En lærd Mand, som havde meget store Tanker om sig selv, gik engang over en ensom Fjeldslette, men saa for lutter Grublerier hverken frem eller tilbage, hverken til Høire eller Venstre. Pludselig traf han en Gjetergut, som legede med Smaastene, idet han tog dem i Haanden og betragtede dem med Opmærksomhed, den ene efter den anden. „Hvad bestiller du der, Dreng?“ spurgte den lærde Mand. „Jeg tænker, kjære Herre,“ svarede Gutten. „Hvad skulde vel du tænke paa?“ spurgte den Vise med Forundring. Den raske Gut blev ham ikke Svar skyldig, men sagde: „Jeg tænker paa Gud.“ „Ved du da, hvor Gud er?“ spurgte Vismanden atter, og, da Drengen gav sig til at le over dette underlige Spørgsmaal, vedblev den Vise og sagde: „Der kan du se, du ved det ikke.“ Derpaa tog han et deiligt Æble op af Lommen og sagde: „Det skal du faa, dersom du kan sige mig, hvor Gud er.“ Gutten aabnede sin Hyrdetaske, tog ikke mindre end to Æbler frem deraf og sagde: „Disse, kjære Herre! vil jeg give eder, dersom I kan sige mig, hvor Gud ikke er.“ Den lærde Mand stak sit Æble til sig igjen og gik beskjemmet bort.
170. Guds Allestedsnærværelse.
170. Guds Allestedsnærværelse.
En lærd mann, som hadde meget store tanker om seg selv, gikk engang over en ensom fjellslette, men så for lutter grublerier hverken frem eller tilbake, hverken til høyre eller Venstre. Plutselig traff han en gjetergutt, som lekte med Smaastene, idet han tok dem i hånden og betraktede dem med oppmerksomhet, den ene etter den annen. „Hva bestiller du der, dreng?“ spurte den lærde mann. „Jeg tenker, kjære Herre,“ svarte Gutten. „Hva skulle vel du tenke på?“ spurte den vise med forundring. Den raske Gut ble ham ikke svar skyldig, men sa: „Jeg tenker på Gud.“ „Vet du da, hvor Gud er?“ spurte vismannen atter, og, da drengen ga seg til å le over dette underlige spørsmål, vedble den vise og sa: „Der kan du se, du vet det ikke.“ Derpå tok han et deilig eple opp av lommen og sa: „Det skal du få, dersom du kan si meg, hvor Gud er.“ Gutten åpnet sin Hyrdetaske, tok ikke mindre enn to epler frem derav og sa: „Disse, kjære Herre! vil jeg gi dere, dersom dere kan si meg, hvor Gud ikke er.“ Den lærde mann stak sitt eple til seg igjen og gikk beskjemmet bort.