tilbake fikk,Da fra ham du vendte hjertet;Tenk, om det ham ei har smertet!

Vær dog tro i Troens Stride,Uforandret, uforsagt!Hold deg fast ved Jesu Side,At du fra den visse pakt,Som du har i dåpen gjort,Aldri, aldri viker bort,Men arbeider alle dagerRett din Jesum å behage.

Vær dog tro i kjærlighetenTil din Gud av ganske sjel,Elsk din neste, og istedenFor hans vrede und ham vel!Tenk, hvor Jesus bad for dem,Som ham pinte hvert et lem!Tenk, Gud vil din synd tilgi!Sådan må du også bli.

Vær dog tro i håp å vinne!Kan du ingen utgang se,Gud kan snart et middel finne,Til å ende all din ve.Håp kun stadig! Gud er her,Som deg har av hjertet kjær;Håp, at Gud din Sag vil fremme!Håpet skal deg ei beskjemme.

Vær dog tro i Dødsens daler!Det er dog den siste strid.Herren selv skal deg husvale,Og hvor stor en Seiers tid!Hvo med Gud i kampen gårOg med Jakob mandig står,Han en evig Seier vinderOg den Livsens krone finner.

Vær dog tro til siste ende,Før til Seier hver en kamp,La det bite, la det brenne,Koste blodig sved og damp!All vår trengsel er dog herIkke herligheten verd,Som deg Jesus hisset giver,Når du hans Medarving blir.165I Guds navn så vil jeg lide,Elske, tro og håpe fast;Jesus hjelper meg å stride,Aldri har han den forkast’,

Som i korset stadig stodOg på ham seg fast forlot;Ham vil jeg meg overgi,Han skal all min nød fordrive.