Saa følger nogle Søndage, da vi høre om Jesus som 12 Aars gammelt Barn i Templet, om hans første Mirakel, da han i Kana i Galilæa forvandlede Vand til Vin, om Helbredelsen af en spedalsk Mand og en værkbruden Mand, om Jesus i Stormen paa Havet, samt Lignelserne om Klinten blandt Hveden, om Arbeiderne i Vingaarden og om de forskjellige Slags Sædejord. Derpaa følger Evangeliet om Jesu Daab, og saa kommer den sex Ugers lange Fastetid, som begynder med Fortællingen om, hvorledes Herren fristedes af Djævelen. Disse sex Uger skulle minde om Jesu 40 Dages Faste i Ørkenen; derfor skal ogsaa Menigheden i denne Tid især vende Sindet til Betragtningen af den Frelser, der gaar sin Lidelse imøde, og saaledes berede sig til sin store Sørgehøitid, som følger ovenpaa. Den sidste Uge i Fasten begynder med Palmesøndag; da red Herren paa det fredelige Asen ind i Jerusalem, medens hans Disciple og Folket strøede Palmegrene paa Veien og bredte sine Klæder ud for ham og sang: Hosianna, du Davids Søn! lovet være den, som kommer i Herrens Navn! Hosianna i det Høieste! Men Jesus red da til sin Død. Hele denne Uge kaldes derfor den stille Uge eller ogsaa Dimmelugen, det er den mørke Uge; da bør vi ret tænke paa den Herre Jesu Lidelse og Død, hvormed han har forløst os fra Synden og Syndens Straf, som er Døden. — Skjertorsdag er den Dag, da Herren for sidste Gang spiste Paaskelammet med sine Disciple og indstiftede den hellige Nadvere. Langfredag var hans Lidelses- og Dødsdag, men vor Forsoningsdag. Da se vi ham som det Guds Lam 82der bar al Verdens Synd og taalmodig lod sig føre til Slagterbænken, for at dø for vore Synder. Paa den Dag bliver Lidelseshistorien oplæst. Det er en Beretning, sammensat af alle fire Evangelisters Fortællinger om Jesu hele tunge Lidelse, ligefra han om Aftenen gik fra Nadverbordet ud til Gethsemane Have med sine Disciple, indtil han, efter Døden paa Korset, blev lagt i sin Grav i Klippehulen. Da synger Menigheden gjerne den gamle Sang:

Jesu, dine dybe Vunder Og din smertefulde Død Trøster migi alle Stunder Udi Livs og Sjelens Nød 1).

Så følger noen søndager, da vi hører om Jesus som 12 Aars gammelt barn i templet, om hans første mirakel, da han i Kana i Galilæa forvandlet vann til vin, om helbredelsen av en spedalsk mann og en verkbrudden mann, om Jesus i stormen på havet, samt lignelsene om klinten blant Hveden, om arbeiderne i vingården og om de forskjellige Slags Sædejord. Derpå følger evangeliet om Jesu Daab, og så kommer den seks Ugers lange fastetid, som begynner med fortellingen om, hvorledes Herren fristedes av djevelen. Disse seks uker skulle minde om Jesu 40 Dages faste i ørkenen; derfor skal også menigheten i denne tid især vende sinnet til betraktningen av den Frelser, der går sin lidelse imøte, og således berede seg til sin store sørgehøytid, som følger ovenpå. Den siste uke i fasten begynner med palmesøndag; da red Herren på det fredelige Asen inn i Jerusalem, mens hans disipler og folket strødde Palmegrene på veien og bredte sine klær ut for ham og sang: Hosianna, du Davids Søn! lovet være den, som kommer i Herrens navn! Hosianna i det Høieste! Men Jesus red da til sin død. Hele denne uke kalles derfor den stille uke eller også Dimmelugen, det er den mørke uke; da bør vi rett tenke på den Herre Jesu Lidelse og død, hvormed han har forløst oss fra synden og Syndens straff, som er døden. — Skjærtorsdag er den dag, da Herren for siste gang spiste påskelammet med sine disipler og indstiftede den hellige nattverd. Langfredag var hans Lidelses- og dødsdag, men vår forsoningsdag. Da ser vi ham som det Guds lam 82der bar all Verdens synd og tålmodig lot seg føre til slakterbenken, for å dø for våre synder. På den dag blir lidelseshistorien opplest. Det er en beretning, sammensatt av alle fire Evangelisters fortellinger om Jesu hele tunge lidelse, like fra han om Aftenen gikk fra Nadverbordet ut til Gethsemane hage med sine disipler, inntil han, etter døden på korset, ble lagt i sin grav i Klippehulen. Da synger menigheten gjerne den gamle sang:

Jesu, dine dype Vunder Og din smertefulle død Trøster megi alle stunder Udi Livs og Sjelens nød 1).