Lad os da først gjøre en Tur til vor nærmeste Nabo paa den østlige Side af Kjølen. Du vil her finde et Land 59noget større end Norge. Det gaar ikke saa langt mod Nord som dette; men derimod strækker det sig 40 Mil længere mod Syd. Landets Navn har du maaske allerede gjettet dig til; det heder Sverige og begrændses i Nord af Norge og russisk Finland; i Øst og Syd omgives det af Østersøen, i Vest af Øresund, Kattegat, Nordsøen og Norge; her staar Kjølen som Grændsesten og Mærke mellem de to Lande.
Sverige er ligesom Norge et Bjergland; dog ere Fjeldene ikke saa mange og høie som hos os. I Egnene nærmest Kjølen er det mest fjeldlændt; langs med Østersøen og i det sydlige Sverige er det derimod meget fladt og lavt.
Den nordlige Del af Sverige kaldes Norrland og udgjør omtrent Halvparten af hele Riget. Her findes store Skove, og paa de mange og lange Elve, som strømme i denne Landsdel, bringes en hel Del Tømmer ned til Østersøen til Udskibning. Norrland har ogsaa ypperlige Græsgange, som fremmer Fædriften. Agerbrug drives ogsaa; men, da Veiret ikke er saa mildt som længere mod Syd, saa er Byg det eneste Slags Korn, som voxer her.
Den Del af Sverige, som ligger nærmest i Syd for Norrland, kaldes Svealand og udgjør Rigets mellemste Del. Denne Landsdel gjennemstrømmes ogsaa af endel Elve, hvoraf vi her ville nævne Dalelven, der gaar i sydøstlig Retning gjennem Dalarne ud i Østersøen. Ikke langt fra dens Munding ligger Byen Gefle, der har en betydelig Udførsel af Trælast. Herfra gaar en Jernbane lige i Vest til Bergværksstaden Falun; her er Sveriges vigtigste Kobberværk. I den sydlige Del af Svealand ligger i Retning mod Østersøen den smukke Indsø Mælaren, som skal have ikke mindre end omtrent 12000 Øer og Holme. Ved dens Bredder ligge mange kornrige Egne, som forsyne baade sig selv og Bygderne i det nordlige Sverige med det nødvendige Korn. I Bygderne nordfor Mælaren gives der ogsaa en hel Del Jernværker, hvor der aarlig tilvirkes mange Gange mere Jern end her i Norge. En ikke liden Del af dette Jern forarbeides af Svenskerne selv, dels ved Haandværk og Husflid, dels i Fabriker til mange nyttige Ting. — Ved Mælarens Udløb i Østersøen ligger Rigets Hovedstad Stockholm; den har en livlig Handel, er Sveriges folkerigste By, og i dens Omegn ligge flere kongelige Slotte. Ved Fyrisaaens Udløb i en lang smal Vig af Mælaren ligger Upsala, som har det ældste Universitet i de tre nordiske Riger. — Den vestlige Del af Svealand gjennemstrømmes af Klaraelven, der kommer fra Fæmundsø her i Norge og falder ved Byen Karlstad ud i Venern, Sveriges største Indsø og en af de næststørste Søer i Europa. Kun den nordlige Del af denne Indsø ligger i Svealand, det øvrige af den i det saakaldte Gøtaland, som udgjør den sydlige Del af Sverige. Foruden Venern maa vi ogsaa mærke os en betydelig Indsø i det østlige Gøtaland, nemlig Vettern, der har sit Udløb gjennem Motalastrømmen. Denne Elv er ved Kunst gjort seilbar. Ligeledes har man gravet en Kanal 60mellem Vettern og Venern. Fra denne Indsø løber Gøtaelv i Syd og falder ud i Kattegat. Ogsaa her har man dels efter Elven, dels ved Siden af samme bygget en Kanal, som kaldes Trollhætta-kanalen. Saaledes kan man nu paa denne Kanal, Venern, Gøtakanalen, Vettern og Motalastrømmen seile tvers gjennem det sydlige Sverige fra Kattegat til Østersøen. Her i Gøtaland er Sveriges bedste Kornbygder; de afgive en ikke ubetydelig Mængde Korn til Udførsel, og denne er størst i Byen Malmø ved Øresund. Af andre Byer i denne Landsdel ville vi her kun mærke os to, nemlig Gøteborg og Norrkøping. Den første ligger ved Udløbet af Gøtaelven og har betydelig Udførsel af Trælast og Jern. Den anden ligger ved Motalastrømmens Udmunding i Østersøen og er Sveriges vigtigste Fabrikstad i Klæde, Bomuld og Papir. I mange Bygdelag, fornemmelig i Vestgøtaland, tilvirkes ogsaa en hel Mængde Bomuldstøier paa hver Bondegaard, hvor Mandfolk i Vintertiden sidde ligesaa flittig i Væven som Kvindfolk. Disse Tøier opkjøbes af saakaldte Handelssvensker, der fornemmelig reise omkring her i Norge og sælge dem igjen.