Imellem Aarene 1709 og 1720 havde atter Norge og Danmark en elleveaarig Ufred med Sverige; det var den saakaldte store nordiske Krig. Fredrik den Fjerde var den Tid Konge i Norge og Danmark, og i Sverige herskede den navnkundige Karl den Tolvte; men han var nede i Tyrkiet i flere Aar, medens Ufreden stod paa. I denne Krig var det, at vor Landsmand Peter Vessel vandt et saa berømmeligt Navn. Han var født i Throndhjem. Først skulde han studere; men han havde liden Lyst til Bogen; derefter kom han i Skrædderlære; men han løb fra Mesteren og gik tilsøs. Til Søen var han netop født, og han udmærkede sig i den Grad, at han i saa kort Tid som ti Aar steg fra Kadet til Viceadmiral, og Kong Fredrik den Fjerde tog ham op i Adelsstanden og gav ham Navnet Tordenskjold. Han fortjente Navnet, og med sine Kanoner tordnede han mangen Gang saaledes for Fiendens Øren, at de maatte sige, at han ikke for ingenting havde faaet det. Engang skulde han fare ind under den svenske Kyst, for at faa Nys om Tilstanden i Skaane. Han gik iland og tog ikke flere end ti Mand med sig, da han ikke ventede fiendtlige Krigsmænd. Men han var ikke kommen langt op i Landet, før nogle svenske Ryttere fik Øie paa ham og satte efter ham. Matroserne blev rædde, løb sin Vei og kastede sig i Baaden. Tordenskjold, som nu var alene tilbage, maatte da ogsaa se til at frelse sig ved Flugten; men, før han naaede Vandet, hentede Rytterne 76ham ind. En af dem raabte, at han skulde give sig fangen, krævede hans Værge og rakte Haanden ud efter det. Men i det samme hug Tordenskjold ham med Sabelen over Haanden; „denne Gang ikke!“ sagde han, sprang ud i Vandet, og med Sabelen i Munden svømmede han ud til Baaden. Paa Mod og Snarraadighed aflagde han utallige Prøver; engang kjæmpede han paa en liden Kanonbaad med to Kanoner mod en svensk Fregat med sexten og slap lykkelig unda; han var den første, som bragte Kong Fredrik Tidenden om Karl den Tolvtes Fald, og i Ufredens sidste Aar øvede han sin største Idræt ved at kringsætte og tage Fæstningen Karlsten ved Marstrand. Han levede kun nogle faa Maaneder efter Freden; paa en Udenlandsreise kom han i Klammeri med en Oberst, som havde bedraget en af hans Venner i Spil; han fægtede derpaa i Tvekamp med denne Oberst og faldt den 12te November 1720 lidt over 29 Aar gammel.

Imellom årene 1709 og 1720 hadde atter Norge og Danmark en elleveårig ufred med Sverige; det var den såkalte store nordiske krig. Fredrik den Fjerde var den tid Konge i Norge og Danmark, og i Sverige hersket den navnkundige Karl den Tolvte; men han var nede i Tyrkiet i flere år, mens ufreden stod på. I denne krig var det, at vår landsmann Peter Vessel vant et så berømmeligt navn. Han var født i Throndhjem. Først skulle han studere; men han hadde liten lyst til boken; deretter kom han i Skrædderlære; men han løp fra Mesteren og gikk til sjøs. Til Søen var han nettopp født, og han utmerket seg i den grad, at han i så kort tid som ti år steg fra kadett til viseadmiral, og Kong Fredrik den Fjerde tok ham opp i adelsstanden og ga ham navnet Tordenskjold. Han fortjente navnet, og med sine kanoner tordnet han mangen gang således for Fiendens Øren, at de måtte si, at han ikke for ingenting hadde fått det. Engang skulle han fare inn under den svenske kyst, for å få Nys om tilstanden i Skaane. Han gikk i land og tok ikke flere enn ti mann med seg, da han ikke ventet fiendtlige krigsmenn. Men han var ikke kommet langt opp i landet, før noen svenske ryttere fikk Øye på ham og satte etter ham. Matrosene ble redde, løp sin vei og kastet seg i båten. Tordenskjold, som nå var alene tilbake, måtte da også se til å frelse seg ved flukten; men, før han nådde vannet, hentet rytterne 76ham inn. En av dem ropte, at han skulle gi seg fangen, krevde hans verge og rakte hånden ut etter det. Men i det samme hug Tordenskjold ham med sabelen over hånden; „denne gang ikke!“ sa han, sprang ut i vannet, og med sabelen i munnen svømte han ut til båten. På mot og snarrådighet avla han utallige prøver; engang kjempet han på en liten kanonbåt med to kanoner mot en svensk fregatt med seksten og slapp lykkelig unna; han var den første, som brakte Kong Fredrik Tidenden om Karl den Tolvtes fall, og i Ufredens siste år øvede han sin største idrett ved å kringsette og ta festningen Karlsten ved Marstrand. Han levde kun noen få måneder etter freden; på en utenlandsreise kom han i klammeri med en oberst, som hadde bedraget en av hans venner i spill; han fektet derpå i tvekamp med denne oberst og falt den 12te november 1720 litt over 29 år gammel.