Katten er et andet Slags Husdyr, og den Nytte, den gjør os, er derfor af en anden Beskaffenhed end den Nytte, vi have af Hunden. Enhver har seet en Kat og ved, hvorledes den ser ud. Dens Skind er meget blødt og fint; derfor føler den Kulden mer end noget andet Dyr. Den er tillige meget venlig, men derhos mistroisk, lumsk, troløs og tyvagtig. Ugjerne skifter den Bolig, men glemmer let sine gamle Venner og stifter snart nyt Bekjendtskab, naar Folkene forlade et Hus, og andre flytte ind. — Vi kunne dog ikke godt undvære Katten. Uden den vilde vore Huse blive overfyldte af Rotter og Mus, og vor Føde blive bortstjaalen af disse graadige Skabninger.
En af de mærkeligste Egenskaber hos Huskatten er den Gnistring, som man kan frembringe i dens Skind, naar det gnides; dette er især paafaldende i Frostveir. Egen for Katten er ogsaa den knurrende Lyd, den giver fra sig, naar den er glad; da siger man, at den spinder eller maler.
Til Katteslægten hører en stor Mængde af de vildeste Rovdyr, saasom Løven, Tigeren, Leoparden, Gaupen o. m. fl. Hvor forskjellige alle disse Dyr ere i Skikkelse og Udseende, i Størrelse, i Styrke eller i andre Henseender, saa ligne de dog alle Katten i Skabning og i Lyst til at dræbe andre Dyr. Nogle Arter udmærke sig mest ved Dristighed, andre mest ved List; men hos dem alle findes en Blanding af List og Styrke og tillige en feig Mistænkelighed, som tilhører alle Falske, ogsaa blandt Menneskene.