To unge Piger, Døtre af en Gartner, gik en Dag sammen til Byen. Hver af dem bar en Kurv, fuld af Frugter og Blomster. Den ene knurrede den hele Vei over, hvor tung hendes Kurv var; men den anden gik let og munter og sang den hele Tid. „Jeg begriber ikke, hvor du kan synge,“ sagde den første til sin Søster; „din Kurv er ligesaa tung som min, og du er ikke stærkere end jeg.“
„Det kommer deraf,“ svarede den anden leende, „at jeg har lagt en liden Blomst i min Kurv, som gjør, at jeg ikke føler dens Vægt. Gjør du det samme.“
„Det maa være en kostelig Blomst,“ sagde Søsteren. „Den skulde jeg have Lyst til at eie. Sig mig dens Navn.“
„Den lille Blomst,“ svarede den anden, „som gjør den tungeste Byrde let, heder — Taalmodighed!“