Den Verdensdel, I nu skal høre lidt om, er Afrika, der i Øst hænger sammen med Asia ved Jordtangen Suez og forøvrigt er omgivet af det indiske Hav, Atlanterhavet og Middelhavet. Denne Jorddel er mindre end Asia, men meget større end Europa. Det første Land, som man her betræder, naar man kommer østenfra over Suez, er Ægypten, som I vist allerede kjende af Bibelhistorien. Det er et meget lavt Land, især den Del af samme, som ligger mod Nord nærmest Middelhavet. Langt i Syd for Ægypten er der nogle høie Bjerge, som kaldes de abyssiniske Alper. Her udspringer en Elv, som heder Nilen; den rinder mod Nord gjennem Nubien og falder i Ægypten ud i Middelhavet. Hvert Aar i Juli og August, naar Sneen tør op 72paa hine Bjerge, stiger Nilen over sine Bredder til stor Velsignelse for Ægypten; thi det Dynd, som Vandet fører med sig og lægger tilbage, naar det falder ud igjen, gjør Jordbunden overmaade frugtbar. Derfor avles her en Mængde Bomuld og Hvede, hvoraf noget ogsaa udføres. Landets Frembringelser af Stenriget er især Alabast og Marmor. Ægyptens største By og Hovedstad er Kairo ved Nilen. Alexandria ved Middelhavet er den By, som driver den største Handel med Europa; derfor bo her mange rige europæiske Kjøbmænd. — Strækningen i Vest for Ægypten langs med hele Middelhavet kaldes Barbariet; det indbefatter den nordlige Hældning af Atlasbjergene og en smal Kystrand. Jordbunden er meget frugtbar og bærer Korn og Sydfrugter. Omtrent i Midten af dette Strøg ligger Landskabet Algier, som tilhører Franskmændene. — I Syd for Atlasbjergene ligger Ørkenen Sahara. Den er omtrent saa stor som halve Europa og strækker sig fra Ægypten til Atlanterhavet i en Længde af 700 Mile og er over 170 Mile bred. I Saharas nordlige Strøg bedække tildels tykke Saltskorper Jordbunden. Tillige findes hist og her grønne Sletter, som kaldes Oaser, hvor der findes Vand. De større af disse Oaser ere beboede og opdyrkede; her finder man Palmetræer, Kornagre og Landsbyer, hvis Indbyggere ogsaa beskjeftige sig med Jagt, Fædrift og Handel. Paa de ubeboede Oaser græsse store Flokke af Kameler. Oaserne tjene ogsaa de reisende Handelsselskaber, der paa sine Kameler fare igjennem Ørkenen, til Hvilesteder, hvor de forsyne sig med Vand. Udsættes et saadant Reiseselskab for Ørkenens farlige Vinde, sætte som oftest baade Folk og Dyr Livet til. Landene i Syd for Sahara i det Indre af Mellem- og Sydafrika, kjender man endnu meget lidet til, fordi det er saa vanskeligt at reise der for Varmens Skyld og for de vilde Mennesker og Dyr. De fleste, som have prøvet derpaa, ere enten døde i Ørkenen eller ere blevne dræbte af Indbyggerne. Paa Vestsiden langs Atlanterhavet ligge Landene Senegambien og øvre og nedre Guinea. En stor Havbugt, som har samme Navn, gaar ind her. Saavel øvre som nedre Guinea er egentlig Hældningen af en Række Bjerge, som stryge langs Atlanterhavet dels i nærmere og dels i fjernere Afstand fra samme. I disse Lande forekomme forskjellige Slags Palmetræer, af hvis Frugt Beboerne faa en Olje, som nyttes paa samme Maade som Smøret hos os. Guineas indfødte Befolkning er de sorte Mennesker, som kaldes Negre. Indtil den senere Tid er mange hundrede Tusinder af disse stakkers Mennesker blevne solgte som Fæ over til Amerika, hvor de bruges enten som Lastdyr eller til at arbeide i Sukker- og Bomuldshaverne. Denne Handel er nu forbudt, men drives dog i Smug. Engelske Krigsskibe opkapre undertiden saadanne Slaveskibe, befri de Negre, de finde paa samme, og lade dem bosætte sig i Sierra Leone, et Stykke Land, som Englænderne eie i øvre Guinea. Et saadant Fristed for frigivne Negre fra Nordamerika har ogsaa et amerikansk Missionsselskab anlagt 73der; det heder Liberia. — Negrene ere i Almindelighed meget raa og uvidende; men i det Indre af øvre Guinea bor en Stamme, som staar langt over de andre i Dannelse. De dyrke sin Jord med megen Flid og Omhu, have dygtige Smede iblandt sig og væve Bomulds- og