17. Hundehvalpen.
Den var saa buttet, saa trind og blød,Dens lille Snude var rosenrød;Ei mere den ønsked i Verden, naarDen fik af sin Moder en Melketaar.Da den fik Øine og kunde se,Hvor maatte alle Smaabørnene le!Da logred den med sin lille Hale,Den kunde jo slet ikke bedre tale.Ei, tænkte den, hvad er det for en Ting?Saa rendte den efter Halen omkring;Men Halen løb med; da bjeffed den: „Vaf!“Det spaaede dens Moder sig meget af.
17. Hundevalpen.
Den var så buttet, så trind og bløt,Dens lille snute var rosenrød;Ei mer den ønsket i verden, nårDen fikk av sin mor en melketåre.Da den fikk øyne og kunne se,Hvor måtte alle småbarnene le!Da logret den med sin lille hale,Den kunne jo slett ikke bedre tale.Ei, tenkte den, hva er det for en ting?Så rendte den etter halen omkring;Men halen løp med; da bjeffet den: „Vaf!“Det spådde dens mor seg meget av.