Det er rimeligt, at vore Forfædre — Nordmændene — indvandrede til Norge først en god Stund før Christi Fødsel. Det er ogsaa rimeligt, at vore Stamfædre kom fra Rusland ind i den nordlige Del af Landet, dels tillands nordenom den botniske Bugt, og dels vel især tilsøs efter det hvide Hav og Ishavet.
Fra Helgeland udbredte Nordmændene sig efterhaanden sydover; de reiste tilsøs og langs Kysten. Thrønder bosatte sig saaledes omkring Throndhjemsfjorden; Raumer gik fra Romsdalen opad til Gudbrandsdalene og videre langs Logen til Hedemarken og til Romerike; Hørder toge Bolig i Nordhordland og Søndhordland og Ryger omkring Buknfjorden i Ryfylke. Den Gang vare alle nu beboede Dale og Sletter i Norge bevoxede med tæt Skov, og det var Nordmændene, som begyndte at rydde Skovene og at opdyrke Dalene.
Høvdingerne delte Landet mellem sig; det Grundstykke, enhver fik, kaldtes hans Odel, og selv kaldtes han Odelsmand eller Hauld. De, som dyrkede Odelsmændenes Jord til Leie, kaldtes Leilændinger; men Bonde var Navnet paa enhver, som byggede og boede i Landet, hvad enten han var Odelsmand eller Leilænding. Bønderne vare alle fri Mænd; ufri vare Trælerne, som for det meste vare Krigsfanger. Disse behandledes som Ting, og Eieren kunde sælge eller bytte dem bort; men deres Stilling var dog taalelig hos vore Forfædre, og ofte bleve de frigivne.
Nordmænd betyder Mænd fra Norden, og Norge, som i Oldtiden kaldes Nordvegr, betyder den nordlige Vei.