De tre Børs Sønner slog Ymer ihjel. Hans Blod strømmede saa vældigt, at hans egen Yngel druknede deri; kun en eneste reddede sig med sin Kone paa en Baad og blev Stamfader til den ny Jøtunslægt. Odin og hans Brødre kastede Ymers Krop ud i Afgrunden og skabte deraf den synlige Verden. Af Blodet gjorde de Hav, af 81Kjødet Jord, af Benene Berg, af Haaret Træer, af Hovedskallen Himmel og af Hjernen skabtes Skyerne. Den runde Jordskive kaldte de Heimskringla; omkring den lod Børssønnerne Havet gaa, og ved dets yderste Strande fik Jøtnerne sin Bolig; denne kaldtes derfor Jøtunheim eller Utgard. Men til Værn mod dem blev af Ymers Øienbryn bygget en Borg omkring Jordens indre Dele, som Menneskene fik til Bolig, og den kaldtes derfor Mannheim eller Midgard. Fra Himmelen til Jorden lagde Guderne Regnbubroen Bif-røst eller den gyngende Vei. Af Gnister fra Ildhjemmet skabtes Sol, Maane og Stjerner; men de for vildt omkring og kjendte ikke sit Hjem, sin Vei og sin Kraft. Da fæstede Guderne dem paa Himmelhvælvingen, ordnede deres Gang og frembragte derved Morgen og Middag, Kveld og Nat saavelsom Ny og Næ. Nu skinte Solen ned fra Syd, og Jorden blev grøn med Græs. Der var en Mand, som havde to Børn, saa vakre, at han kaldte Sønnen Maane og Datteren Sol. Men Guderne taalte ikke dette Overmod og satte dem derfor til at kjøre Solens og Maanens Heste. Uden Ro eller Rast maa Solen og Maanen skynde sig Himmelen rundt; thi efter dem fare tvende Riser i Ulveham, for at sluge dem begge. Værst er den, som forfølger Maanen og kaldes Maanegarm; Solens Heste hede Aarvak og Alsvid, hvilket betyder den aarvaagne og den raske.

De tre Børs sønner slo Ymer ihjel. Hans Blod strømmet så veldig, at hans egen yngel druknet deri; kun en eneste reddet seg med sin kone på en båt og ble Stamfader til den ny Jøtunslægt. Odin og hans brødre kastet Ymers kropp ut i avgrunnen og skapte derav den synlige verden. Av Blodet gjorde de hav, av 81kjøttet jord, av Benene Berg, av håret trær, av Hovedskallen himmel og av hjernen skabtes skyene. Den runde Jordskive kalte de Heimskringla; omkring den lot Børssønnerne havet gå, og ved dets ytterste Strande fikk jotnene sin bolig; denne kaltes derfor Jøtunheim eller Utgard. Men til vern mot dem ble av Ymers øyenbryn bygget en Borg omkring Jordens indre dele, som menneskene fikk til bolig, og den kaltes derfor Mannheim eller Midgard. Fra himmelen til jorden la gudene Regnbubroen biff-røst eller den gyngende vei. Av Gnister fra Ildhjemmet skabtes sol, måne og stjerner; men de for vilt omkring og kjente ikke sitt hjem, sin vei og sin kraft. Da fæstede gudene dem på himmelhvelvingen, ordnede deres gang og frembrakte derved morgen og middag, kveld og natt saavelsom Ny og Næ. Nå skinte solen ned fra Syd, og jorden ble grønn med gress. Der var en mann, som hadde to barn, så vakre, at han kalte sønnen måne og datteren sol. Men gudene tålte ikke dette overmot og satte dem derfor til å kjøre Solens og månens hester. Uten ro eller rast må solen og månen skynde seg himmelen rundt; thi etter dem fare tvende Riser i Ulveham, for å sluke dem begge. Verst er den, som forfølger månen og kalles Maanegarm; Solens hester hede Aarvak og Alsvid, hvilket betyr den årvåkne og den raske.