1. Marie og Kanarifuglen.
120. M. Du lille Fugl! ak, nu er du død,Du nipper ei meer nogen Krumme Brød.Dit klare Øie ei paa mig seer.Du hopper ei paa min Skulder meer,Du synger ret aldrig meer med LystSkingrende Sang af fulde Bryst.
Men Børnene gik i den grønne Have,De vilde den lille Stakkel begrave;Paa Stedet en Rose de plantet har,143Som siden deilige Blomster bar.Der sad de siden saa mangen GangOg tænkte paa Fuglen og paa dens Sang.
1. Marie og kanarifuglen.
120. M. Du lille fugl! ak, nå er du død,Du nipper ei mer noen Krumme brød.Ditt klare Øye ei på meg ser.Du hopper ei på min skulder mer,Du synger rett aldri mer med lystSkingrende sang av fulle bryst.
Men barna gikk i den grønne hage,De ville den lille Stakkel begrave;På stedet en Rose de plantet har,143Som siden deilige blomster bar.Der satt de siden så mangen gangOg tenkte på Fuglen og på dens sang.