Vi talte om Luther og hans Kjærlighed og Omhu for de smaa Børn. Men lader os nu høre, hvorledes han selv var som Fader og Opdrager. Allerførst skal det vides, at han var en alvorlig Mand og dertil streng, naar det gjaldt at tugte Børnenes Ulydighed.
32Engang havde en af hans Sønner vist sig ulydig og uskikkelig. Ved I, hvad Luther gjorde? Han forviste ham tre Dage fra sit Ansigt. Ja, i hele tre Dage maatte Gutten ikke komme for hans Øine! Moderen og nogle Venner søgte at lægge et godt Ord ind for ham; men forgjeves. Luther svarede: „Jeg vil heller vide ham død end have en ulydig og uopdragen Søn.“ Men, hvor kjærlig en Fader han var, og hvor vakkert han forstod at tale sine Børn til Hjerte, viser det lille Brev, han engang skrev til sin Søn Hans, og som vi om lidt skulle læse.