Undertiden forstaa vi ved Ordet Verden kun den Jord, som vi bo paa. Den er ogsaa for os ganske vist den vigtigste af alle baade større og mindre Verdenslegemer. Kunde vi paa en Gang overse den hele Jord, saa skulde vi finde, at den er rund som en Kugle og ikke flad som en Bagstehelle, som mange maaske endnu tænke. At den ser flad ud for os, kommer deraf, at vi paa engang blot kunne se udover et meget 58lidet Stykke af dens Overflade. Rigtig rund er den dog ikke, men lidt fladtrykt paa to Steder, ret i Nord og ret i Syd. Disse kaldes Jordens Poler, det ene Nordpolen, det andet Sydpolen. Jordens Overflade bestaar af Land og Vand. Vandet indtager næsten tre Fjerdedele af Overfladen, og Landet altsaa vel en Fjerdedel. For at kunne faa se Jordens Skikkelse og hele Overfladen paa en Gang, har man tegnet dens Land og Vand paa en Kugle, som da kaldes en Globus. Dersom man skjærer denne midt igjennem fra Nordpolen til Sydpolen, faar man to Halvkugler, den østlige og den vestlige. Disse Halvkugler kan man ogsaa tegne paa fladt Papir, og da faar man et Planiglobium eller et Verdenskart. Et saadant Kart findes i enhver vel indrettet Skole, og paa dette vil Læreren vise dig de store Strækninger af Land og Vand, som du nu skal faa høre om1).

De store sammenhængende Landstrækninger paa Jorden kaldes Fastland; de mindre Landstrækninger, som paa en Side hænge sammen med Fastlandet og forresten ere omgivne af Vand, kaldes Halvøer; men de, som rundtom ere omflydte af Vand, kaldes Øer. Det største Fastland ligger paa den østlige Halvkugle og kaldes den gamle Verden. Dette store Fastland indbefatter de tre Jorddele: Europa, som i Øst hænger sammen med Asia, der igjen i Sydvest forbindes med Afrika ved Eidet Suez. Det kaldes den gamle Verden, fordi det for en stor Del allerede var kjendt af Verdens gamle Folkeslag. Vi have endnu to Jorddele, nemlig Amerika paa den vestlige Halvkugle og Australia eller Nyholland, som ligger paa den østlige Halvkugle. Amerika og Australia, som ikke kjendtes af Verdens gamle Folkeslag, kaldes den nye Verden.

De store sammenhængende Strækninger af Vand, som omgive alle Fastlande og Øer, kaldes Oceanet eller det store Verdenshav. Dette deles i følgende fem Hoveddele: 1) Nordishavet, nordom Europa, Asia og Amerika. 2) Atlanterhavet, mellem Amerika i Vest og Europa og Afrika i Øst. 3) Det indiske Hav, mellem Afrika i Vest, Asia i Nord og Australia i Øst. 4) Det stille Hav, som ogsaa kaldes Sydhavet eller det store Ocean, mellem Amerika i Øst og Asia og Australia i Vest. 5) Sydishavet omkring Sydpolen. Naar du ser lidt nøiere paa Verdenskartet, vil du finde, at de største Strækninger af Fastlandet ligge omkring Nordpolen, strække sig sydover og sprike ud i flere mindre og større Halvøer og Spidser, saasom: Sydamerika, Sydafrika, Forindien og Bagindien. De større Jorddele, som vi ovenfor nævnte, ere delte i forskjellige mindre Dele, som vi kalde Lande eller Stater, og, for at vi kan lære at kjende de vigtigste af disse, ville vi nu fortælle lidt nærmere om hver enkelt Jorddel.

Undertiden forstår vi ved ordet verden kun den jord, som vi bor på. Den er også for oss ganske vist den viktigste av alle båter større og mindre Verdenslegemer. Kunne vi på en gang overse den hele jord, så skulle vi finne, at den er rund som en kule og ikke flat som en bakstehelle, som mange maaske ennå tenke. At den ser flat ut for oss, kommer derav, at vi på engang blot kunne se utover et meget 58lite stykke av dens overflate. Riktig rund er den dog ikke, men litt flattrykt på to steder, rett i nord og rett i Syd. Disse kalles Jordens poler, det ene Nordpolen, det andre Sydpolen. Jordens overflate består av land og vann. Vannet inntar nesten tre fjerdedeler av overflaten, og landet altså vel en fjerdedel. For å kunne få se Jordens skikkelse og hele overflaten på en gang, har man tegnet dens land og vann på en kule, som da kalles en Globus. Dersom man skjærer denne midt igjennom fra Nordpolen til Sydpolen, får man to halvkuler, den østlige og den vestlige. Disse halvkuler kan man også tegne på flatt papir, og da får man et Planiglobium eller et verdenskart. Et sådant Kart finnes i enhver vel innrettet skole, og på dette vil læreren vise deg de store strekninger av land og vann, som du nå skal få høre om1).

De store sammenhengende Landstrækninger på jorden kalles Fastland; de mindre Landstrækninger, som på en side henge sammen med fastlandet og forresten er omgitte av vann, kalles halvøyer; men de, som rundt om er omflydte av vann, kalles øyer. Det største Fastland ligger på den østlige halvkule og kalles den gamle verden. Dette store Fastland innbefatter de tre jorddeler: Europa, som i øst henger sammen med Asia, der igjen i Sydvest forbindes med Afrika ved Eidet Suez. Det kalles den gamle verden, fordi det for en stor del allerede var kjent av Verdens gamle folkeslag. Vi har ennå to jorddeler, nemlig Amerika på den vestlige halvkule og Australia eller Nyholland, som ligger på den østlige halvkule. Amerika og Australia, som ikke kjentes av Verdens gamle folkeslag, kalles den nye verden.

De store sammenhengende strekninger av vann, som omgive alle Fastlande og øyer, kalles oseanet eller det store verdenshav. Dette deles i følgende fem hoveddeler: 1) Nordishavet, nordom Europa, Asia og Amerika. 2) Atlanterhavet, mellom Amerika i vest og Europa og Afrika i øst. 3) Det indiske hav, mellom Afrika i vest, Asia i nord og Australia i øst. 4) Det stille hav, som også kalles Sydhavet eller det store osean, mellom Amerika i øst og Asia og Australia i vest. 5) Sydishavet omkring Sydpolen. Når du ser litt nøyere på verdenskartet, vil du finne, at de største strekninger av fastlandet ligge omkring Nordpolen, strekke seg sydover og sprike ut i flere mindre og større halvøyer og spisser, saasom: Sydamerika, Sydafrika, Forindien og Bagindien. De større jorddeler, som vi ovenfor nevnte, er delte i forskjellige mindre dele, som vi kaller land eller stater, og, for at vi kan lære å kjenne de viktigste av disse, ville vi nå fortelle litt nærmere om hver enkelt Jorddel.