228

230. Ung Athelstan paa Thinge stod, til Konge skalhan kaaret være: „Hvis han er kjek og viis og god, daskal han Norges Krone bære;“ saa meldte frit hver Kjæmpebold og slog med Spyd paa stridvant Skjold.

„Saavist jeg er af Kongeæt“, — saa hørtes Athelstanat sige, — „jeg holde skal ved Lov og Ret saavel den Armesom den Rige; og over hele Norges Land er Bonden friog Odelsmand.

229De Thrønders Lagmand reiste sig, fem Snese Aar bar Gubbens Isse: „Til Retfærd du forpligter dig, den maa du holde os tilvisse; frem den, da fremmer du dit Gavn; jeg hilser dig med Kongenavn!“

Og „Konge!“ lød blandt Vaabengny, blandt Fryderaab, med Tordenvælde: Det gjaldt saa høit i vilden Sky, det gjengjaldt mellem Norges Fjelde; „vær Konge i det frie Nord! Vær Konge for den hele Jord!

228

230. Ung Athelstan på Thinge stod, til konge skalhan kåret være: „Hvis han er kjekk og vis og god, daskal han Norges krone bære;“ så meldte fritt hver kjempebold og slo med spyd på stridvant skjold.

„Så visst jeg er av kongeætt“, — så hørtes Athelstanå si, — „jeg holde skal ved lov og rett såvel den Armesom den rike; og over hele Norges land er bonden friog Odelsmand.

229De Thrønders lagmann reiste seg, fem Snese år bar Gubbens Isse: „Til Retfærd du forplikter deg, den må du holde oss tilvisse; frem den, da fremmer du ditt Gavn; jeg hilser deg med Kongenavn!“

Og „konge!“ lød blant våpengny, blant fryderop, med tordenvelde: Det gjaldt så høyt i vilden sky, det gjengjaldt mellom Norges Fjelde; „vær konge i det frie nord! Vær konge for den hele jord!