Silketøier, der ikke alene udmærke sig ved sin Godhed, men især ved sine smukke Farver. — Som vi kan se paa Verdenskartet, spidser Afrika af mod Syd, og paa denne Spids ligger Kaplandet, som er engelsk Eiendom. Det er et Bjergland, men ogsaa frugtbart, saa der avles baade Hvede og Vin til Udførsel. Her drives ogsaa en betydelig Faareavl, som forsyner de engelske Klædefabriker med Uld. Landets eneste By er Kapstaden, der ligger ved det gode Haabs Forbjerg. En Mængde Skibe, som ere paa Reisen enten til eller fra Ostindien, løbe ind her, for at indtage Vand og andre Forfriskningsmidler. Jevnsides med Kaplandet ligger paa Østsiden Natalkolonien, som ogsaa tilhører Englænderne, og i Nord for samme er Zululandet. — Førend vi nu forlade Afrika, vil vi af Øer mærke os Madeira, hvorfra vi faa den bekjendte Madeiravin, og St. Helena, begge i Atlanterhavet, samt Madagaskar i det indiske Hav. Den er en af Jordens største Øer og udgjør et eneste Kongerige.

94. Amerika er den Verdensdel, som I nu skal høre et og andet om. Den ligger i Vest for Europa og Afrika paa den anden Side af Atlanterhavet, er lidt mindre end Asia, men meget større end vor Verdensdel. Omtrent ved Midten af Amerika gaar fra Atlanterhavet en Bugt ind mod Vest, som kaldes Antillerhavet. Dette Hav deler Verdensdelen i to Dele: Nordamerika og Sydamerika, hvilke hænge sammen ved Jordtangen Panama, som kun er 6 Mil bred. Sydenden af Amerika gaar endnu spidsere ud i Havet end Afrika. Her begynder en Bjergkjede, som gaar langs Vestkysten gjennem den hele Verdensdel til dens nordvestlige Hjørne; den heder Andesbjergene og er 2000 Mile lang. I Sydamerika er denne Bjergkjede høiest og danner nogle Høilande, som jeg vil beskrive lidt nærmere. Det Sydligste af disse Lande er Chili. Det er et smalt Kystland, 300 Mile langt, paa Vestsiden af Bjergkjeden langs med det stille Hav. Landet er rigt paa Metaller, især Sølv, hvoraf der udvindes en betydelig Mængde hvert Aar. Dernæst er Agerbruget Befolkningens vigtigste Næringsvei og Hvede det vigtigste Brødkorn. Ligeover for Chili paa Østsiden af Andesbjergene ligger en stor Slette, som man kalder Pampas, og i Syd for denne Landet Patagonien. Pampas er bevoxet med høit Græs. Store Flokke af vilde Heste og vildt Kvæg finde her rigelig Næring, og der er en saadan Overflødighed af Kjød, at man til ferskt Kjød spiser tørret Kjød istedetfor Brød. Igjennem denne Slette løber La-Plata Elven, som falder i Atlanterhavet. Nordøst for La-Plata Elvens Slette have vi Keiserdømmet Brasilien. Det er et stort Land; men Menneskernes Antal er meget lidet. 74Det Sydøstlige er bjergfuldt, det Nordlige derimod en stor Slette, hvorigjennem Jordens største Elv, Amazonfloden, rinder. Paa begge Sider af denne Elv er der uhyre store Skove, hvor Træer og Buskvæxter staa saa tætte sammen, at det er umuligt at komme frem. De ere kun Opholdssted for allehaande vilde Dyr. I Brasiliens beboede Strøg avles Sukker, Bomuld, Kaffe, Ris og Tobak. Keiserdømmets Hovedstad er Rio Janeiro med god Havn. I Vest for Brasilien ligge Sydamerikas høieste Lande Bolivia og Peru, der begge ere rige paa Guld og Sølv. Fra Peru ere Poteterne først komne, som nu ere et saa vigtigt Fødemiddel for mangfoldige Landes Beboere. Sydamerikas nordligste Strøg kaldes med et Navn Kolumbia, hvoraf det Vestlige er opfyldt med Bjerge, men det Østlige danner en Slette, hvorigjennem Elven Orinoko løber i Atlanterhavet. Naar der falder meget Regn, saa staar denne Slette under Vand, og Folkene der maa da bo oppe i Træerne. Bagefter voxer Græsset saa høit som Mennesker, og nu vrimler her af vilde Dyr i Tusindvis; men snart bliver Heden saa stærk, at Vandet tørres bort, og Græsset visner; da er Dyrene nærved at omkomme, og Slanger og Krokodiller ligge i Dvale i det størknede Dynd, til den Tid kommer, at det begynder at regne igjen. I Kolumbias Bjerge findes blandt andre Metaller ogsaa Platina. Af Væxter trives Bomuldsbusken her fortræffeligt.

