5. Fuglen og Drengen.
124. F. Barn! jeg beder, alt hvad jeg kan bede,Ak, rør dog ei min lille Rede!Ak, kast dog ikke dit Blik derpaa!Dernede ligge nu alle mine Smaa,De blive bange — kan det dig fornøie?Naar du seer paa dem med dit store Øie.
Skjønt Drengen gjerne gad see paa Reden,Stod han dog langtfra, stille, beskeden;Da blev og Fuglen, den Stakkel, rolig,Fløi hen og sad paa sin lille Bolig,Og saa til Drengen saa venligt derved:Tak, at du ikke os gjorde Fortræd!
5. Fuglen og drengen.
124. F. Barn! jeg beder, alt hva jeg kan bede,Ak, rør dog ei min lille rede!Ak, kast dog ikke ditt blikk derpå!Dernede ligge nå alle mine Smaa,De blir bange — kan det deg fornøye?Når du ser på dem med ditt store Øye.
Skjønt drengen gjerne gad se på reden,Stod han dog langtfra, stille, beskjeden;Da ble og Fuglen, den Stakkel, rolig,Fløy hen og satt på sin lille bolig,Og så til drengen så vennlig derved:Takk, at du ikke oss gjorde fortred!