Der var engang en Konge; han havde en Datter, som var saa slem og vrang i Ord, at ingen kunde maalbinde hende. Han satte da ud, at den, der kunde gjøre dette, skulde faa Prindsessen til Ægte og det halve Kongerige til. Tre Brødre, som havde hørt dette, besluttede da at prøve sin Lykke; først gik de to ældste, som troede, de vare klogest; men de kom ingen Vei med hende, og bleve straffede til. Saa gik da Askepot afsted. Da han var kommen et Stykke paa Veien, fandt han en Vidiespending; den tog han op. Da han havde gaaet et Stykke til, fandt han et Staaløbraat; det tog han ogsaa op. Da han var kommen lidt længere, fandt han en død Skjære og lidt derfra et kroget Bukkehorn; om lidt igjen fandt han Mage til det, og, just som han gik over Markerne ved Kongsgaarden, hvor der var bredt ud Gjødsel, 94fandt han en udgaaet Skosaale. Alle disse Ting tog han med sig til Kongsgaarden, og saa kom han ind for Prindsessen. „God Dag,“ sagde han. „God Dag,“ sagde hun og vred paa sig. „Faar jeg stegt Skjæren min?“ sagde han. „Jeg er bange, den sprækker,“ svarede Prindsessen. „Aa, det har ingen Nød, jeg slaar om den en Vidjespending,“ sagde Gutten og tog frem denne. „Fedtet rinder af den!“ sagde Prindsessen. „Jeg holder under dette,“ sagde Gutten og viste frem Skaalsbraatet. „Du er saa kroget i Ord, du,“ sagde Prindsessen. „Nei, jeg er ikke kroget; men dette er kroget, det,“ sagde han og tog op det ene Horn. „Nei nu har jeg aldrig seet Magen!“ raabte Prindsessen. „Her ser du Magen,“ sagde Gutten og tog frem det andet Bukkehorn. „Jeg mener, du er udgaaet for at maalbinde mig du, jeg?“ sagde Prindsessen. „Nei, jeg er ikke udgaaet; men denne er udgaaet,“ svarede Gutten og tog Skosaalen frem. Hertil vidste Prindsessen ikke noget at svare. „Nu er du min,“ sagde Gutten, og saa fik han Prindsessen og det halve Land og Rige.

Der var engang en konge; han hadde en datter, som var så slem og vrang i ord, at ingen kunne målbinde henne. Han satte da ut, at den, der kunne gjøre dette, skulle få prinsessen til ekte og det halve kongerike til. Tre brødre, som hadde hørt dette, besluttet da å prøve sin lykke; først gikk de to eldste, som trodde, de var klokest; men de kom ingen vei med henne, og ble straffet til. Så gikk da askepott av sted. Da han var kommet et stykke på veien, fant han en Vidiespending; den tok han opp. Da han hadde gått et stykke til, fant han et Staaløbraat; det tok han også opp. Da han var kommet litt lenger, fant han en død skjære og litt derfra et kroket bukkehorn; om litt igjen fant han mage til det, og, just som han gikk over markene ved kongsgården, hvor der var bredt ut gjødsel, 94fant han en utgått skosåle. Alle disse ting tok han med seg til kongsgården, og så kom han inn for prinsessen. „God dag,“ sa han. „God dag,“ sa hun og vred på seg. „Får jeg stekt Skjæren min?“ sa han. „Jeg er bange, den sprekker,“ svarte prinsessen. „Å, det har ingen nød, jeg slår om den en Vidjespending,“ sa gutten og tok frem denne. „Fettet rinner av den!“ sa prinsessen. „Jeg holder under dette,“ sa gutten og viste frem Skaalsbraatet. „Du er så kroket i ord, du,“ sa prinsessen. „Nei, jeg er ikke kroket; men dette er kroket, det,“ sa han og tok opp det ene Horn. „Nei nå har jeg aldri sett magen!“ ropte prinsessen. „Her ser du magen,“ sa gutten og tok frem det andre bukkehorn. „Jeg mener, du er utgått for å målbinde meg du, jeg?“ sa prinsessen. „Nei, jeg er ikke utgått; men denne er utgått,“ svarte gutten og tok skosålen frem. Hertil visste prinsessen ikke noe å svare. „Nå er du min,“ sa gutten, og så fikk han prinsessen og det halve land og rike.