6

„Nu gaa vi først hen til den Del, som vi ville kalde Kjøkkenhaven. Se her! paa denne Kant har vi Rodvæxter.“ „Her er Gulerod,“ raabte mange paa engang. „Ja, af den skal jeg vise eder to Slags. Denne her er kort og tyk, men denne derimod lang og smal. Begge ere endnu smaa; men, naar de faa staa til Mikeli, saa kan den korte, som jeg liker bedst, blive saa tyk som omkring mit Haandled.“ „Hvor vakkert de staa i Rader,“ sagde en af Gutterne. „Ja,“ svarede Læreren, „det er bedst at saa dem paa den Maade, baade fordi det da er lettere at luge Ugræsset væk, og fordi Sollyset falder bedre mellem Planterne. Derfor gaa Raderne fra Nord mod Syd. Med Riveskaftet riper jeg op 5 Rader i hver Seng og saar deri Frøet tyndt. Saa jævner jeg over med Riven og klapper Sengen let med en firkantet Fjel, som er indrettet dertil. Komme Planterne op for tæt, saa rykker jeg bort saa mange, at der bliver mindst 3 Tommer mellem hver. Da kan Rødderne blive store, saa det forslaar. Forresten vil det tage for lang Tid at forklare eder, hvorledes der skal stelles med hvert Slags af disse Urter. Herom vil I faa fuld Besked i en liden Havebog af Schübeler. Den koster bare 4 Skilling, saa at enhver, der har Lyst til at stelle med Havedyrkning, let kan skaffe sig den. Af denne Bog kan I lære saavel, hvorledes Jorden skal gjødsles og gjøres færdig, som hvorledes Urterne skal saaes, luges, bevares og bruges. Saa gaa vi da videre. Kaalrødderne, som I her se, ere satte af Planter i Midten af Juni Maaned. Se her er Mai-næper, som nu allerede kunne bruges, og her komme vi til en Rodsort, som kaldes Persille. Rødderne ere hvide og have en fin krydret Smag. Ogsaa Græsset kan bruges til at gjøre Kjødsuppen velsmagende. Paa Snippen af Stykket der borte er en finere Sort Persille, hvoraf alene Bladene nyttes. Den kaldes Blad- eller Kruspersille.“

„Men, hvad Slags er dette, som har saa rødsprengte Blade?“ spurgte en Gut. „Det er en Rodfrugt, som kaldes Rødbede. Rødderne blive endnu større end Gulerødder og ere saa fulde af en sødagtig rød Saft, at der drypper ligesom Blod af dem, naar de skjæres over. De koges hele, skjæres i Skiver og lægges i Eddike Natten over og strøes med Karve, for at bruges til Steg og andet Slags Kjødmad. Jeg har ogsaa seet Folk spise Rødbedeskiver paa Smørrebrød istedetfor Ost. Der gives endnu mange, mange Slags Rødder, som kan dyrkes i Haven; men dem, vi her se, ere de almindeligste og nyttigste.

Vi komme nu til et Stykke med forskjellige Slags Kryderurter, hvoraf vi alene bruge Bladene. Her er Timian med meget stærk Lugt og skarp Smag.“ „Ja den bruger Mor paa salt Kjødsuppe,“ sagde en liden Pige. „Og der,“ faldt en anden Pige ind, „der har vi Salvie, som Mor bruger til The.“ „Men hvad er da dette for Slags Græs med tykke Stilke og smaa Blade?“ spurgte en Gut. „Denne Urt kaldes Portulak; Stilkene lægges i Eddike og bruges paa Fiskesuppe, for at give den en frisk Smag.“ „Og dette da?“ spurgte en anden. „Det er et Slags Løg, som kaldes Skalotløg. Den saaes ikke af Frø, som de andre Rodfrugter, vi her have seet; men selve Løgen lægges radevis ned i Jorden omtrent 1 Tomme dybt og 4 Tommer mellem hver, og saa 7bliver der mange, 5 til 6 Løg, i en sammenhængende Krands, af hver enkelt. Det er en meget fin og skarp Løgsort, som er let at dyrke; men den vil have fed, sandblandet Jord. Siden vi tale om Løg, saa skal jeg vise eder et andet Slags, hvoraf vi bruge bare Græsset. Se den vakre grønne Kant der langs Havegjerdet, hvor Bærbuskene staa. Det er Græsløg, og den staar Aar efter Aar, spreder sig ud og bærer røde Blomster midt paa Sommeren. Saasnart Sneen er smeltet af om Vaaren, pipper den op af Jorden, og vi kunne da snart skjære den og have den paa Fiskesuppen.

