11. Morten Luther.
228. I Wittenberg i Sachsenland, der er en Gravtilskue, der hviler sig en from Guds Mand alt under Kirkebue;hvad her han hed, det veed Enhver, som har sin Gudog Bibel kjær, men hvad han hedder nu hos Gud, skalEngle sjunge for os ud, naar vi med ham forsamles.
Han lukked op den Bibelbog, som var saa fast forseglet;han saae paa Herrens Syner klog, Guds Herlighed iSpeilet; han laante Biblen Folkets Maal, han trodsed Banog Staal og Baal: og hvad der stred mod Herrens Ord,det sank paa Baal, det sank i Jord, thi Herrens Ord harKræfter.
Trods List og Vold, trods Ban og Baal gik Ordetvidt om Lande; det talte Folkets Tungemaal alt op til Nør-228re-Strande, det lød ved Donaus Kildevæld, det høit gjenlød fraDovre-Fjeld, ved Bloks-Bjerg og ved Hekla klang det lifligsødt i Kirkesang; da var det Lyst at leve!
Der han gik hjem, den fromme Mand, til Fader i detHøie, da sørged Christne vidt om Land med Suk, med Graadi Øie; han fulgtes til sit Hvilested af Læge, og af Lærdemed, ja, mangen Ridder, gjæv og bold, med Taarer salvedesit Skjold. Men Herrens Ord dem trøsted!
11. Morten Luther.
228. I Wittenberg i Sachsenland, der er en gravtil skue, der hviler seg en from Guds Mand alt under Kirkebue;hva her han het, det vet Enhver, som har sin Gudog Bibel kjær, men hva han heter nå hos Gud, skalEngler sjunge for oss ut, når vi med ham forsamles.
Han lukket opp den bibelbok, som var så fast forseglet;han så på Herrens syner klok, Guds Herlighed iSpeilet; han lånte bibelen Folkets mål, han trosset Banog stål og bål: og hva der stred mot Herrens ord,det sank på bål, det sank i jord, thi Herrens ord harKrefter.
Trass list og vold, trass Ban og bål gikk ordetvidt om land; det talte Folkets tungemål alt opp til Nør-228re-Strande, det lød ved Donaus Kildevæld, det høyt gjenlød fraDovre-Fjell, ved Bloks-Bjerg og ved Hekla klang det lifligsøtt i kirkesang; da var det lyst å leve!
Der han gikk hjem, den fromme mann, til far i detHøye, da sørget kristne vidt om land med sukk, med gråti Øye; han fulgtes til sitt hvilested av lege, og av Lærdemed, ja, mangen ridder, gjev og bold, med Taarer salvedesitt skjold. Men Herrens ord dem trøstet!