Denne Verdensdel bestaar af et Fastland, Ny-Holland, i Sydøst for Asia, og af en Mængde større og mindre Øer, der ligge spredte flokkevis i det indiske Hav. — Næsten hele Kysten af Ny-Holland er lav og frugtbar. Længere inde i Landet ere lave Bjerge og frugtbare Dale. I Bjergene findes Stenkul og Guld, hvorfor ogsaa mange Europæere have reist did, for at opgrave Guld. Det Indre af Landet er endnu næsten ubekjendt. Elvene ere ikke store og løbe gjennem lave Sletter, saa de brede sig ud til Indsøer, naar det regner. Den største er Svanefloden. Englænderne ere i Besiddelse af næsten hele Østkysten. De begyndte først at sende Forbrydere derhen; men siden have ogsaa 76mange andre reist derover, saa nu ere store Strækninger opdyrkede. Hovedstaden her heder Sidney, der er næsten som en europæisk By. Til Øen Van Diemens Land i Syd for Ny-Holland pleie Englænderne nu at sende sine Forbrydere. Den er skovrig og frugtbar, saa der dyrkes saa meget Korn, at Hvede sendes derfra til England. I Nord for Øen Ny-Holland er Øen Ny-Guinea. Den er endnu lidet bekjendt, fordi Øens indfødte Befolkning er saa vild, at den ikke taaler Fremmede iblandt sig. Ny-Zeeland, i Øst for Australias Fastland, er to bjergfulde Øer, adskilte ved et smalt Stræde. De beboes af saakaldte Malaier, som ere meget krigerske og meget vilde. Dog have de nu aflagt meget af sin Vildhed, siden de kom under engelsk Herredømme, og de fleste af dem have ladet sig kristne. — Australias mindre Øer ere dels høie, dels lave. De lave fremkomme derved, at Koraller, som vi siden skulle tale om, voxe op over Havets Overflade; her samler sig da Dynd, som Havet opkaster. Naar saa forskjelligt Slags Frø flyver derhen, voxer det op, og lidt efter lidt bliver Øen tør og beboelig. Paa disse Øer har man ikke fundet andre Landdyr end Svin og Rotter, men derimod en Overflødighed af Væxter, som Brødfrugttræer, Kokuspalmer og Sukkerrør, som Indbyggerne ikke forstaa at lave Sukker af, men give Børnene til at tygge paa. — Langt mod Nordøst for Ny-Holland er en Flok Øer, som heder Sandwichs-Øerne. Her ere høie Bjerge og deriblandt ogsaa Ildbjerge. Den største af Øerne har Navnet Hawaii. Disse Øers Beboere ere godmodige. Mange af dem have antaget Kristendommen og i sin Levemaade indrettet sig paa europæisk Vis. Mange ere ogsaa ivrige i at lære at læse og skrive; men de fleste holde dog mest af at ligge paa Maven og dovne sig i sine lave Hytter. I andre Henseender have de ogsaa vanskeligt for at glemme sin gamle Levemaade. Saaledes kan man nok faa se, at Damer i fuld Pynt uden videre springe i Vandet for at svømme. Sandwichs-Øerne blive besøgte af mange europæiske Skibe. — Langt i Syd for disse Øer ligge Venskabs-Øerne og Selskabs-Øerne. Her har ogsaa Kristendommen faaet Indgang. Beboerne ere godmodige og gjæstfri og holde meget af Musik og Dands.

Denne verdensdel består av et Fastland, Ny-Holland, i Sydøst for Asia, og av en mengde større og mindre øyer, der ligge spredte flokkevis i det indiske hav. — Nesten hele kysten av Ny-Holland er lav og fruktbar. Lenger inne i landet er lave Bjerge og fruktbare daler. I Bjergene finnes steinkull og gull, hvorfor også mange europeere have reist dit, for at opgrave gull. Det indre av landet er ennå nesten ubekjendt. Elvene er ikke store og løpe gjennom lave sletter, så de brede seg ut til innsjøer, når det regner. Den største er Svanefloden. Englenderne er i besittelse av nesten hele østkysten. De begynte først å sende forbrytere derhen; men siden have også 76mange andre reist derover, så nå er store strekninger oppdyrkede. Hovedstaden her heter Sidney, der er nesten som en europeisk by. Til Øen Van Diemens land i Syd for Ny-Holland pleie englenderne nå å sende sine forbrytere. Den er skogrik og fruktbar, så der dyrkes så meget korn, at hvete sendes derfra til England. I nord for Øen Ny-Holland er Øen Ny-Guinea. Den er ennå lite bekjent, fordi Øens innfødte befolkning er så vill, at den ikke tåler Fremmede iblant seg. Ny-Zeeland, i øst for Australias Fastland, er to bjergfulde øyer, adskilte ved et smalt Stræde. De beboes av såkalte Malaier, som er meget krigerske og meget ville. Dog har de nå avlagt meget av sin villhet, siden de kom under engelsk herredømme, og de fleste av dem have latt seg kristne. — Australias mindre øyer er dels høye, dels lave. De lave fremkomme derved, at koraller, som vi siden skulle tale om, vokse opp over Havets overflate; her samler seg da dynn, som havet oppkaster. Når så forskjellig Slags frø flyver derhen, vokser det opp, og litt etter litt blir Øen tør og beboelig. På disse øyer har man ikke funnet andre landdyr enn Svin og rotter, men derimot en overflødighet av vekster, som brødfrukttrær, kokospalmer og sukkerrør, som innbyggerne ikke forstå å lave sukker av, men gi barna til å tygge på. — Langt mot nordøst for Ny-Holland er en Flok øyer, som heter Sandwichs-øyene. Her er høye Bjerge og deriblant også Ildbjerge. Den største av øyene har navnet Hawaii. Disse øyers beboere er godmodige. Mange av dem have antatt kristendommen og i sin levemåte innrettet seg på europeisk Vis. Mange er også ivrige i å lære å lese og skrive; men de fleste holde dog mest av å ligge på maven og dovne seg i sine lave hytter. I andre henseender har de også vanskelig for å glemme sin gamle levemåte. Således kan man nok få se, at damer i full pynt uten videre springe i vannet for å svømme. Sandwichs-øyene bli besøkte av mange europeiske skip. — Langt i Syd for disse øyer ligge Venskabs-øyene og Selskabs-øyene. Her har også kristendommen fått inngang. Beboerne er godmodige og gjestfri og holde meget av musikk og dans.