Lad os nu gaa hen til den borteste Ende af dette Stykke.“ „Her er jo Kaalrod igjen,“ sagde en Gut. „Nei, dette er Hovedkaal; men endnu har den ikke knyttet sig. Nærmest ved os have vi Hvidkaal, som kan blive meget store, runde, faste Hoveder, og derhenne er en mindre Sort, som kaldes Spidskaal, fordi Hovedet er langagtigt og spidser til Toppen. Kaalhovederne kunne hænge i Kjelderen til langt ud paa Vinteren, og de tillaves paa forskjellige Maader som en velsmagende og sund Spise. Forleden Aar fik jeg paa dette Stykke omkring 100 faste Hoveder, saa at vi havde Kaal til Huset hele Vinteren. Det tredie Slags, I se her med mørkegrønne Blade, kaldes Grønkaal eller Kruskaal, fordi Bladene ere meget krusede. Den kan staa frisk under Sneen den hele Vinter, saa at vi kunne grave op en eller flere af dem hver Gang, vi vil have friskt Grønt paa Kjødsuppen. Der gives endnu mange Slags Kaal, som kan dyrkes her i Landet; men de, som ikke kunne afse mere end en liden Flek til Have, maa holde sig til de Sorter, som kunne lykkes bedst.

Se nu her i Enden af Stykket komme vi til Bønner og Erter. De give mange Fold, kan I tro. Disse gule Bønner lægges i Rader, 6 til 9 Tommer mellem hver Bønne. Deres Stængel bliver ikke høiere, end I nu se — vel en halv Alen — og er desuden meget stiv, saa vi ikke behøve at sætte Stænger ved dem. Paa en eneste Bønnestængel kan ofte hænge 5 til 8 Bælge, og i hver Bælg findes gjerne 6 til 8 Bønner, saa I kunne skjønne, at det lønner sig godt at afse en liden Jordlap til Dyrkning af dem. Tilslut have vi Erter, der maa støttes med Stænger, som I se. Her er to Sorter: Sukkererter og Pilerter. Vi maa altid passe paa at lægge Ertesengen saaledes, at den ikke skygger for de andre Urter, altsaa helst i nordre Ende af Stykket. Ved I nu, hvad Frøet til min Kjøkkenhave koster mig? 1 [?] 6 ß, naar jeg regner fra Erte- Gulerød- og Rodkaalfrøet, som jeg altid avler selv. Kom hid, skal I se! Langs med Gjerdet her er nedsat Gulerødder og Rodkaal fra sidste Aars Avling. Nu blomstre de allerede, og til Høsten faar jeg modent Frø. Ifjor fik jeg i min Kjøkkenhave 2 Tønder Kaalrødder, 1½ Tønde Gulerødder og desuden Grønsager nok til Husholdningen. Jeg spader hele Stykket om Høsten og gjødsler det delvis; saa spader jeg det om igjen om Vaaren og finrager det, før det anlægges og tilsaaes. At lægge ned Frøet og luge er et letvindt og passende Arbeide for Børn, og jeg er vis paa, at I gjerne ville bruge eders Fristunder dertil, om I faa en liden Have hjemme ved Huset at stelle med. Naar en Jordflek som denne ligger i Ly for Nordenvinden af Fjeldet og Huset og har 8en jævn Afhældning mod Syd, da kan den aldrig nyttes bedre end til Have. Og saa vakkert og hyggeligt som det er at have en slig Haveflek udenfor sine Vinduer!“ „Ja Stykket der udenfor Huset med de mange Roser og Blommer er rigtig pent,“ sagde en af Smaajenterne. „Ja det skal vi se paa tilslut; lad os nu gaa op til Frugthaven.

