Læreplanatlas
Andet SkoletrinAnden Afdeling. Fædrelandet.

47. Haakon Adelsten tages til Konge.

38

Da Harald var 80 Aar gammel, blev han for svag og tungfør til at være Konge længer. Han havde mange Aar iforveien skiftet Landet mellem sine Sønner; nu opgav han selv Kongedømmet og satte sin kjæreste Søn Erik med Kjendingsnavnet Blodøx, til Overkonge. Hverken Erik eller hans Dronning, den slemme og listige Gunhild, bleve vennesæle, og, da Erik lod flere af sine Brødre dræbe, blev der stort Misnøie med ham rundt om i Landet. Harald døde Sottedød, tre Aar efterat han havde givet Erik Enevældet over Norge. Da Haakon Adelstensfostre fik Tidenden om sin Faders Død, lavede han sig strax til at reise fra England; af Adelsten fik han Folk og gode Skibe, og, da han kom til Norge, tog Landsfolket godt imod ham. Han lod stevne Thing og bad Bønderne at give ham Kongsnavn og Hjælp til at værge Kongedømmet. Bønderne likte ham godt; de sagde to og to sig imellem, at Harald Haarfagre var kommen der og anden Gang bleven ung, og, da han desuden lovede Bønderne at give dem deres Odel igjen, som Harald havde taget fra dem, blev de end mere glade, og denne Tidende fløi som Ild i tørt Græs til Landets Ende. Saagodt som alle Nordmænd holdt med Haakon, og Erik Blodøx og hans Dronning maatte rømme ud af Landet.