16. Strikkevise.
233. Vist ingen Amazone den første Strømpe bandt:En nordisk yndig Kone den ædle Kunst opfandt. Paa Glutterømt hun saae, hvor frøs de kjære Smaa.
Da tog hun fire Pinde, og Knuder slog derom, og afen ulden Tvinde to Strømper snart fremkom. Hun sagde:Pusling bi! Put skjønt dit Been heri!
Da smiled glad den Moder; thi Strømpen varmed brav;og alle sine Poder hun saadan Varme gav. Snart MandenStrømper bar; sidst fik hun selv et Par.
Fred med den fromme Kvinde, hun vist i Himlen boer;af hendes Strikkepinde blev Nytten saare stor. Enhver, somnu kan gaae, har bundne Strømper paa.
231Hvor moersomt det er ikke, med Nøstet i sit Skjød, sin Strømpe selv at strikke og sysle for sit Brød! En Stakkel faaer den Mand, hvis Brud ei strikke kan.
16. Strikkevise.
233. Vist ingen amasone den første strømpe bandt:En nordisk yndig kone den edle kunst oppfant. På Glutterømt hun så, hvor frøs de kjære Smaa.
Da tok hun fire Pinde, og knuter slo derom, og aven ullen Tvinde to strømper snart fremkom. Hun sa:Pusling bi! Put skjønt ditt ben heri!
Da smilte glad den Moder; thi strømpen varmet brav;og alle sine poder hun sådan varme ga. Snart mannenStrømper bar; sist fikk hun selv et par.
Fred med den fromme kvinne, hun vist i Himlen boer;av hennes strikkepinner ble nytten såre stor. Enhver, somnå kan gå, har bundne strømper på.
231Hvor morsomt det er ikke, med nøstet i sitt Skjød, sin strømpe selv å strikke og sysle for sitt brød! En Stakkel får den mann, hvis brud ei strikke kan.