„Kyllingen min! Kyllingen min!Altid du smutter i Buskene ind,Er saa nysgjerrig, vil alting vide,Kan aldrig holde dig ved min Side.Mærker du da, at jeg ikke er med,Saa ved du hverken op eller ned.“

Kyllingen løb som sædvanlig væk,Smuttede ind i den tætte Hæk;Da blev den bange, begyndte at pibe,Moderen hjalp den af denne Knibe.Tryg under hendes Vinger den laa,Tænkte: „Jeg aldrig alene vil gaa.“

„Kyllingen min! Kyllingen min!Alltid du smutter i buskene inn,Er så nysgjerrig, vil alting vide,Kan aldri holde deg ved min side.Merker du da, at jeg ikke er med,Så vet du hverken opp eller ned.“

Kyllingen løp som sedvanlig vekk,Smuttet inn i den tette hekk;Da ble den bange, begynte å pipe,Moren hjalp den av denne knipe.Trygg under hennes vinger den lå,Tenkte: „Jeg aldri alene vil gå.“