86

Søskende jeg kjender fem, —Stakker, som ei kjender dem!Ved hinandens Side satBlev de Mennesket en Skat.

Tommeltot er Patriark,Liden, buttet, rørig Knark;Styrer Flokken som Regent;Ellers var det slet bevendt.

Slikkepot har Tyvs Natur,Sidder fremmest og paa Lur;Han er Barnets Pegepind,Naar det faar sin Fibel ind.

Langemand høist rækker opMidt i Klyngen med sin Krop;Naar tilvæds man trækker Krog,Gavner dog det store Skrog.

Guldbrand har den søde Rang,Bærer Ringen, gylden, trang;Om hans Lykke tier Sang;Ellers Visen blev for lang.

Lille Peter Spillemand,Ikke meget høiner han;Morer sig saa jevnt og godt,Som en stakkers Askepot.

Rækker jeg dig alle frem,Giver du mig dine fem,Er et Tryk: Farvel, min Ven!Og til Velkomst et igjen.

86

Søsken jeg kjenner fem, —Stakker, som ei kjenner dem!Ved hinandens side sattBle de mennesket en skatt.

Tommeltott er patriark,Liten, buttet, rørig knark;Styrer flokken som Regent;Ellers var det slet bevendt.

Slikkepot har Tyvs natur,Sitter fremst og på lur;Han er Barnets pekepinn,Når det får sin Fibel inn.

Langemand høist rekker oppMidt i klyngen med sin kropp;Når tilvæds man trekker krok,Gavner dog det store skrog.

Guldbrand har den søte rang,Bærer ringen, gylden, trang;Om hans lykke tier sang;Ellers visen ble for lang.

Lille Peter Spillemand,Ikke meget høyner han;Morer seg så jevnt og godt,Som en stakkers askepott.

Rekker jeg deg alle frem,Giver du meg dine fem,Er et trykk: Farvel, min venn!Og til velkomst et igjen.