Vi befinde os nu saa langt nord som ved Panamaeidet og gaa herfra over til Nordamerika. Det første Land, som vi her komme til, er Mellemamerika, og det nordenfor er Mexiko. Begge disse Lande ere meget lige, dog med den Forskjel, at Bjergene ere høiere i det sidste, ligesom der ogsaa ere mange Ildbjerge. Begge Lande ere meget udsatte for Jordskjelv; derfor bygger man i Mellemamerika Husene meget lave, for at de ikke saa let skulle styrte sammen. Bjergene ere rige paa Guld og Sølv, og af Væxter findes her mange Slags. I Øst og Nord for Mexiko have vi de saakaldte forenede Stater, der ere 34 i Tallet og tilsammen næsten saa store som hele Europa. Det Vestlige af denne Strækning er bjergfuld og ufrugtbar, men rig paa Guld, især i Kalifornien. Det Midterste derimod bestaar af store Sletter, hvorigjennem Elven Mississippi rinder og udmunder i den Del af Antillerhavet, som kaldes den mexikanske Bugt. Sletterne paa Vestsiden af denne Elv ere bevoxede med Græs, paa Østsiden med Skov, hvor Træerne staa saa tætte, at man ikke kan trænge sig frem mellem dem. Skovene vrimle af Vildt, og paa Græssletterne opholde sig store Flokke af vilde Heste, Oxer og Bøfler. Den østlige Del af de forenede Stater ligetil Atlanterhavet er ogsaa frugtbar og godt dyrket. I de nordlige Stater er Hvede og Mais de vigtigste Kornsorter; i de sydlige dyrker man derimod mest Bomuld, Tobak og Ris. De forenede Staters største By er Ny-York ved Atlanterhavet. Den har mange Fabriker og Handel med alle Verdensdele. Ingen Time af Dagen 75hengaar her, uden at 20—30 Dampskibe komme og afgaa. Her lande ogsaa mange af vore Landsmænd, som vil søge sig et nyt Hjem i denne Verdensdel. Af andre Byer skal vi kun mærke os Washington, der er Hovedstaden, og Ny-Orleans (Orlins) ved Udløbet af Mississippi. Den er en rig Handelsstad, og Halvparten af dens Befolkning er Slaver. — Paa Nordgrændsen af de forenede Stater ligge fem Indsøer, hvoraf den største heder Øvresø, og den mindste, Ontariosø, er over 10 Gange større end Mjøsen, den største Indsø hos os. I Elven, som falder i Ontariosø, er Verdens vandrigeste Fos, Niagara, der er omtrent 150 Fod høi og 3,000 Fod bred. Afløbet for disse fem Indsøer, der kaldes de kanadiske Indsøer, er Lorenzelven, der falder i en Bugt af Atlanterhavet, som har samme Navn. — I Nord herfor strækker sig fra Atlanterhavet til det stille Hav, og fra de forenede Stater til Nordishavet de britiske Besiddelser, hvoraf de østlige langs med hine Indsøer have frugtbar Jordbund, saa Agerbruget her ved Siden af Skovdriften er den vigtigste Næringsvei. De øvrige uhyre Strækninger af de engelske Besiddelser ere meget ufrugtbare og beboes især af Indianere, Amerikas oprindelige Beboere, som ernære sig ved Jagt og Fiskeri. Oppe ved Nordishavet bor ogsaa et andet Folkefærd, som kaldes Eskimoer. Den Fordel, Englænderne har af disse Egne, er, at de tilbytte sig af Beboerne en Mængde Pelsværksvarer1). Det samme gjøre ogsaa Russerne i sine Besiddelser, der udgjøre det nordvestlige Hjørne af Nordamerika. — I Nordøst for de engelske Besiddelser ligger paa den anden Side af Baffinsbugten det kolde og ufrugtbare Grønland, hvor Danmark har nogle Besiddelser. Befolkningen er for det meste Eskimoer. — I Antillerhavet ligger en Mængde større og mindre Øer, som tilsammen kaldes Vestindien. De største af dem hede Kuba, Haiti, Jamaika og Portoriko. De ere bjergfulde og frugtbare, men ofte udsatte for frygtelige Storme. Her voxer Sukkerrøret, Ris, Kaffe, Tobak og Bomuld. England, Spanien, Frankrige, Danmark, Sverige og Holland have her Besiddelser.

