Et andet ligesaa usandt og farligt Ordsprog er dette: „Kommer Tid, kommer Raad.“ Vi skal høre, hvorledes det engang gik en Mand, som jevnlig førte dette Ord i Munden.
„Husbond!“ sagde Tjenestegutten en Dag til ham, „der er en Tagsten borte paa Huset; skal jeg lægge en ny ind?“ „Bryd dig ikke;“ svarede Husbonden; „en Tagsten mer eller mindre gjør intet.“ „Ja, sig ikke det, Husbond;“ mente Gutten; „det har vel ikke stort at betyde endda; men det varer maaske ikke længe før . . . .“ „Aa Snak,“ afbrød Bonden ham, „kommer Tid, kommer Raad; nu har vi ikke Tid til at befatte os med slige Smaating.“
Men kort Tid efter kom Vinden; den trængte sig ind igjennem Tagstenshullet og rev en hel Del andre Tagsten bort. Saa kom Regnen og Sneen ind paa Taget, saa at Bjelkerne begyndte at raadne. Tilsidst maatte Tømmermanden hentes, fordi Huset var blevet faldefærdigt.
„Her ser det galt ud,“ sagde Tømmermanden; „under hundrede Daler kan jeg ikke gjøre det; men for et Par Aar siden, da der blot manglede en Tagsten, kunde jeg have gjort det for fire Skilling.“