De store græsædende Pattedyr har man delt i tre Ordener, nemlig: de helhovede eller Hesteordenen, de treklovede eller Drøvtyggerne og de mangehovede eller Tykhuderne.
Til den første af disse hører vor tamme Hest og Æslet. Begge nedstamme fra Asia. I Afrika leve mange vilde Hestearter, som alle ere stribede. Af disse er Zebraen med sit vakre, straagule, sortstribede Skind den smukkeste.
Til Drøvtyggerne hører Koen, Faaret, Gjeden og Kamelen. Disse ere allerede fra de ældste Tider blevne tæmmede til Husdyr. De nedstamme ogsaa fra Asia. De tre førstnævnte Slags har Mennesket nu udbredt overalt, hvor det har taget fast Bolig; men Kamelen trives ikke i de fugtige og kolde Jordstrøg. I Afrika, søndenfor den store Ørken Sahara, lever et besynderligt Dyr, Giraffen, som er det høieste af alle Pattedyr formedelst sin overmaade lange Hals og lange Fødder. Dens Skind er straagult, med brune, kantede Flekker. Den nærer sig af Træernes Blade. Af Drøvtyggerne med grenede Horn findes i Norge tre Arter; nemlig Elgen eller Elsdyret i de østen- og nordenfjeldske store Skovstrækninger, Hjorten baade paa Fastlandet og paa Øerne langs med Vestkysten, fra Ryfylke til Nordland, og Vildrenen paa alle vore Høifjelde.
Elgen er Europas største Landdyr, over 3 Alen høi, med en tyk bred Overmule, som rækker langt foran Underkjæven; Hornene se ud som et Par Hænder med sprikende Fingre. Farven er mørk musgraa, Halsen er kort, tyk og bæres lige ud.
Hjorten er rødbrun af Farve, med smekker Hals, paa hvilken den stoltelig bærer det vakre Hoved, med de store grenede Horn.
Renen er sædvanlig lysgraa, mindre og plumpere bygget end Hjorten; baade Hanner og Hunner have Horn; men Hannernes ere meget større. Ligesom Hannerne af Elgen og Hjorten fælder Renen Hornene hvert Aar, og de nye, som voxe frem, ere, saalænge de voxe, omgivne af en haaret Hud, som om Høsten falder af.
Alle Drøvtyggere mangle Fremtænderne i Overmunden. De afrive eller afbide Græs eller Løv og svælge det næsten utygget og i store Klumper, som udvide en Sprække paa Madpiben og komme derigjennem ned i den store Udblødningssæk, som kaldes Vommen. Naar den er fuld, lægger Dyret sig hen for at tygge Drøv, som bestaar deri, at det opstøder klumpevis Foderet fra Vommen og maler det fint mellem Tænderne. Tyggen er nu bleven blød og kan, naar den nedsvælges, ikke aabne den ovenomtalte Sprække, men gaar forbi denne ned igjennem en anden Aabning til Blodmaven, hvor den blandes med Mavesaften. Fra denne kommer den ind i den sidste Mave, som ligner Menneskemaven, og derfra ud i de meget lange Tarme.
Til Tykhuderne eller de mangehovede hører de største og plumpeste Landdyr, nemlig: Elefanterne, Næsehornene, Flodhesten, Tapirerne og Svinene. Af alle disse Slægter lever alene en Art af Svineslægten vild i Europa og er Stamdyret til vort tamme 137Svin. Man har tre Slags Elefanter, hvoraf en findes i Afrika og de to andre i Asia, hvor man har lært at tæmme dem, da de ere meget kloge og lærvillige Dyr. Deres Næse, som kaldes Snabel, er tre Alen lang, meget bøielig og ved Roden saa tyk som en Mands Knæer. Med Snabelen kan den tage en Mand om Livet og løfte ham op paa sin Ryg. I Overmunden har den to store Stødtænder, hvoraf man faar det kostbare Elfenben. — Der gives flere Arter Næsehorn, hvoraf nogle leve i Afrika og de øvrige i det sydlige Asia.
Flodhesten er af dem alle den plumpeste. Den findes kun i Afrikas Elve og Indsøer. Den svømmer og dukker meget godt, ser forfærdelig ud med sin brede Mule og sit uhyre Gab, som er bevæbnet med store, stærke Tænder. Den er uagtet sit frygtelige Udseende et fredeligt Dyr, naar man ikke fornærmer den; men da er den ligesom Elefanten og Næsehornet ikke at spøge med.
Tapirerne ligne i Legemets Dannelse mest Svinene, men har en Snabel som Elefanterne, dog meget kortere. En Art lever i Sydamerika, den anden i Sydasia, og denne er næsten saa stor som en almindelig norsk Hest.