Den verdensdel, dere nå skal høre litt om, er Afrika, der i øst henger sammen med Asia ved Jordtangen Suez og forøvrig er omgivet av det indiske hav, Atlanterhavet og Middelhavet. Denne Jorddel er mindre enn Asia, men meget større enn Europa. Det første land, som man her betreder, når man kommer østenfra over Suez, er Ægypten, som dere vist allerede kjenne av bibelhistorien. Det er et meget lavt land, især den del av samme, som ligger mot nord nærmest Middelhavet. Langt i Syd for Ægypten er der noen høye Bjerge, som kalles de abyssiniske alper. Her udspringer en elv, som heter Nilen; den rinner mot nord gjennom Nubien og faller i Ægypten ut i Middelhavet. Hvert år i juli og August, når Sneen tør opp 72på hine Bjerge, stiger Nilen over sine bredder til stor velsignelse for Ægypten; thi det dynn, som vannet fører med seg og legger tilbake, når det faller ut igjen, gjør jordbunnen overmåte fruktbar. Derfor avles her en mengde bomull og hvete, hvorav noe også utføres. Landets Frembringelser av steinriket er især alabast og marmor. Ægyptens største by og hovedstad er Kairo ved Nilen. Alexandria ved Middelhavet er den by, som driver den største handel med Europa; derfor bo her mange rike europeiske kjøpmenn. — Strekningen i vest for Ægypten langs med hele Middelhavet kalles barbariet; det innbefatter den nordlige helning av Atlasbjergene og en smal Kystrand. Jordbunnen er meget fruktbar og bærer korn og sydfrukter. Omtrent i midten av dette strøk ligger landskapet Algier, som tilhører franskmennene. — I Syd for Atlasbjergene ligger ørkenen Sahara. Den er omtrent så stor som halve Europa og strekker seg fra Ægypten til Atlanterhavet i en lengde av 700 mil og er over 170 mil bred. I Saharas nordlige strøk bedekke tildels tykke Saltskorper jordbunnen. Tillike finnes hist og her grønne sletter, som kalles oaser, hvor der finnes vann. De større av disse oaser er bebodde og oppdyrkede; her finner man palmetrær, kornåkre og landsbyer, hvis innbyggere også beskjeftige seg med jakt, fedrift og handel. På de ubebodde oaser gresse store Flokke av kameler. Oasene tjene også de reisende handelsselskaper, der på sine kameler fare igjennom ørkenen, til hvilesteder, hvor de forsyner seg med vann. Utsettes et sådant reiseselskap for Ørkenens farlige vinder, sette som oftest både folk og dyr livet til. Landene i Syd for Sahara i det indre av Mellem- og Sydafrika, kjenner man ennå meget lite til, fordi det er så vanskelig å reise der for Varmens skyld og for de ville mennesker og dyr. De fleste, som har prøvet derpå, er enten døde i ørkenen eller er blitt drepte av innbyggerne. På vestsiden langs Atlanterhavet ligge landene Senegambien og øvre og nedre Guinea. En stor havbukt, som har samme navn, går inn her. Såvel øvre som nedre Guinea er egentlig helningen av en rekke Bjerge, som stryke langs Atlanterhavet dels i nærmere og dels i fjernere avstand fra samme. I disse land forekomme forskjellige Slags palmetrær, av hvis frukt beboerne få en olje, som nyttes på samme måte som smøret hos oss. Guineas innfødte befolkning er de sorte mennesker, som kalles negre. Inntil den senere tid er mange hundre Tusinder av disse stakkers mennesker blitt solgte som fe over til Amerika, hvor de brukes enten som Lastdyr eller til å arbeide i Sukker- og bomullshagene. Denne handel er nå forbudt, men drives dog i smug. Engelske krigsskip opkapre undertiden sådanne slaveskip, befri de negre, de finner på samme, og lade dem bosette seg i Sierra Leone, et stykke land, som englenderne eie i øvre Guinea. Et sådant fristed for frigivne negre fra Nordamerika har også et amerikansk misjonsselskap anlagt 73der; det heter Liberia. — Negrene er i alminnelighet meget rå og uvitende; men i det indre av øvre Guinea bor en stamme, som står langt over de andre i dannelse. De dyrker sin jord med mye flid og omhu, have dyktige Smede iblant seg og veve Bomulds- og