6

„Nå går vi først hen til den del, som vi ville kalle Kjøkkenhaven. Se her! på denne Kant har vi rotvekster.“ „Her er gulrot,“ ropte mange på engang. „Ja, av den skal jeg vise dere to Slags. Denne her er kort og tykk, men denne derimot lang og smal. Begge er ennå små; men, når de få stå til Mikeli, så kan den korte, som jeg liker best, bli så tykk som omkring mitt håndledd.“ „Hvor vakkert de står i rader,“ sa en av guttene. „Ja,“ svarte læreren, „det er best at så dem på den måte, både fordi det da er lettere å luke ugresset vekk, og fordi sollyset faller bedre mellom plantene. Derfor gå radene fra nord mot Syd. Med riveskaftet riper jeg opp 5 rader i hver seng og sår deri frøet tynt. Så jevner jeg over med riven og klapper sengen lett med en firkantet fjel, som er innrettet dertil. Komme plantene opp for tett, så rykker jeg bort så mange, at der blir minst 3 tommer mellom hver. Da kan røttene bli store, så det forslår. Forresten vil det ta for lang tid å forklare dere, hvorledes der skal stelles med hvert Slags av disse urter. Herom vil dere få full Besked i en liten Havebog av Schübeler. Den koster bare 4 skilling, så at enhver, der har lyst til å stelle med Havedyrkning, lett kan skaffe seg den. Av denne bok kan dere lære såvel, hvorledes jorden skal gjødsles og gjøres ferdig, som hvorledes urtene skal saaes, lukes, bevares og brukes. Så går vi da videre. Kålrøttene, som dere her se, er satte av planter i midten av juni måned. Se her er mai-neper, som nå allerede kunne brukes, og her kommer vi til en rotsort, som kalles persille. Røttene er hvite og have en fin krydret smak. Også gresset kan brukes til å gjøre kjøttsuppen velsmakende. På snippen av stykket der borte er en finere Sort persille, hvorav alene bladene nyttes. Den kalles Blad- eller kruspersille.“

„Men, hva Slags er dette, som har så rødsprengte Blade?“ spurte en Gut. „Det er en rotfrukt, som kalles rødbete. Røttene bli enda større enn gulrøtter og er så fulle av en sødagtig rød saft, at der drypper likesom blod av dem, når de skjæres over. De kokes hele, skjæres i skiver og legges i eddik natten over og strøs med karve, for å brukes til Steg og annet Slags kjøttmat. Jeg har også sett folk spise rødbeteskiver på Smørrebrød i stedet for ost. Der gives ennå mange, mange Slags røtter, som kan dyrkes i hagen; men dem, vi her se, er de alminneligste og nyttigste.

Vi kommer nå til et stykke med forskjellige Slags krydderurter, hvorav vi alene bruke bladene. Her er timian med meget sterk lukt og skarp smak.“ „Ja den bruker Mor på salt kjøttsuppe,“ sa en liten pike. „Og der,“ falt en annen pike inn, „der har vi salvie, som Mor bruker til te.“ „Men hva er da dette for Slags gress med tykke stilker og små Blade?“ spurte en Gut. „Denne urt kalles portulakk; Stilkene legges i eddik og brukes på fiskesuppe, for å gi den en frisk smak.“ „Og dette da?“ spurte en annen. „Det er et Slags løk, som kalles sjalottløk. Den saaes ikke av frø, som de andre rotfrukter, vi her have sett; men selve Løgen legges radevis ned i jorden omtrent 1 tomme dypt og 4 tommer mellom hver, og så 7blir der mange, 5 til 6 løk, i en sammenhengende krans, av hver enkelt. Det er en meget fin og skarp løksort, som er lett å dyrke; men den vil ha fet, sandblandet jord. Siden vi tale om løk, så skal jeg vise dere et annet Slags, hvorav vi bruker bare gresset. Se den vakre grønne Kant der langs hagegjerdet, hvor bærbuskene stå. Det er gressløk, og den står år etter år, spreder seg ut og bærer røde blomster midt på sommeren. Så snart Sneen er smeltet av om våren, pipper den opp av jorden, og vi kunne da snart skjære den og have den på fiskesuppen.

