Vi skulle nu nævne den største og fedeste af vore Husfugle, nemlig Gaasen. Man siger nok, at Gaasen er et dumt Dyr; men man burde ogsaa sige, at den er et nyttigt Dyr. Saalænge den lever, gjør den ikke stort Andet end at skrige og æde; men desto nyttigere er den, naar den er slagtet. Dens Kjød smager ypperligt; det velsmagende Gaasefedt eller Smult bruges istedetfor Smør; til vore Sengklæder giver den os baade Fjer og Dun, og af Vingerne faa vi Skrivepenne. Gaasen er meget større end Anden; men den vralter ligesom denne, fordi den har Svømmefødder og kan bedre komme afsted paa Vandet end paa Landet. Dens Fødder og Neb ere af en rødlig Farve, Fjerene graa eller hvide. Dens Næring er næsten den samme som Andens; dog er den ikke saa graadig og sluger ikke som denne alt, hvad den faar fat paa. Vor tamme Gaas nedstammer fra Graagaasen, som hver Vaar kommer søndenfra og trækker nordover i store Flokke, ordnede i en Rad eller i Skikkelse af en Sneploug. Den hilses da af os Mennesker med stor Glæde; thi da ved vi, at Sommeren snart kommer. Naar de om Høsten trække bort med sine Unger, som de have ruget ud paa de store Myrer i Nordland og Finmarken, holde de sig langs med Søkanten og sees sjelden dybere inde i Landet.
55. Gjæs.
55. Gjess.
Vi skulle nå nevne den største og feteste av våre husfugler, nemlig gåsen. Man sier nok, at gåsen er et dumt dyr; men man burde også si, at den er et nyttig dyr. Så lenge den lever, gjør den ikke stort annet enn å skrike og ete; men desto nyttigere er den, når den er slaktet. Dens kjøtt smaker ypperlig; det velsmakende gåsefett eller smult brukes i stedet for smør; til våre Sengklæder giver den oss både fjær og dun, og av vingene får vi skrivepenner. Gåsen er meget større enn Anden; men den vralter likesom denne, fordi den har svømmeføtter og kan bedre komme av sted på vannet enn på landet. Dens føtter og nebb er av en rødlig farge, fjærene grå eller hvite. Dens næring er nesten den samme som Andens; dog er den ikke så grådig og sluker ikke som denne alt, hva den får fat på. Vår tamme gås nedstammer fra grågåsen, som hver vår kommer sønnenfra og trekker nordover i store Flokke, ordnede i en rad eller i skikkelse av en snøplog. Den hilses da av oss mennesker med stor glede; thi da vet vi, at sommeren snart kommer. Når de om høsten trekke bort med sine unger, som de har ruget ut på de store myrer i Nordland og Finmarken, holde de seg langs med Søkanten og sees sjelden dypere inne i landet.