95

Tommeliden var sig en Mand saa spæd,I Fingerbøls Harnisk var han klæd;Hans Hjelm var hvælvet og hvid og ren,Det var en udhulet Kirsebærsten;En Knappenaal var hans Landsestang;Selv var han ikkun en Tomme lang.

Tommeliden sidder i Tommeltot,Der morer han sig saa jevnt og godt;Tommeliden drager paa Eventyr:Han vog en Flue, det frygtelige Dyr!Tommeliden drager til fremmed Land;Han svømmed sig over en Melkespand.

Der var stor Sorg over al den Gaard;Af Tandværk led den kongelige Maard;96Svanehvide sig havde saa liden en Mund,Den var et Kirsebær rød og rund!De Læger komme med skarpen Tang;Den Kirsebærmund var dem altfor trang.

„Og hvo, som uddrager den hule Tand,Skal vorde Drot i det halve Land!“Tommeliden sprang ind med Hjelm og Tang,Hun mærked i Munden det knap engang;Af Sadlen han kasted den frække Gjæst;Hun mærkede neppe det Landsefæst.

Da var der Fryd over al den Gaard;Tommeliden ægted den vene Maard;Prindsessen ham pynted med SindalsbaandOg bar ham til Kirken paa hviden Haand. —— Foragte skal man just ei de Smaa;Tidt naa de, hvor ei de Store kan naa.

·UTGÅTT FRA

Fredrikstad bibliotek

95

Tommeliden var seg en mann så spæd,I Fingerbøls harnisk var han klæd;Hans Hjelm var hvelvet og hvit og ren,Det var en uthulet kirsebærstein;En knappenål var hans lansestang;Selv var han ikkun en tomme lang.

Tommeliden sitter i tommeltott,Der morer han seg så jevnt og godt;Tommeliden drar på eventyr:Han vog en flue, det fryktelige dyr!Tommeliden drar til fremmed land;Han svømte seg over en melkespann.

Der var stor sorg over all den gård;Av Tandværk led den kongelige Maard;96Svanehvite seg hadde så liten en munn,Den var et kirsebær rød og rund!De leger komme med skarpen tang;Den kirsebærmunn var dem altfor trang.

„Og hvo, som uddrager den hule tann,Skal vorde drott i det halve land!“Tommeliden sprang inn med Hjelm og tang,Hun merket i munnen det knap engang;Av Sadlen han kastet den frekke gjest;Hun merkede neppe det Landsefæst.

Da var der fryd over all den gård;Tommeliden ektet den vene Maard;Prinsessen ham pyntet med SindalsbaandOg bar ham til kirken på hvit hånd. —— Forakte skal man just ei de Smaa;Titt nå de, hvor ei de Store kan nå.

·UTGÅTT FRA

Fredrikstad bibliotek