Der var engang, siges der, en gudfrygtig Mand, som ofte bad Gud om at lære ham, hvad han skulde gjøre, for at bringe det til et lykkeligt Liv og en retskaffen Husholdning. Da sendte Gud ham et Syn af tre Engle. Den ene knælede og bad: „Jeg opløfter mine Øine til Bjergene, hvorfra min Hjælp skal komme.“ — Den anden havde en Hakke, hvormed han grov Potetes op af Jorden, saa Sveden løb ham ned over Ansigtet, og alt imellem sagde han: „I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød.“ — Den tredie samlede Poteterne sammen i et Trug og sagde: „Hvo, som samler med Haanden, skal formere det,“ bar saa sin Høst hen i et lidet Hus, hvor alle tre Engle boede sammen. Dermed forsvandt Synet. Men den fromme Mand forstod, at, hvis han vilde bringe det til et lykkeligt Husliv, saa maatte han allerførst bede, dernæst arbeide, saa spare og endelig leve i Kjærlighed og Endrægtighed med alle sine Omgivelser.

Der var engang, siges der, en gudfryktig mann, som ofte bad Gud om å lære ham, hva han skulle gjøre, for å bringe det til et lykkelig Liv og en retskaffen husholdning. Da sendte Gud ham et syn av tre engler. Den ene knelte og bad: „Jeg oppløfter mine øyne til Bjergene, hvorfra min hjelp skal komme.“ — Den annen hadde en hakke, hvormed han grov poteter opp av jorden, så svetten løp ham ned over ansiktet, og alt imellom sa han: „I ditt Ansigts sved skal du ete ditt brød.“ — Den tredje samlede potetene sammen i et Trug og sa: „Hvo, som samler med hånden, skal formere det,“ bar så sin høst hen i et lite hus, hvor alle tre engler bodde sammen. Dermed forsvant synet. Men den fromme mann forstod, at, hvis han ville bringe det til et lykkelig Husliv, så måtte han aller først bede, dernest arbeide, så spare og endelig leve i Kjærlighed og endrektighet med alle sine omgivelser.