Læreplanatlas
Andet SkoletrinFjerde Afdeling. Kirken.

170. Guds Allestedsnærværelse.

162

En lærd Mand, som havde meget store Tanker om sig selv, gik engang over en ensom Fjeldslette, men saa for lutter Grublerier hverken frem eller tilbage, hverken til Høire eller Venstre. Pludselig traf han en Gjetergut, som legede med Smaastene, idet han tog dem i Haanden og betragtede dem med Opmærksomhed, den ene efter den anden. „Hvad bestiller du der, Dreng?“ spurgte den lærde Mand. „Jeg tænker, kjære Herre,“ svarede Gutten. „Hvad skulde vel du tænke paa?“ spurgte den Vise med Forundring. Den raske Gut blev ham ikke Svar skyldig, men sagde: „Jeg tænker paa Gud.“ „Ved du da, hvor Gud er?“ spurgte Vismanden atter, og, da Drengen gav sig til at le over dette underlige Spørgsmaal, vedblev den Vise og sagde: „Der kan du se, du ved det ikke.“ Derpaa tog han et deiligt Æble op af Lommen og sagde: „Det skal du faa, dersom du kan sige mig, hvor Gud er.“ Gutten aabnede sin Hyrdetaske, tog ikke mindre end to Æbler frem deraf og sagde: „Disse, kjære Herre! vil jeg give eder, dersom I kan sige mig, hvor Gud ikke er.“ Den lærde Mand stak sit Æble til sig igjen og gik beskjemmet bort.