Læreplanatlas
Andet SkoletrinTredie Klasse.

150. Skjoldkrybdyr og Skjælkrybdyr.

145

Til første Afdeling høre Skildpadderne, hvoraf nogle opholde sig paa Landet og nogle i Vandet. De store Arter ere spiselige, og af de hornagtige Skjoldplader gjør man Kamme, Daaser og andre Kunstsager. De fleste Skildpadder kunne trække Hovedet og Fødderne ind i Skallet og ere saaledes beskyttede mod deres Fienders Angreb. — Til denne Afdeling høre ogsaa de store og glubske Krokodiller, som i Skabning ligne en Firfisle, men kunne blive indtil 15 Alen lange og af Tykkelse som en svær Tømmerstok. De opholde sig i de varmere Landes Elve og Søer og ere meget rovgierrige. Skjoldpladerne ligge rækkevis, men ere ikke forenede til et sammenhængende Pantser.

Til anden Afdeling høre Landfirfislerne eller Øglerne og Slangerne. I stenede, buskbevoxede Solbakker finder man ofte den lille, rappe Firfisle, som ved Hjælp af sine hvasse Klør med Lethed kan løbe opad Træstammerne. Den lever af Insekter og er et vakkert uskyldigt Dyr. At den kan krybe ind i sovende Mennesker og leve i 146deres Indvolde, er dumt Folkesnak. Den glatte, glindsende, jevnrunde og jevntykke Staalorm eller Sleve er egentlig en fodløs Øgle, som lever af Snegler, Insekter og Metemark. Den er ligesaa uskadelig som Firfislen, og dens Hale er ligesaa skjør som hos denne, saa at den gaar tvert af ved et ubetydeligt Slag. Det afsprungne Stykke vedbliver at bevæge sig temmelig længe, men, at den atter kan skjøte sig, er usandt.