34. Morgenbøn.
31
Se, Natten er forsvunden,Og Morgenen oprunden;Høit straaler den paa HimlensBlaa.Fra Bjerg, fra Dal, fra VangenOpstiger FrydesangenTil dig, som lod din Sol opgaa!
Hvor end idag jeg stedes,Jeg mindes vil og glædes,At du, o Fader, grant mig ser.Hvad Fare kan mig true,Hvad Nød kan vel mig kue,Naar mig min Gud og Vener nær?
34. Morgenbønn.
31
Se, natten er forsvunnen,Og morgenen opprunnen;Høyt stråler den på HimlensBlå.Fra Bjerg, fra dal, fra VangenOpstiger FrydesangenTil deg, som lot din sol opgaa!
Hvor enn i dag jeg stedes,Jeg minnes vil og gledes,At du, o far, grant meg ser.Hva fare kan meg true,Hva nød kan vel meg kue,Når meg min Gud og venner nær?