88

Et Steds Længde var dets Afstand i Øst eller Vest for Ferro; derefter kaldes den østlig eller vestlig Længde. Et Steds Bredde var dets Afstand i Nord eller Syd for Ækvator; derefter kalder man Bredden nordlig eller sydlig. – For nu at bestemme Jordens Størrelse og de enkelte Steders 89Afstand fra hinanden, har man inddelt alle Kredsene i 360 lige store Dele; disse kaldes Grader; hver Grad er igjen delt i 60 Minuter og hvert Minut i 60 Sekunder. Det forstaar sig selv, at Kredsene, eftersom de nærme sig Polerne, blive mindre og mindre, hvoraf følger, at ogsaa Graderne blive mindre. Meridianen og Ækvator ere omtrent lige store; paa dem holder hver Grad 15 geografiske Mil; en geografisk Mil er 11,850 Alen, medens en norsk Mil er 18,000 Alen. — Jordens største Omkreds er altsaa disse 360 Grader Gange 15 eller 5,400 geografiske Mil, som bliver Jordklodens Omfang; deraf findes igjen Jordens Tvermaal eller Gjennemsnit at være 1719 geografiske Mile. Større Flader udmaales i Firkanter som ere 1 Mil paa hver Side. En saadan Firkant eller Kvadrat (□) kaldes en Kvadratmil. Jordens hele Overflade er noget over 9 Millioner geografiske Kvadratmile.

For at faa et tydeligt Begreb om Landenes og Havenes Omrids, Afstand fra hinanden og virkelige Beliggenhed, har man dannet sig Afbildninger af Jordkloden i Kugleform af Træ eller Pap. Det er disse Kugler, som kaldes Glober, og paa dem har man aftegnet alle Jordens Lande og Have. Paa samme Vis har man ogsaa afbildet Himmelhvælvingen paa en Kugle. Man har altsaa baade Jordglober og Himmelglober.

Vil man afbilde hele Jordens Overflade paa fladt Papir, aftegnes hver af dens tvende Halvkugler som en rund Skive; disse kaldes da Planiglober. Endelig har man ogsaa afbildet større og mindre Dele af Jordkloden paa et fladt Papir, hvilket kaldes et Kart.

Naar man holder et Kart saaledes, at Skriften paa det kan læses rigtigt, da har man paa høire Haand Øst, paa venstre Vest, øverst paa Bladet Nord og nederst Syd.

De vigtigste Gjenstande, som findes afbildede paa Karterne, er Landjordens Omrids eller Kystlinien ved Havet; Indsøer samt Elve, antydede ved Linjer; Bjerge og Sletter, antydede ved visse Tegn, saasom Streger og Prikker; endelig Grændserne mellem Landene eller de forskjellige Dele af et Land. Af Byer og Stednavne nedskrives et større eller mindre Antal efter Kartets Bestemmelse.

Man har ogsaa Himmelkarter og Søkarter. Efter de sidste retter man sig under Seiladsen; derfor ere ogsaa de mest farlige Grunde og Skjær antydede paa dem.

88

Et Steds lengde var dets avstand i øst eller vest for Ferro; deretter kalles den østlig eller vestlig lengde. Et Steds bredde var dets avstand i nord eller Syd for ekvator; deretter kaller man bredden nordlig eller sydlig. – For nå å bestemme Jordens størrelse og de enkelte Steders 89avstand fra hinannen, har man inndelt alle kretsene i 360 like store dele; disse kalles grader; hver grad er igjen delt i 60 minutter og hvert minutt i 60 sekunder. Det forstår seg selv, at kretsene, ettersom de nærme seg polene, bli mindre og mindre, hvorav følger, at også gradene bli mindre. Meridianen og ekvator er omtrent like store; på dem holder hver grad 15 geografiske Mil; en geografisk Mil er 11,850 alen, mens en norsk Mil er 18,000 alen. — Jordens største omkrets er altså disse 360 grader ganger 15 eller 5,400 geografiske Mil, som blir Jordklodens omfang; derav finnes igjen Jordens Tvermaal eller gjennomsnitt å være 1719 geografiske mil. Større flater utmåles i firkanter som er 1 Mil på hver side. En sådan firkant eller kvadrat (□) kalles en Kvadratmil. Jordens hele overflate er noe over 9 millioner geografiske kvadratmil.

For å få et tydelig begrep om Landenes og Havenes omriss, avstand fra hinannen og virkelige beliggenhet, har man dannet seg avbildninger av jordkloden i kuleform av tre eller papp. Det er disse kuler, som kalles Glober, og på dem har man avtegnet alle Jordens land og Have. På samme Vis har man også avbildet himmelhvelvingen på en kule. Man har altså både Jordglober og Himmelglober.

Vil man avbilde hele Jordens overflate på flatt papir, avtegnes hver av dens tvende halvkuler som en rund skive; disse kalles da Planiglober. Endelig har man også avbildet større og mindre dele av jordkloden på et flatt papir, hvilket kalles et Kart.

Når man holder et Kart således, at Skriften på det kan leses riktig, da har man på høyre hånd øst, på venstre vest, øverst på bladet nord og nederst Syd.

De viktigste gjenstander, som finnes avbildede på kartene, er Landjordens omriss eller kystlinjen ved havet; Innsjøer samt elver, antydede ved linjer; Bjerge og sletter, antydede ved visse tegn, saasom streker og prikker; endelig grensene mellom landene eller de forskjellige dele av et land. Av Byer og stedsnavn nedskrives et større eller mindre antall etter Kartets bestemmelse.

Man har også Himmelkarter og sjøkarter. Etter de siste retter man seg under seilasen; derfor er også de mest farlige grunner og Skjær antydede på dem.