1

1. Alt, hvad der er til, er skabt af Gud. Han har skabt alt godt. Hvad Ondt der er, er ei af ham.

Land og Hav, Lys og Luft, Ild og Vand, Dyr og Væxt er alt fra Gud; er der vel en Ting, som ei blev til ved ham?

Af det, som Gud har skabt, har mangt Liv, mangt ei. Et Dyr har Liv; en Væxt har og et Slags Liv; men hvad tror du vel om en Sten?

2. Alt er skabt af dig, o Gud!Ved din Magt og paa dit Bud;Luft og Lys og Sø og Land,Fugl i Skov og Fisk i Vand;Blomst paa Mark og Frugt paa Træ,Sol og Regn og Vind og Sne.Hver den Ting af Stort og SmaatHar du skabt og skabt det godt.

3. Da Gud har skabt alt, har han skabt mig med. Vel er jeg kun et Barn; men jeg ved dog godt, at jeg er mer end en Hund og en Hest.

Ja hvad mer fik da et Barn, end en Hest og en Hund? Staa og gaa kan en Hund og en Hest saa godt som du. Du naar dem ei i Sprang. De har Syn og Lugt og Smag som du. Med sin Kjæft tar de sin Mad saa godt som du med din Mund. Hvad er det da, som de ei har? Tænk dig om, saa ved du det vist.

24. En Hest er stærk, en Hund er rap,Du løber ei med den om Kap;Den Fugl paa Tag, som hist du ser,Hvor smuk og let og flink den er!Men vid, mit Barn, og husk det kun,At du er mer end Hest og Hund;De fik vel Liv, som du og jeg,Men Aand, som vi, de fik dog ei.

5. Gud har ei blot fra først af skabt alt; men han gjør og, at alt er og blir den Dag i Dag. En Blomst gaar vel ud, men en ny gror i dens Sted. Et Barn dør; en Mand dør; alt paa Jord maa dø, som har Liv; men Liv er der dog, hvor vi se hen, thi Gud vil det saa. Ved hans Magt er og sker alt.

Jeg har Trang til mangt; men af Gud faar jeg alt: Mad og Drik, Hus og Hjem, Klær og Sko, ja alt det, som godt er. Og som jeg, saa du, ja saa hvert Dyr: hver Fugl i Luft, hver Fisk i Vand, hvert Kræ paa Mark, hvert Kryb i Jord, — alt faar, hvad det har Trang til, af Gud. Hvor han da vist er rig! og tænk blot, hvor han er god fra først til sidst!

6. Alt af Gud er skabt,Men det snart gik tabt,Var ei Gud saa mild,At han saa der til.Hvor som helst du er,Husk, han er dig nær!Og saa tidt han kom,Var hans Haand ei tom.Fugl og Fæ paa Land,Fisk og Frosk i Vand,Ja hvert Kryb paa JordGjæst er ved hans Bord.Høit hans Sol er satOs til Lys og Lyst;Han gjør Dag og Nat,Han gjør Vaar og Høst.Gud ske Lov, vi ved,Han i alt er med!Er vi end kun smaa,Trygt ved ham vi gaa.

7. Tænk, om det stod i din Magt at se Gud! Du kan det ei; men hans Værk kan du se, og giv vel Agt paa det, saa er du paa ret Vei. Guds Værk er alt, hvad han har skabt; giv da Agt paa hver den Ting, som er, og paa alt, hvad der sker rundt om dig; se paa det og tænk ved det, saa er det, som om du stod Gud nær og saa ham selv. Den, som ei gjør Brug af Syn og Vet, er som en Blind og en 3Tul og er ei stort mer end et Dyr. Det ved jeg dog, at en Gang og et Sted skal vi faa Gud at se; er du from, skal du faa det Syn. Naar sker vel det? og hvor?

8. Er Gud dig nær i Vel og Ve,Mon ei du da ham og kan se?Jo vist! giv Agt paa Stort og Smaat,Paa alt, hvad der er smukt og godt!Giv Agt paa alt, hvad der mon ske,Og tænk ved det, du faar at se,Da ved jeg vist, at mer og merI Stort og Smaat du og ham ser;Som i et Speil, mens du er her,Men hist saa klar, som selv han er.

9. Et godt Raad har jeg til dig: nyt din Tid saa godt, du kan, og lær, hvad du bør, mens du er ung! En lad Dreng blir ei en flink Mand, og den, som kun ved lidt, har faa Brug for. Spot og Skam og Sult og Nød er hans Lod; men Flid gjør rig og glad og sund paa Sjel og Krop. Af den Bog, som du nu har for dig, kan du faa mangt lært, naar du selv vil; læs da i den, men tænk og ved det, som du faar læst! Hvad — om du strax tog fat og fik lært lidt om dig selv? Kjend dig selv, saa vil du snart faa Lyst til mer; den, der ved om sig selv, hvad han bør, er paa god Vei til at bli vis. Brug din Flid, saa tør du nok bli vis; Tid og Flid har Magt til mangt.

