At nøies med, hvad man har faa’t,Og takke Vorherre,Er smukt og godt;Mangen kan have det værre. —En liden Hans i Skole gikEn Morgenstund, og efter gammel SkikHan spiste paa et vakkert Smørrebrød,Men ei tilfreds; iblandt en Taare flodPaa det, han nød.Nu kom den muntre Ole,Som gik i samme Skole,5Tilspringende saa inderlig fornøietOg spør: „Hvad nu? du har jo Graad i Øiet?“Da svarte Hans med Hulken og med Stammen:„O, det er Moders Skyld altsammen;Med saadant simpelt SmørrebrødHun jager mig saa tidlig ud i Skole.“„Hvorledes? ikke andet?“ afbrød Ole;„Skam dig og ti! Nei, jeg har Grund at græde;Se her, jeg maa det tørre Brød kun æde!“Da skammede sig Hans og tørrede sit ØiePaa Ærmet af sin Trøie,Tilfreds han nu sin gode Frokost aad;Men Ole brast i Graad.Imidlertid kom Knud og sagde:„Hvad fattes dig?Du græder jo saa bitterlig.“„Ak,“ svarte Ole, „ja, jeg Stakker maa nok græde,Som ei har andet end det tørre Brød at æde.“„Hvorledes? ikke andet?“ udbrød Knud;„Du maatte heller takke GudFor det, du har. Du lider ingen Nød;Men jeg har ei engang det tørre Brød.“Nu hulked Knud, og Ole tav;Hver tog sit Brød og brød det halve afOg medynksfuld den arme Dreng det gav;Saa blev de alle tre tilfredse. —Ak, gik det saa i denne Verden stedse!

At nøyes med, hva man har faa’t,Og takke Vorherre,Er smukt og godt;Mangen kan ha det verre. —En liten Hans i skole gikkEn morgenstund, og etter gammel skikkHan spiste på et vakkert Smørrebrød,Men ei tilfreds; iblant en tåre flodPå det, han nød.Nå kom den muntre Ole,Som gikk i samme skole,5Tilspringende så inderlig fornøyetOg spør: „Hva nå? du har jo gråt i øyet?“Da svarte Hans med Hulken og med stammen:„O, det er Moders skyld altsammen;Med sådant simpelt SmørrebrødHun jager meg så tidlig ut i skole.“„Hvorledes? ikke annet?“ avbrøt Ole;„Skam deg og ti! Nei, jeg har grunn å gråte;Se her, jeg må det tørre brød kun ete!“Da skammet seg Hans og tørrede sitt ØyePå ermet av sin trøye,Tilfreds han nå sin gode frokost åt;Men Ole brast i gråt.Imidlertid kom Knud og sa:„Hva fattes deg?Du gråter jo så bitterlig.“„Ak,“ svarte Ole, „ja, jeg stakker må nok gråte,Som ei har annet enn det tørre brød å ete.“„Hvorledes? ikke annet?“ utbrøt Knud;„Du måtte heller takke GudFor det, du har. Du lider ingen nød;Men jeg har ei engang det tørre brød.“Nå hulket Knud, og Ole tav;Hver tok sitt brød og brød det halve avOg medynksfull den arme dreng det ga;Så ble de alle tre tilfredse. —Ak, gikk det så i denne verden stedse!