La oss nå gå hen til den borteste ende av dette stykke.“ „Her er jo kålrot igjen,“ sa en Gut. „Nei, dette er hodekål; men ennå har den ikke knyttet seg. Nærmest ved oss har vi hvitkål, som kan bli meget store, runde, faste hoder, og derhenne er en mindre Sort, som kalles spisskål, fordi hodet er langaktig og spisser til toppen. Kålhodene kunne henge i kjelleren til langt ut på vinteren, og de tillaves på forskjellige måter som en velsmakende og sund spise. Forleden år fikk jeg på dette stykke omkring 100 faste hoder, så at vi hadde kål til huset hele vinteren. Det tredje Slags, dere ser her med mørkegrønne Blade, kalles grønnkål eller kruskål, fordi bladene er meget krusede. Den kan stå frisk under Sneen den hele vinter, så at vi kunne grave opp en eller flere av dem hver gang, vi vil ha friskt grønt på kjøttsuppen. Der gives ennå mange Slags kål, som kan dyrkes her i landet; men de, som ikke kunne avse mer enn en liten flekk til Have, må holde seg til de sorter, som kunne lykkes best.

Se nå her i enden av stykket kommer vi til bønner og erter. De gi mange fold, kan dere tro. Disse gule bønner legges i rader, 6 til 9 tommer mellom hver bønne. Deres stengel blir ikke høyere, enn dere nå se — vel en halv alen — og er dessuten meget stiv, så vi ikke behøve å sette stenger ved dem. På en eneste bønnestengel kan ofte henge 5 til 8 belger, og i hver Bælg finnes gjerne 6 til 8 bønner, så dere kunne skjønne, at det lønner seg godt å avse en liten jordlapp til dyrkning av dem. Til slutt har vi erter, der må støttes med stenger, som dere ser. Her er to sorter: Sukkererter og Pilerter. Vi må alltid passe på å legge Ertesengen således, at den ikke skygger for de andre urter, altså helst i nordre ende av stykket. Ved dere nå, hva frøet til min Kjøkkenhave koster meg? 1 [?] 6 ß, når jeg regner fra Erte- Gulerød- og Rodkaalfrøet, som jeg alltid avler selv. Kom hit, skal dere se! Langs med gjerdet her er nedsatt gulrøtter og rotkål fra siste Aars avling. Nå blomstre de allerede, og til høsten får jeg modent frø. I fjor fikk jeg i min Kjøkkenhave 2 Tønder kålrøtter, 1½ tønne gulrøtter og dessuten grønnsaker nok til husholdningen. Jeg spader hele stykket om høsten og gjødsler det delvis; så spader jeg det om igjen om våren og finraker det, før det anlegges og tilsås. Å legge ned frøet og luke er et letvindt og passende arbeide for barn, og jeg er viss på, at dere gjerne ville bruke deres fristunder dertil, om dere få en liten hage hjemme ved huset å stelle med. Når en jordflekk som denne ligger i ly for Nordenvinden av fjellet og huset og har 8en jevn Afhældning mot Syd, da kan den aldri nyttes bedre enn til Have. Og så vakkert og hyggelig som det er å ha en slig Haveflek utenfor sine vinduer!“ „Ja stykket der utenfor huset med de mange roser og Blommer er riktig pent,“ sa en av småjentene. „Ja det skal vi se på til slutt; la oss nå gå opp til frukthagen.