10. Er du klog, saa pas din Tid!Brug, som bedst du kan, din Flid!Let det gaar, mens du er ung,Snart din Fod kan bli for tung.Lad-Hans hvad fik han til sidst?Sorg og Skam, ja det var vist!Vil da mer end han du frem,Nyt din Tid, saa det har Klem!

1

1. Alt, hva der er til, er skapt av Gud. Han har skapt alt godt. Hva Ondt der er, er ei av ham.

Land og hav, lys og luft, ild og vann, dyr og vekst er alt fra Gud; er der vel en ting, som ei ble til ved ham?

Av det, som Gud har skapt, har mangt Liv, mangt ei. Et dyr har liv; en vekst har og et Slags Liv; men hva tror du vel om en Sten?

2. Alt er skapt av deg, o Gud!Ved din makt og på ditt bud;Luft og lys og Sø og land,Fugl i skog og fisk i vann;Blomst på Mark og frukt på tre,Sol og Regn og vind og Sne.Hver den ting av Stort og SmaatHar du skapt og skapt det godt.

3. Da Gud har skapt alt, har han skapt meg med. Vel er jeg kun et barn; men jeg vet dog godt, at jeg er mer enn en hund og en hest.

Ja hva mer fikk da et barn, enn en hest og en hund? Stå og gå kan en hund og en hest så godt som du. Du når dem ei i sprang. De har syn og lukt og smak som du. Med sin kjeft tar de sin mat så godt som du med din munn. Hva er det da, som de ei har? Tenk deg om, så vet du det vist.

24. En hest er sterk, en hund er rap,Du løper ei med den om Kap;Den fugl på tak, som hist du ser,Hvor smuk og lett og flink den er!Men vid, mitt barn, og husk det kun,At du er mer enn hest og hund;De fikk vel Liv, som du og jeg,Men ånd, som vi, de fikk dog ei.

5. Gud har ei blot fra først av skapt alt; men han gjør og, at alt er og blir den dag i dag. En blomst går vel ut, men en ny gror i dens sted. Et barn dør; en mann dør; alt på jord må dø, som har liv; men Liv er der dog, hvor vi ser hen, thi Gud vil det så. Ved hans makt er og skjer alt.

Jeg har trang til mangt; men av Gud får jeg alt: Mat og drikk, hus og hjem, klær og sko, ja alt det, som godt er. Og som jeg, så du, ja så hvert dyr: hver fugl i luft, hver fisk i vann, hvert Kræ på Mark, hvert Kryb i jord, — alt får, hva det har trang til, av Gud. Hvor han da vist er rik! og tenk blot, hvor han er god fra først til sist!

6. Alt av Gud er skapt,Men det snart gikk tapt,Var ei Gud så mild,At han så der til.Hvor som helst du er,Husk, han er deg nær!Og så titt han kom,Var hans hånd ei tom.Fugl og fe på land,Fisk og frosk i vann,Ja hvert Kryb på jordGjest er ved hans bord.Høyt hans sol er sattOs til lys og lyst;Han gjør Dag og natt,Han gjør vår og høst.Gud ske lov, vi vet,Han i alt er med!Er vi enn kun små,Trygt ved ham vi går.

7. Tenk, om det stod i din makt å se Gud! Du kan det ei; men hans verk kan du se, og gi vel akt på det, så er du på rett vei. Guds Værk er alt, hva han har skapt; gi da akt på hver den ting, som er, og på alt, hva der skjer rundt om deg; se på det og tenk ved det, så er det, som om du stod Gud nær og så ham selv. Den, som ei gjør Bruk av syn og vet, er som en Blind og en 3Tul og er ei stort mer enn et dyr. Det vet jeg dog, at en gang og et sted skal vi få Gud å se; er du from, skal du få det syn. Når skjer vel det? og hvor?

8. Er Gud deg nær i Vel og ve,Mon ei du da ham og kan se?Jo vist! gi akt på Stort og Smaat,På alt, hva der er smukt og godt!Gi akt på alt, hva der mon ske,Og tenk ved det, du får å se,Da vet jeg vist, at mer og merI Stort og Smaat du og ham ser;Som i et speil, mens du er her,Men hist så klar, som selv han er.

9. Et godt råd har jeg til deg: nyt din tid så godt, du kan, og lær, hva du bør, mens du er ung! En lad dreng blir ei en flink mann, og den, som kun ved litt, har få Bruk for. Spot og skam og sult og nød er hans Lod; men flid gjør rik og glad og sund på sjel og kropp. Av den bok, som du nå har for deg, kan du få mangt lært, når du selv vil; les da i den, men tenk og ved det, som du får lest! Hva — om du straks tok fat og fikk lært litt om deg selv? Kjend deg selv, så vil du snart få lyst til mer; den, der ved om seg selv, hva han bør, er på god vei til å bli vis. Bruk din flid, så tør du nok bli vis; Tid og flid har makt til mangt.

10. Er du klok, så pas din tid!Bruk, som best du kan, din flid!Lett det går, mens du er ung,Snart din fot kan bli for tung.Lad-Hans hva fikk han til sist?Sorg og skam, ja det var vist!Vil da mer enn han du frem,Nyt din tid, så det har klem!