Naar Adventen eller Beredelsestiden er forbi, kommer den første af Kirkens tre store Høitider. Den regnes fra Juleaften, den 24de December, ligetil Helligtrekongersdag, den 6te Januar; ja sommesteds, især paa Landet, regnes den ligetil 13de Januar, som derfor kaldes Tyvendedag-Jul. Som Kirkefest varer den nu kun i to Dage, fordum i tre. Mange skulde der vel ikke være iblandt os, som ikke kjende Evangelierne for disse Dage. — Inderlig kjær er os denne Fest; især glæde alle fromme Børn sig meget til den. Allerede Juleaften er jo Julebordet dækket, og i mangt et Hus staar det herlige Juletræ pyntet med de bedste Gaver, som Fader og Moder kunne give sine Børn. De sige gjerne, at disse Gaver til de Smaa komme fra Jesus, som selv var et lidet og fattigt Barn i denne Tid. Sandt er det ogsaa, at alle gode Gaver komme fra ham. Men især kunne baade Smaa og Store være visse paa, at de bedste Gaver, Glæde og Fred i Hjertet, komme fra ham til alle, som han kjender for sine Venner og Disciple. — Mange herlige Julesalmer eie vi; det er ogsaa en vakker Skik, at Forældre lade sine Børn lære flere af disse udenad og lade dem læse eller synge Salmerne den hellige Juleaften eller Julemorgen. Men deiligst og opbyggeligst er det dog, naar hele Menigheden i Guds Hus synger af ganske Hjerte:
Et Barn er født i Betlehem,Thi glæder sig Jerusalem;Halleluja, Halleluja!