silketøyer, der ikke alene utmerke seg ved sin godhet, men især ved sine smukke farger. — Som vi kan se på verdenskartet, spisser Afrika av mot Syd, og på denne spiss ligger Kaplandet, som er engelsk eiendom. Det er et Bjergland, men også fruktbart, så der avles både hvete og vin til utførsel. Her drives også en betydelig fåreavl, som forsyner de engelske Klædefabriker med ull. Landets eneste by er Kapstaden, der ligger ved det gode Haabs Forbjerg. En mengde skip, som er på reisen enten til eller fra Ostindien, løpe inn her, for å innta vann og andre Forfriskningsmidler. Jevnsides med Kaplandet ligger på østsiden Natalkolonien, som også tilhører englenderne, og i nord for samme er Zululandet. — Før vi nå forlate Afrika, vil vi av øyer merke oss Madeira, hvorfra vi få den bekjente madeiravin, og St. Helena, begge i Atlanterhavet, samt Madagaskar i det indiske hav. Den er en av Jordens største øyer og utgjør et eneste kongerike.

94. Amerika er den verdensdel, som dere nå skal høre et og annet om. Den ligger i vest for Europa og Afrika på den annen side av Atlanterhavet, er litt mindre enn Asia, men meget større enn vår verdensdel. Omtrent ved midten av Amerika går fra Atlanterhavet en bukt inn mot vest, som kalles Antillerhavet. Dette hav deler verdensdelen i to dele: Nordamerika og Sydamerika, hvilke henge sammen ved Jordtangen Panama, som kun er 6 mil bred. Sydenden av Amerika går enda spissere ut i havet enn Afrika. Her begynner en Bjergkjede, som går langs vestkysten gjennom den hele verdensdel til dens nordvestlige hjørne; den heter Andesbjergene og er 2000 mil lang. I Sydamerika er denne Bjergkjede høyest og danner noen høyland, som jeg vil beskrive litt nærmere. Det Sydligste av disse land er Chili. Det er et smalt Kystland, 300 mil langt, på vestsiden av Bjergkjeden langs med det stille hav. Landet er rikt på metaller, især sølv, hvorav der utvinnes en betydelig mengde hvert år. Dernest er åkerbruket Befolkningens viktigste næringsvei og hvete det viktigste brødkorn. Like over for Chili på østsiden av Andesbjergene ligger en stor Slette, som man kaller Pampas, og i Syd for denne landet Patagonien. Pampas er bevokst med høyt gress. Store Flokke av ville hester og vilt kveg finne her rikelig næring, og der er en sådan overflødighet av kjøtt, at man til ferskt kjøtt spiser tørret kjøtt i stedet for brød. Igjennom denne Slette løper La-Plata Elven, som faller i Atlanterhavet. Nordøst for La-Plata Elvens Slette har vi keiserdømmet Brasilien. Det er et stort land; men menneskenes antall er meget lite. 74Det Sydøstlige er bjergfuldt, det Nordlige derimot en stor Slette, hvorigjennom Jordens største elv, Amazonfloden, rinner. På begge sider av denne elv er der uhyre store skoger, hvor trær og buskvekster stå så tette sammen, at det er umulig å komme frem. De er kun oppholdssted for allehånde ville dyr. I Brasiliens bebodde strøk avles sukker, bomull, kaffe, ris og tobakk. Keiserdømmets hovedstad er Rio Janeiro med god havn. I vest for Brasilien ligge Sydamerikas høyeste land Bolivia og Peru, der begge er rike på gull og sølv. Fra Peru er potetene først kommet, som nå er et så viktig Fødemiddel for mangfoldige Landes beboere. Sydamerikas nordligste strøk kalles med et navn Kolumbia, hvorav det Vestlige er oppfylt med Bjerge, men det Østlige danner en Slette, hvorigjennom elven Orinoko løper i Atlanterhavet. Når der faller meget Regn, så står denne Slette under vann, og folkene der må da bo oppe i trærne. Bakefter vokser gresset så høyt som mennesker, og nå vrimler her av ville dyr i Tusindvis; men snart blir Heden så sterk, at vannet tørres bort, og gresset visner; da er dyrene nærved å omkomme, og slanger og krokodiller ligge i dvale i det størknede dynn, til den tid kommer, at det begynner å regne igjen. I Kolumbias Bjerge finnes blant andre metaller også platina. Av Væxter trives bomullsbusken her fortreffelig.

