Af insektædende Pattedyr ere Flagermusene de mærkværdigste. De have meget lange Forlemmer, og især ere de fire Tæer eller Fingre meget lange og smale samt forbundne med en tynd Hud. Den samme Hud strækker sig ogsaa mellem For- og Baglemmerne samt Halen. Naar Flagermusen spriker med Fingrene, udspændes 135Huden, og, naar den da bevæger Armene op og ned, kan den flyve som en Fugl. Under Flugten fanger den Insekter. Den kommer frem, naar Solen er gaaen ned. Om Vinteren hænger den som død i Bagbenene ude i hule Træstammer eller paa andre mørke og lune Steder. Det er meget nyttige Smaadyr, da de fortære en Mængde for vore Haver og Skove skadelige Insekter.
Spidsmusene eller Vandskjærerne ligne i Skabning Musene, men have Hakketænder og leve af Orme, Snegler, Insekter og Fiskerogn. Vandspidsmusen er derfor et Skadedyr, der hvor Ørreten har lagt sin Rogn. Igelkatten eller Pigsvinet er saa stor som en fjorten Dage gammel Grisunge, men med meget korte Ben. Paa Overdelen af Hovedet og Kroppen har den stive, spidse Pigger istedetfor Haar, og, naar den ruller sig sammen, sprike disse ud til alle Sider, saa at den ser ud som en med Pigger besat Kugle og redder sig paa denne Maade fra sine Fiender. Den lever især af Slanger og Mus, men æder ogsaa Insekter og Snegler. Den er derfor et nyttigt Dyr, men er sjelden hos os.
Sælhundene eller Kobberne ere fiskeædende Pattedyr, som leve i Havet. Da Baglemmerne vende lige bagud, og Forlemmerne ere meget korte, kunne de alene skubbe sig frem paa Land; men i Vandet svømme de som en Fisk. Deres Haar ere korte og stive. Under Huden have de et tykt Lag af Spæk. Den Sælhundart, som er almindelig ved Norges Kyster, er et Skadedyr, da den især gjør Jagt paa Laxen. Grønlandssælen og Hvalrossen opsøges paa Drivisen i Nordishavet og dræbes i tusindvis. Hvalrossen er den største og har i Overkjæven to alenlange Hugtænder.