Det er den herligste TidsfordrivAt agte paa Dyrenes Færd og Liv,At se, hvor de flokkes om Menneskets Hytte,Nogle til Glæde og andre til Nytte,I Skov, paa Mark, i Stald og i Bur,Hvert med sin egen Drift og Natur.

Og kan ikke Dyret græde og le,Det kan dog kjærligt paa Mennesket se;Det bringer sin Tak og klager sin NødOg elsker den Haand, som rækker det Brød;Og derfor skal Mennesket Dyret agteOg gjerne dets venlige Færd betragte.

Det er den herligste tidsfordrivÅ akte på Dyrenes ferd og Liv,Å se, hvor de flokkes om Menneskets hytte,Noen til glede og andre til nytte,I skog, på Mark, i stall og i bur,Hvert med sin egen drift og natur.

Og kan ikke dyret gråte og le,Det kan dog kjærlig på mennesket se;Det bringer sin takk og klager sin nødOg elsker den hånd, som rekker det brød;Og derfor skal mennesket dyret akteOg gjerne dets vennlige ferd betrakte.