Vi befinner oss nå så langt nord som ved Panamaeidet og gå herfra over til Nordamerika. Det første land, som vi her komme til, er Mellemamerika, og det nordenfor er Mexiko. Begge disse land er meget lige, dog med den forskjell, at Bjergene er høyere i det siste, likesom der også er mange Ildbjerge. Begge land er meget utsatte for jordskjelv; derfor bygger man i Mellemamerika husene meget lave, for at de ikke så lett skulle styrte sammen. Bjergene er rike på gull og sølv, og av vekster finnes her mange Slags. I øst og nord for Mexiko har vi de såkalte forenede stater, der er 34 i tallet og tilsammen nesten så store som hele Europa. Det Vestlige av denne strekning er bjergfuld og ufruktbar, men rik på gull, især i Kalifornien. Det Midterste derimot består av store sletter, hvorigjennom elven Mississippi rinner og udmunder i den del av Antillerhavet, som kalles den meksikanske bukt. Slettene på vestsiden av denne elv er bevokste med gress, på østsiden med skog, hvor trærne stå så tette, at man ikke kan trenge seg frem mellom dem. Skogene vrimle av vilt, og på gresslettene oppholde seg store Flokke av ville hester, okser og bøfler. Den østlige del av de forenede stater ligetil Atlanterhavet er også fruktbar og godt dyrket. I de nordlige stater er hvete og mais de viktigste kornsorter; i de sydlige dyrker man derimot mest bomull, tobakk og ris. De forenede Staters største by er Ny-York ved Atlanterhavet. Den har mange fabrikker og handel med alle verdensdeler. Ingen time av dagen 75hengaar her, uten at 20—30 dampskip komme og avgå. Her lande også mange av våre landsmenn, som vil søke seg et nytt hjem i denne verdensdel. Av andre Byer skal vi kun merke oss Washington, der er hovedstaden, og Ny-Orleans (Orlins) ved utløpet av Mississippi. Den er en rik Handelsstad, og halvparten av dens befolkning er slaver. — På nordgrensen av de forenede stater ligge fem innsjøer, hvorav den største heter Øvresø, og den minste, Ontariosø, er over 10 ganger større enn Mjøsen, den største innsjø hos oss. I elven, som faller i Ontariosø, er Verdens vannrikeste foss, Niagara, der er omtrent 150 fot høy og 3,000 fot bred. Avløpet for disse fem innsjøer, der kalles de kanadiske innsjøer, er Lorenzelven, der faller i en bukt av Atlanterhavet, som har samme navn. — I nord herfor strekker seg fra Atlanterhavet til det stille hav, og fra de forenede stater til Nordishavet de britiske besittelser, hvorav de østlige langs med hine innsjøer have fruktbar jordbunn, så åkerbruket her ved siden av skogdriften er den viktigste næringsvei. De øvrige uhyre strekninger av de engelske besittelser er meget ufruktbare og beboes især av indianere, Amerikas opprinnelige beboere, som ernære seg ved jakt og Fiskeri. Oppe ved Nordishavet bor også et annet folkeferd, som kalles eskimoer. Den fordel, englenderne har av disse Egne, er, at de tilbytte seg av beboerne en mengde pelsverksvarer1). Det samme gjøre også russerne i sine besittelser, der utgjøre det nordvestlige hjørne av Nordamerika. — I nordøst for de engelske besittelser ligger på den annen side av Baffinsbugten det kalde og ufruktbare Grønland, hvor Danmark har noen besittelser. Befolkningen er for det meste eskimoer. — I Antillerhavet ligger en mengde større og mindre øyer, som tilsammen kalles Vestindien. De største av dem hede Kuba, Haiti, Jamaika og Portoriko. De er bjergfulde og fruktbare, men ofte utsatte for fryktelige Storme. Her vokser sukkerrøret, ris, kaffe, tobakk og bomull. England, Spanien, Frankrige, Danmark, Sverige og Holland have her besittelser.